Darkest Hour, Maze Runner og Dobbeltspil. Det er titlerne på at par af de film, som man kan se i biografen netop nu. Og selvom de har forskellige plot, genrer og målgrupper, har de én ting til fælles: De har alle en hvid, mandlig hovedrolle.
\ Mennesker, medier og mangfoldighed
I ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ fortæller Sabrina Vitting-Seerup, hvad repræsentations-forskning er, og hvorfor den er vigtig.
Seriens otte afsnit udkommer hver onsdag.
Netop den hvide, mandlige hovedrolle er normen i mange af de film, som bliver spyttet ud fra Hollywoods filmstudier, fortæller Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab fra Københavns Universitet.
»I 2014 blev 88 procent af hovedrollerne fra Hollywoods topfilm spillet af mænd, og det var som regel de hvide, heteroseksuelle mænd, der var tale om. Herhjemme er tallet lidt lavere, men i perioden mellem 2012 og 2014 var det alligevel 67 procent af de danske film, som havde en mandlig hovedrolle,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup i det første afsnit af videoserien 'Mennesker, medier og mangfoldighed'.
Ingen kanylemodel, men derimod en cocktaileffekt
Det lyder måske ikke som noget, det er værd at hidse sig op over, men hvis det samme gør sig gældende i tv-serier, tv-programmer, bøger, tegneserier og kunst, kan det på sigt være med at påvirke os og den måde, vi ser hinanden på.
»Hvis vi ser den samme type spille hovedrollen på alle de film, vi omgiver os med, begynder vi måske også at tro, at det er den samme type person, der skal spille hovedrollen i fredagsbaren og på jobbet,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup i første afsnit.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en ren kanylemodel, hvor idéerne fra de medier, vi omgiver os med, bliver sprøjtet ind i hjernen og ændrer os for tid og evighed, forklarer hun.
»Man bliver ikke påvirket, fordi man har set et par film, hvor hovedrollen bliver spillet af en hvid mand. Men de historier og billeder, vi ser igen og igen, lagrer sig i os. Vi kan kalde det en cocktaileffekt, hvor en specifik repræsentation i mange film, bøger, tegneserier osv. over tid kan farve den måde, vi ser os selv og andre mennesker på,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup.
Cocktaileffekten en kan du lære meget mere om i dette og de næste afsnit af 'Mennesker, medier og mangfoldighed'.
Alle de kilder, der er brugt i videoen, kan ses i kildelisten herunder.
\ Kilder
- Sabrina Vitting-Seerups profil (KU)
- It’s a Man’s (Celluloid) World: Portrayals of Female Characters in the Top 100 Films of 2014 - (2015) Center for the Study of Women in Television and Film
- Undersøgelse om kønsfordeling i dansk film (2016)
- Social og geografisk mangfoldighed i den danske filmbranche (2017)
- Undersøgelse af etnisk mangfoldighed i dansk film (2015)
- Dukketesten, 'Racial identification and preference in negro children', P. Clark (1947)
- Dukketesten, Institut for Menneskerettigheder (2008)
- 'Some effects of proportions on group life: skewed sex ratios and responses to token women', Rosabeth Moss Kanter (1977)
- 'Representation - Cultural Representations and Signifying Practices', Stuart Hall (1997)
- Scandinavian welfare states and gender (de)segregation: Recent trends and processes (2013)
