De senere år er det amerikanske militær for alvor begyndt at udforske, hvad mindfulness-træning kan bruges til. I militæret kaldes træningen for ’mind fitness’ – mental træning. (Se: Mindfulness-bølgen rammer militæret i USA)
Et af de mind fitness-programmer, militæret tester, hedder S.T.R.O.N.G. (Schofield Barracks Training & Research On Neurobehavioural Growth). STRONG blev startet I år 2010 og forventes at løbe frem til år 2014.
Træningen består blandt andet af meditations- og vejrtrækningsøvelser, der skal hjælpe soldaterne til at reagere mere hensigtsmæssigt i pressede situationer og lære dem at stoppe op og overveje deres muligheder, før de handler.
»I tilspidsede situationer kan det være altafgørende, at man er i stand til at stoppe op, blot i en brøkdel af et sekund, og ikke gå på ’automatpilot’ og trykke på aftrækkeren, før man har sikret sig, at det ikke er for eksempel en børnehave, der gemmer sig bag døren. Det er det, militæret vil opnå med mind fitness,« illustrerer ph.d.-studerende Sita Ramchandra Kotnis fra Institut for Kultur og Samfund, Antropologi og Etnografi, på Aarhus Universitet.
Hun har undersøgt STRONG-studiet i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, der blandt andet beskriver, hvordan mind fitness kan bruges til at optimere menneskets ydeevne.
500 soldater indgår i STRONG
STRONG-studiet omfatter i alt cirka 500 amerikanske soldater fra blandt andet infanteri, kavaleri og feltartilleri, der alle skal udsendes til Afghanistan.
\ Fakta
STRONG (Schofield Barracks Training & Research On Neurobehavioural Growth) blev startet i 2010 og er opkaldt efter militærbasen Schofield Barracks på Hawaii. Det amerikanske militær har afsat 1,72 millioner dollar til STRONG, der er sponsoreret af et større program ved navn ‘Comprehensive Soldier Fitness program’ (CSF). Et program, der allerede nu indgår som en obligatorisk del af soldaternes uddannelse i store dele af det amerikanske militær.
Soldaterne blev fordelt i to grupper under to forskellige forskere, der testede hver deres version af ’mind fitness’. På den måde ville militæret finde frem til, hvilken af de to metoder, der var mest effektiv.
- Halvdelen af soldaterne blev testet i en metode baseret på mindfulness under forsker og tidligere efterretningsofficer i militæret, Dr. Elizabeth Stanley, Georgetown University i Washington DC.
- Halvdelen af soldaterne blev testet i en metode baseret på såkaldt ’positiv psykologi’ under Dr. Sara Algoe fra University of North Carolina.
Sita Kotnis har undersøgt mindfulness-metoden
Sita Kotnis har i sin afhandling fokuseret på Dr. Elizabeth Stanleys studie.
Soldaterne blev inddelt i seks grupper:
- Fem grupper, der modtog mellem 6 og 8 ugers undervisning i mindfulness-træning før udsendelse.
- En kontrolgruppe, der ikke modtog nogen form for mental træning
I de fem grupper, der blev undervist i mindfulness, deltog soldaterne i forskelligt tilrettelagte træningsprogrammer, der var blevet skræddersyet til militærfolk. Nogle af soldaterne modtog mere undervisning end andre, og derudover modtog nogle af dem også undervisning i stresshåndtering og i, hvordan hjernen biologisk er ’programmeret’ til at reagere i pressede situationer.
»Forskellen i undervisningen er delvist designet ud fra en 'bundlinje-logik'. Man vil gerne finde ud af, præcis hvor meget undervisning der er nødvendig for at få den ønskede effekt af mindfulness. Både for at spare tid og penge i det lange løb,« uddyber Sita Kotnis.
Mindfulness skal gøre soldaterne i stand til at styre deres reflekser
Mindfulness-øvelserne gik blandt andet ud på at lære soldaterne at blive mere opmærksomme på deres tanker, for eksempel ved hjælp af meditationsteknikker.
»Mindfulness handler om at koncentrere sig på en meget bestemt måde. Man skal lære at lægge mærke til, hvad der sker, når man forsøger ikke at tænke. Med andre ord skal man være til stede og iagttage, hvad der foregår i én, men uden at gå nærmere ned i de tanker, der dukker op,« forklarer Sita Kotnis.
»Så snart tankerne opstår, skal man kunne tage dem ved hånden og pænt flytte dem væk - noget, som er svært for de fleste, men dog falder nogle mennesker endnu mere svært end andre. Og der er da også nogen, der aldrig bliver fanget af det, mens andre meget hurtigt får en slags aha-oplevelse,« fortæller hun.
Soldaternes hjerner blev undersøgt før og under udsendelsen
Før, under og efter træningsprogrammets 8 uger blev der lavet forskellige former for kliniske og psykologiske tests, hvor forskerne undersøgte soldaternes koncentration, opmærksomhed, hukommelse og følelsesmæssige respons ved hjælp af computerprogrammer og spørgeskemaer.
Derudover brugte forskerne avancerede sensorer til at måle soldaternes hjernebølger for at kunne undersøge objektivt, hvordan soldaternes hjerner reagerede på forskellige opgaver, krav og udfordringer.
»Forskerne brugte både objektive og subjektive målemetoder til at studere effekterne af mindfulness. På den måde kunne de undersøge, hvad soldaterne selv oplevede, at de havde fået ud af træningen, men også om deres hjerner rent biologisk og strukturelt ændrede sig undervejs - og om de to ting hang sammen. Og det er der meget, der tyder på, de gør« afslutter Sita Kotnis.
Da STRONG først bliver afsluttet i år 2014, har Dr. Stanley endnu ikke publiceret sine resultater, men hendes foreløbige udmeldinger er positive.
Du kan læse Sita Kotnis’ egne konklusioner på militærets metoder mandag morgen i artiklen: 'Mindfulness-træning af soldater virker'.
