I vore dage kan alle danske statsborgere over 18 år stemme på den politiker, de helst vil repræsenteres af i Folketinget. Men rejser vi 150 år tilbage i tiden, var det langt fra alle, som måtte stemme.
Kun mænd over 30 år med egen husstand havde stemmeret. Det betød, at kvinder, fattige og tjenestefolk pænt måtte blande sig uden om det danske demokrati.
De velhavende – som var primus motor, da Danmark fik grundlov og demokrati i 1849 – ville nemlig helst undgå, at de fattige arbejdere og husmænd fik repræsentanter i Folketinget. For hvis de fattige først fik magt, ville det sandsynligvis gå ud over samfundets rige borgere.
I videoen herover fortæller arkivar og forsker Christian Larsen fra Statens Arkiver (Rigsarkivet), hvordan det alligevel lykkedes at lukke flere danskere ind i demokratiet, så vi fik det demokrati, vi kender i dag.
Denne video blev bragt på Videnskab.dk første gang 5. september 2011.
