Marty McFly ville ikke blive overrasket.
For nylig fik alle fans af 'Tilbage til fremtiden II' deres drøm opfyldt, da Lexus afslørede et flyvende skateboard - det såkaldte 'Slide'-hoverboard.
I den populære kultfilm rejser hovedpersonen Marty McFly 26 år frem i tiden til 21. oktober 2015, hvor han til sin store forbløffelse ser, at skateboards er blevet udskiftede med flyvende hoverboards.
Selvom en prototype for nylig blev afprøvet af den professionelle skateboarder Ross McGourgan på en særlig bane i Barcelona, kommer vi dog ikke til at kunne købe Lexus' 'Slide'- hoverboard i butikkerne.
Samme teknologi som japanske magnettog
Nu har Lexus afsløret, hvordan brættet formår at svæve over den specialbyggede magnetbane ved hjælp af maglev-teknologi - som blandt andet de superhurtige japanske magnettog gør brug af.
Ved et pudsigt tilfælde fandtes der en teknologi kaldet 'flux capacitor' i 'Tilbage til fremtiden'-filmen, og Lexus' 'Slide'-brættet er afhængigt af et fænomen, som kaldes 'flux pinning' såvel som Meissner-effekten.
Superledning og Meissner-effekt
Det hele står og falder desuden med noget, som kaldes 'superledning'.
Superledning er den fuldstændige forsvinden af elektrisk modstand i materialer, når de nedkøles under en bestemt kritisk temperatur.
Når der ikke er nogen modstand, kan der løbe en elektrisk strøm i superlederen, uden at der er spændingsforskel mellem dens endepunkter, og uden at der er energitab i lederen.
Når en superleder køles under den kritiske temperatur i et magnetisk felt, 'udstødes' den magnetiske flux fra det indre af superlederen. Det kaldes Meissner-effekten.
Brættet er tætpakket med keramiske superledere, som bliver nedkølet til minus 197°C ved hjælp af flydende nitrogen. Den underliggende bane indeholder tre magneter, som skaber strømme i superlederen. Så tager Meissner-effekten fat og inducerer et nyt og modsatrettet magnetfelt i underlaget.
De modsatrettede magnetfelter frastøder hinanden, så brættet løftes over banen. Selv når en person står oven på brættet, er magnetfeltet kraftigt nok til at holde det svævende, fordi den manglende modstand i superlederen betyder, at magnetfeltet kan justere sig, så det kan modstå det eksterne pres.
Lexus-hoverboardet er bevis på et koncept
Så træder endnu et videnskabeligt fænomen, som stabiliserer brættet, i kraft. Mens nedkølingsprocessen står på, er brættet 'låst fast' i banens magnetiske felt.
Det betyder, at brættet svæver i en fastlagt højde over banen - en process som kaldes 'flux pinning' - og som sikrer, at brættet ikke afviger hverken horisontalt eller vertikalt fra banen.
'Slide'-hoverboardet beviser, at det faktisk godt kan lade sig gøre at designe et hoverboard med en stabil levitation.
Hoverboardet er uhåndterligt
Men før vi bliver alt for begejstrede, skal vi lige huske, at det ikke ser ud til, at det er en teknologi, vi får at se i butikkerne i den nærmeste fremtid. Det er der flere grunde til.
Hoverboardet vejer 11,5 kilo med superledningsmateriale og flydende nitrogen - hvilket gør det ret uhåndterligt at bære rundt på. Det flydende nitrogen skal toppes op cirka hver 10. minut for at sikre, at de superledende materialer forbliver den optimale temperatur.
Derudover fungerer brættet kun på den specialbyggede bane. Lexus har ikke afsløret, hvor meget det har kostet dem at bevise konceptet, men det er helt sikkert, at de superledende blokke, det flydende nitrogen og den specielbyggede skaterbane ikke har været helt billige.
Fremtidigt transportalternativ?
På trods af begrænsningerne - og som Lexus pointerer - er intet umuligt. Det kan godt tænkes, at man i fremtiden designer lignende skatebaner og magnetbaner som en del af fremtidige 'smartbyer'.
Måske kan hoverboardet blive et grønt transportalternativ såvel som en fritidsaktivitet.
Måske står vi en dag og tanker vores hoverboards med flydende nitrogen, på samme måde som vi i dag tanker bilen med benzin.
Tan Sharma hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Stephanie Lammers-Clark
