Ribe-vikinger omsmeltede romerske mosaiksten til glasperler

Vikingerne var ret gode til både at plyndre og handle sig til varer fra andre kulturer, men det betyder ikke, at de bare overtog det, andre havde skabt.

Eksempler på dét findes i et nyt dansk studie af to værksteder i Ribe, hvor vikingernes glasperler bærer tegn på engang at have været mosaiksten fra Middelhavet.

Gennem forskellige analyseformer har forskerne afsløret, at værkstedernes glasperler ofte begyndte som mosaiksten i helt andre farver. Noget, det har krævet en stor teknisk kunnen at ændre.

»Det har været et fantastisk studie at være med i, for det har vist vikingernes helt særlige knowhow inden for glasarbejde,« forklarer Gry Hoffmann Barfod, geokemiker ved Aarhus Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel, studiet er mundet ud i. Den er blevet udgivet i tidsskriftet Archaeological and Anthropological Sciences.

At vikingerne havde så solid viden om, hvordan materiale fra fjerne egne skulle behandles, viser ifølge forskerne, hvor stærke og vidtrækkende forbindelser, de havde til deres omverden. Det vender vi tilbage til.

Forskere overrasket over romermosaikkers farveskifte

Værkstederne i Ribe er dateret til at stamme fra henholdsvis årene 700 til 720 og 760 til 790. Begge steder har man udgravet glasperler og -rester samt mosaiksten i mange farver fra middelhavsområdet.

Selvom man kunne tro, at blå mosaiksten blev til blå perler, hvide sten til hvide perler og så videre, var det ikke helt tilfældet.

Gennem analyse af grundstofferne og isotoperne i glasset fandt forskerne nemlig urenheder i materialet, der tydede på noget andet.

»I det blå glas var der urenheder i form af små spor af bladguld,« fortæller Søren Michael Sindbæk, arkæolog på Aarhus Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel.

I værkstederne var der også guldfarvede mosaiksten, der egentlig var gennemsigtigt glas med et lag bladguld over, og det skrabede vikingerne af inden omsmeltning. Men hvad lavede bladguldet så i det blå glas?

En analyse af guld-mosaikken viste, at det var samme materiale som vikingernes hvide glas.

»Vi havde faktisk slet ikke analyseret guld-mosaikken, før vi fandt tegn på det i det blå og hvide glas. Men det viste sig, at det var den, vikingerne lavede hvide glasperler af, og ikke de hvide mosaiksten, som de også havde,« forklarer Gry Hoffmann Barfod.

Hvide mosaiksten kunne også smeltes om til hvidt glas, men det skulle ske ved højere temperaturer og med mere brændsel, så det var mere effektivt at fremstille det af guld-mosaiksten.

Store digler med metaller gav et væld af farver

Teknikken bag bestod i at smelte guld-mosaikstenene ved lav temperatur og røre rundt, så hvide luftbobler blev fanget i massen.

For at fremstille blåt glas havde vikingerne blandet glas fra de mere dybblå romerske mosaiksten med den hvide glasmasse fra guld-mosaikstenene, da de foretrak en lysere farve.

I det yngre værksted fandt forskerne endda spor af, at man havde brugt store digler til at blande glasmassen med forskellige metaller, der gav grønne, gule, røde og sorte farver.

Glasperlemagerne i Ribe vidste med andre ord langt mere om glassets kemi, end nogen havde regnet med.

\ Læs mere

Skeletter afslører dansk indvandring i England længe før vikingerne

Tre analysemetoder fastslår glassets oprindelse

»Det er et utroligt vigtigt studie, der kombinerer mange analysemetoder til at underbygge sine konklusioner,« siger Camilla Bertini, ph.d. i arkæologi på Newcastle University i England, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

Hun henviser til tre metoder fra studiet, der tilsammen både indikerer, hvor mosaikken kom fra, og hvilke mosaiksten der indgår i hvilke perler:

1. EMPA: Kortlægger grundstoffer i glasset målt som procentdel af glassets vægt.
2. LA-ICP-MS: Måler koncentration af grundstoffer som ppm (parts-per-million).
3. Isotopanalyse: Måler forekomster af isotoper, der kan pege på, hvor glasset, altså mosaikstenene, er kommet fra.

Grundstofanalyserne (1 og 2) er gode til lede efter tegn på genbrug og omsmeltning, og det har man fundet i de mængder mangan og antimon, der er i glasset.

Dels findes de grundstoffer sjældent sammen i nyt glas, og dels er koncentrationerne så høje, at de vurderes at være blevet omsmeltet en del.

Oven i det fandt forskerne typer af strontium- og hafnium-isotoper, der er karakteristiske for sand fra Egypten og Middelhavets østkyst.

Den romerske glasproduktion var storforbruger af sand fra de egne, hvilket styrker idéen om, at vikingerne havde veletablerede handelsnetværk for glas.

»At vikingerne brugte glas fra så fjerne egne og endda havde stor teknisk viden om at genbruge det viser virkelig, hvor stor verden alligevel var i 700-tallet,« siger Søren Michael Sindbæk.

\ Læs mere

Vulkanen Vesuv forvandlede offers hjerne til glas

Belyser vikingernes viden i en historisk kontekst

Ifølge Camilla Bertini er studiet ganske solidt, ikke kun på grund af den vifte af tekniske analysemetoder, forskerne har brugt, men også fordi de har haft usædvanligt meget udgravet materiale at kigge på.

»Ud over mosaiksten, glasrester og glasperler har de haft glasforme og smeltedigler. Så konklusionerne er formet af en udførlig analyse,« mener hun.

Derudover lægger den videnskabelige artikel vægt på ikke kun at beskrive den indsamlede data, men også at sætte den ind i en historisk kontekst.

I 700-tallets Skandinavien antages det, at der ikke har været steder, der har produceret glas af råmaterialer. Så det giver god mening, at vikingerne var gode til at genbruge eksotisk glas.

»Vi spurgte os selv, hvad disse glasperle-magere egentlig kunne, og studiet har givet os et rigtig godt eksempel på deres tekniske kunnen og knowhow dengang,« forklarer Søren Michael Sindbæk.

\ Læs mere

Danske forskere: Vigtige vikinger gik i importeret bæverpels

\ Læs mere

Runesten fundet under køkkengulv kan være et spor efter de tidligste vikinger

\ Læs mere

Forskere kan nu bevise, at vikingerne var i Nordamerika i år 1021