Professorer: Sådan bør Danmarks politikere handle for klimaet lige nu

Danmark kan vise en vej til at løse nogle af verdens største problemer som for eksempel klimaforandringer.

Men det kræver, at det nyvalgte folketing tager fat om roden på udfordringerne og tænker langt ud over landets grænser.

Sådan lyder det sammenfattende fra en række professorer, som blandt andet har stået i spidsen for flere rapporter fra FN’s klimapanel, IPCC.

Vigtigst at af alt skal der handles lige nu, før verdens gennemsnitstemperatur når for højt op over nuværende cirka 1 grad i forhold til niveauet før industrialiseringen i 1800-tallet.

Hvis vi ikke kommer i omdrejninger, vil klimaproblemerne nemlig begynde at vise sig meget tydeligt inden for et par årtier.

»Ved 2 graders stigning ville jeg ikke længere investere i et sommerhus på Vestkysten. Vi ville se en havstigning i de efterfølgende år. Det kan også ske allerede ved 1,5 graders stigning,« lyder eksemplet fra Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is-, klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Brug forskere i stedet for ’regnedrenge’

Jens Hesselbjerg Christensen har tidligere stået i spidsen for flere rapporter fra IPCC, som i 2007 modtog en Nobelpris for sit arbejde med at kortlægge forskning inden for klima og fortælle politikere om konklusionerne.

Hans vigtigste råd til Danmarks nyvalgte folketing er: Kom i gang med en grøn omstilling nu.

»Jeg vil opfordre Folketinget til at udnytte det momentum, som valgkampen gav til klimasagen. Så stor enighed om problemets alvorlige karakter må føre til konkrete politiske initiativer til at understøtte en grøn omstilling, fra energisektoren over transporten og videre til landbruget.«

Helt konkret, mener professoren, bør politikerne indføre eller lette afgifter og tilskud for at styre udledningen af CO₂. Indtil nu er der mest blevet talt om ukonkrete mål om generelt at reducere udledningerne af drivhusgasser, som varmer kloden op.

»Og husk nu at tage de egentlige fageksperter i ed. Jeg er bekymret over den ekspertise, som skiftende regeringer har ment, ministerierne selv er i besiddelse af, for ’regnedrengene’ laver pr. definition bestillingsarbejde, som får tillagt for stor vægt i politik,« lyder det fra Jens Hesselbjerg Christensen i en mail til Videnskab.dk.

Hvis du hurtigt vil se nogle flere råd i listeform, kan du hoppe ned til bunden af artiklen. Vil du have argumenterne med, skal du bare læse videre.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk mener: Politikere, lyt til klimaforskerne. Kom i gang!

Det skal gøre ondt nu

En anden nobelprisvindende kollega i IPCC, professor Kirsten Halsnæs fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er helt enig i, at politikerne bør alliere sig med en bred vifte af fageksperter.

Hun mener, det er vigtigt både at høre klimaforskere med fokus på naturvidenskab og samfundsvidenskab, men også repræsentanter for erhvervslivet og interesseorganisationer for at finde konkrete løsninger på tværs af faggrænser.

Kirsten Halsnæs har nemlig bidt mærke i, at mange politikere i valgkampen undgik at skære ind til benet og tale om, hvordan vi skal løse problemerne.

Hun gør opmærksom på, at det er nu, det skal til at gøre ondt på både danskerne og politikerne, hvis vi skal gøre nogen forskel for klimaet.

»Der er alt for lidt konkret på bordet. Man stiller store krav uden at tænke konsekvenserne igennem, og jeg frygter, at det kan ende med, at det falder til jorden med et brag.«

»Det er ikke nok at lave en klimalov. Det er langt mere interessant, hvad man konkret har tænkt sig at gøre,« sagde Kirsten Halsnæs, professor på DTU Management, da hun for nylig talte på teknologikonferencen Respond Festival i København.

LÆS OGSÅ: Flyselskaberne påstår, de forsøger at blive grønne. Vores forskning afslører, hvor lidt de reelt gør

Som økonom mener hun, at det er helt afgørende at finde ud af, hvor pengene skal komme fra, og om man skal få dem hjem via afgifter, investeringer, fonde eller ved for eksempel at udstede grønne obligationer, som alle kan købe.

Kina og Indien skal med på vognen

Kirsten Halsnæs bemærker, at en stor misforståelse i valgkampen har været, at en øget indsats for klimaet er det samme som at gøre stort indhug i statskassen.

»Man må forvente, at den største del af omkostningerne ved at fokusere mere på klima skal dækkes af betalinger fra erhvervslivet og husholdninger til renere produktion og forbrug, hvilket ikke belaster statsbudgettet,« skriver Kirsten Halsnæs i en mail til Videnskab.dk.

»De mindre udviklede økonomier er så store, at det næsten kan være lige meget, hvis vi ikke får Kina og Indien med om bord.«

»Jeg synes ikke, det er så vigtigt, om Danmark har førertrøjen, hvis vi kun ser på indsatsen inden for egne grænser. Det kunne lige så godt være en målsætning, at vi er gode til at samarbejde med de lande, hvor en CO₂-reduktion virkelig ville gøre en forskel for kloden. Det vil også indebære overførelse af dansk teknologi,« lød det fra Kirsten Halsnæs på Respond Festival.

LÆS OGSÅ: Byer er et ekstremt vigtigt våben mod klimaforandringer

Danmark gør allerede en forskel i verden

Andre forskere bemærker, at vi faktisk allerede har gjort en forskel ude i verden.

Det klassiske eksempel er opfindelsen og udbredelsen af vindmøllen, men i det hele taget fremstår vi mange steder som eksempel på, hvordan man kan få et land til at fungere, fortæller blandt andre Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan ved DTU.

»Danmark ER en rollemodel for udlandet. Mange gange, når vi forskere er ude, fremstår vi som et modelsamfund. Vi har altid strøm. Vi har stort set altid vand i hanerne. Nogle steder i verden forstår man faktisk ikke, at det kan lade sig gøre,« sagde Katrine Krogh Andersen på Respond Festival.

»At vi kan fremvise løsninger, der fungerer, er én af de betydninger, vi kan have i et lille land som Danmark. Derfor kan det være med til at ændre verdens gang, hvis vi laver nye politiske målsætninger i Danmark,« mener Katrine Krogh Andersen.

Du kan debattere forskernes holdninger - og desuden få et væld af gode råd til, hvordan du selv kan være med til at gøre en forskel for verden - i Videnskab.dk's Facebook-gruppe 'Red Verden'. Meld dig ind i dag!

Her kan du se nogle af holdningerne hos nogle af de tusindvis af medlemmer af Red Verden-gruppen:

Straf ikke-bæredygtig adfærd

Flere professorer gør opmærksom på, at de nyvalgte politikere skal huske at navigere inden for FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed.

Verdensmålene – som Danmark har tilsluttet sig – betyder, at man skal tage hensyn til et væld af faktorer, som ud over klima også dækker emner som miljø, biodiversitet, fattigdom, sult og samarbejde.

Også her kan Danmark være en inspiration for andre lande, mener Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet og forfatter eller bidragyder til over 400 bøger om ledelse og samfundsforhold.

»På mange områder af viden, organisation og ’governance’-områder er Danmark så langt fremme, at vi bevidst bør satse på at gøre Danmark til et ’verdensmål-land’, der gør alt for at hjælpe andre med viden og støttende produkter.«

»Verdensmålene kan være det, Danmark som land kan og vil leve af i en bæredygtig fremtid i det globale samfund, som vi skal huske, Danmark er en del af,« sagde Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, på Respond Festival.

»Skal vi ned ad den vej, skal vi belønne bæredygtig adfærd og modvirke eller straffe ikke-bæredygtig adfærd; noget, som skal komme ud af de politiske forhandlinger, der foregår lige nu,« lød det fra Steen Hildebrandt.

LÆS OGSÅ: Forsker: Red verden med verdensmål frem for fairtrade-bananer

Politikere skal tænke i mere end klima

Professor Katherine Richardson er lige nu ved at lave en status for FN over, hvor tæt verdens lande er på at efterleve FN’s verdensmål.

En vigtig pointe i arbejdet er, at verdensmålene hænger sammen. Det hjælper ikke kloden, hvis vi går all in på at redde klimaet, men undervejs glemmer for eksempel at beskytte dyre- og planteliv. I så fald er vi nemlig lige så lidt bæredygtige, som vi var før en stor klimaindsats.

Derfor er det så irriterende indviklet, at politikerne skal sørge for at tænke i større helheder og dermed også i brede løsninger, som spiller sammen på flere områder.

Det gør opgaven svær for det nye folketing. Men at fokusere på en ny teknologi eller en smart økonomisk politik vil ganske enkelt ikke løse problemerne alene, understreger Katherine Richardson.

»På en lang række områder i verden går det decideret i den forkerte retning, og det er dybt, dybt problematisk. Vi kan lette trykket med teknologi, økonomi, politik og individuel handling. Men ikke et eneste område kan løses med kun ét af håndtagene.«

»Vi skal tænke det hele sammen og have en systemtilgang. Det er svært for os alle sammen, men vi er nødt til at være bæredygtige i bred forstand, hvis vi skal redde vores eget liv på en planet med begrænsede ressourcer,« sagde Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi ved KU, på Respond Festival.

LÆS OGSÅ: Nyt studie konkluderer: Selv når produktionen regnes med, udleder elbiler mindre CO2 end benzinbiler

Den korte version!

Hvis du ligesom en travl politiker enten har glemt pointerne undervejs vil have konklusionerne hurtigt serveret, kommer de her i listeform.

Forskerne mener samlet set, at der lige nu bør handles på disse områder:

• Indfør eller fjern afgifter og tilskud for at styre CO2-udledningen
• Straf ikke-bæredygtig adfærd
• Husk at tænke verdensmålene ind og at tænke i mere end kun klima
• Skab samarbejder med lande som Indien og Kina og vis dem en vej
• Husk penge til grundforskning (se boks under artiklen)
• Stop salg af benzin- og dieselbiler, samt højt forbrug af biomasse (se boks under artiklen)

Politikerne skal desuden i langt mere konkret grad end under valgkampen finde ud af:

• Hvordan skal vores hverdag ændres, så klimaet får hjælp?
• Hvornår tager vi ordentligt fat på transporten? Vi taler meget om fly, men lastbiler og persontrafik udgør 91 procent af danskernes CO2-udslip fra transport. Hvordan skal vi komme væk fra det?
• Hvordan forhindrer vi følger af oversvømmelser i fremtiden?
• Hvorfor ligger ansvaret for at tilpasse sig et skiftende klima ude hos kommunerne i stedet for hos staten?

Flere pointer i de to bokse under artiklen om grundforskning og fremtidig energiforsyning.

LÆS OGSÅ: Forskere: Løfter om udvikling af klimateknologi står i vejen for hurtig handling

LÆS OGSÅ: Forskere: 5 grunde til, at ny teknologi næppe vil løse klimaproblemerne

LÆS OGSÅ: Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?

LÆS OGSÅ: Forskere: Kina vil sætte sig på det grønne lederskab med ambitionerne om klimaneutralitet

LÆS OGSÅ: Danmark står for skud, når isen på Antarktis smelter - og det gør den hurtigt