Byer er et ekstremt vigtigt våben mod klimaforandringer

Halvdelen af verdens befolkning bor i dag i byer. Det tal kommer til at stige til omkring 70 procent i 2050.

Byerne er en ekstremt vigtig brik i klimaspillet, da de udleder enorme mængder drivhusgasser. Estimater anslår, at byer er ansvarlige for totredjedele af de globale CO₂-udledninger, hvor transport og bygninger er blandt de største bidragsydere.

Det er derfor vigtigt at gøre byer til en integreret del af løsningen i kampen mod klimaændringer, lyder det fra IPCC, som hører under FN's klimapanel.

Når IPCC går ind i sin næste ’cyklus’ fra år 2023, bliver det med et massivt fokus på byerne, fortæller professor Diana Vorsatz, viceformand for IPCC’s tredje arbejdsgruppe, som har fokus på at begrænse de skadelige konsekvenser af klimaforandringer samt at vurdere metoder til at reducere udledningen af drivhusgasser.

»Der er adskillige grunde til, at det er vigtigt at rette fokus mod byerne. En af de vigtigste er, at de kan være langt mere fleksible end nationalstater, som er bundet af langsomme, lovgivningsmæssige politiske processer,« siger Diana Vorsatz til Videnskab.dk.

Byer kan handle hurtigt og drastisk

Det er svært for én statsminister eller én præsident at skabe konkret, drastisk handling på kort tid, eftersom han eller hun skal igennem en række juridiske processer og opnå enighed med mange andre politikere og instanser, før tanke kan blive til handling.

På den måde er det nationale niveau alene ikke tilstrækkeligt, når det kommer til at få gennemført de nødvendige visionære indsatser mod klimaforandringer, fortæller Diana Vorsatz.

Hun er ud over sin rolle i IPCC også direktør for Center for Climate Change and Sustainable Energy Policy (3CSEP) på Central European University i Ungarn.

»Byerne kan handle meget hurtigere, fordi de ikke skal igennem de samme komplicerede processer, som man skal på nationalt plan. Vi har set flere gange, at én karismatisk borgmester eller minister kan skabe større og hurtigere forandringer, end en statsleder kan,« siger hun.

Visionær miljøminister chokerede industrien

Diana Vorsatz nævner Bruxelles som eksempel på en by, der skabte hurtig klimahandling på byggeområdet – alt sammen takket være én visionær miljøminister ved navn Evelyne Huytebroeck.

I 2015 blev Bruxelles den første by i verden med krav om, at al nybyggeri skulle bygges efter den såkaldte ’passive house standard’, som betyder, at der er tale om meget lav-energiprojekter.

Det resulterede i et kraftigt fald i byens CO2-udslip.

»Da hun meldte den beslutning ud, var der ikke gennemført drastisk lovgivning i Europa, og industrien var chokeret. Men det forvandlede virkelig Bruxelles, takket være én persons visionære lederskab,« fortæller Diana Vorsatz.

Enormt potentiale gemt i byerne

IPCC blev oprettet i 1988 og har foreløbig udgivet fem hovedrapporter - i 1990, 1995, 2001, 2007 og 2014 – som på baggrund af den videnskabelige litteratur vurderer omfanget og forståelsen af klimaændringer og deres virkning.

Rapporterne vurderer desuden mulighederne for tilpasninger og modvirkninger til fremtidige klimaændringer.

Den næste store hovedrapport bliver udgivet i oktober 2022, og dernæst starter klimapanelet så at sige ’forfra’ på en ny cyklus. I denne næste cyklus bliver der udgivet en særrapport, som specifikt kommer til at handle om byernes potentiale i klimakampen.

»Det er efterhånden gået op for os, at der ligger et enormt potentiale i byerne,« siger Diana Vorsatz.

Faktisk har byerne allerede sneget sig ind i den nuværende cyklus: I den seneste særrapport fra IPCC er byplanlægning og nytænkning af byarkitektur nævnt som middel til at få indført mere elektrisk transport. Og så sent som i marts måned 2018 afholdt IPCC en konference i Canada, som specifikt handlede om byer.

\ Læs mere

FN's klimapanel: Vi er nødt til at trække CO2 ud af luften for at redde klimaet

Byerne er et oplagt næste skridt

I december 2018 var verdens ledere samlet til klimatopmøde, COP24, i Katowice i Polen, hvor de diskuterede, hvordan landene skulle leve op til de mål, der blev vedtaget i Parisaftalen.

Ifølge den danske professor Kirsten Halsnæs er der dog ikke længere ret mange, der tror på, at det er på disse store klimaforhandlingsmøder, at der bliver truffet store beslutninger.

I stedet begynder fokus i klimakredse at blive rettet imod de frivillige initiativer, som vokser op rundt omkring.

Også her spiller byerne en væsentlig rolle.

»Det er oplagt, at byerne er det næste skridt i kampen mod klimaforandringer, fordi der ligger meget store muligheder i byerne. Samtidig har det vist sig, at byerne selv har været meget langt fremme i skoene og lagt ambitiøse, frivillige planer,« siger Kirsten Halsnæs, som er medforfatter på et kapitel om bæredygtig udvikling i den kommende IPCC-rapport og til daglig arbejder på Danmarks Tekniske Universitet.

»Måske er det ikke så interessant, hvad Donald Trump gør og siger, det er faktisk langt mere interessant, hvad der reelt set foregår rundt omkring i verden,« tilføjer Kirsten Halsnæs.

\ Læs mere

Trump kan kvæle Paris-aftalen

Byer melder sig frivilligt ind i grønne netværk

Ifølge Kirsten Halsnæs gør mange byer rundt omkring i verden allerede meget for at imødegå klimaforandringer.

Det kan for eksempel være ved at bruge vedvarende energikilder og renere produktionsteknikker og ved at indføre regler eller incitamenter til at begrænse industriens udledning af CO₂.

Hun nævner i den forbindelse initiativet ’C40-netværket’, også kaldet C40 Cities Climate Leadership Group eller blot C40, som er et netværk af byer, der sammen har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser.

København er blandt de mere end 80 byer, der frivilligt har meldt sig ind i C40-netværket og på den baggrund kan kalde sig selv »en hovedstad, der påtager sig sit ansvar i forhold til at udvikle og præsentere nye løsninger, som kan bidrage med de bedste svar på vores globale udfordringer, såsom at mindske CO₂-udledningen verden over.«

København har desuden erklæret at ville være den første CO₂-neutrale hovedstad i verden i 2025.

»Der kan jo være fine fordele ved at kunne profilere sig som grøn by, og der er København et godt eksempel. Det giver et godt image, markedsfører byen udadtil og kan være med til at sælge eksempelvis teknologier, som vi benytter os af,« fortæller Kirsten Halsnæs.

LÆS OGSÅ: Professorer: Sådan bør Danmarks politikere handle for klimaet lige nu

København kan være forbillede

Det er dog også vigtigt at notere sig, at byernes potentiale er et tveægget sværd. En stor del af potentialet ligger nemlig i at sørge for, at byer i udviklingslande udvikler sig i en bæredygtig retning - hvis ikke, risikerer deres enorme indvirkning på klimadagsordenen at blive mere negativ end positiv.

Kirsten Halsnæs fremhæver i den forbindelse transport som en særligt vigtig faktor.

»Hvis en by vokser og bliver meget attraktiv, så vokser indkomsten også, og så vil folk gerne have en bil. Det er et faktum, at trafikproblemet bliver større og større, og der findes ikke nogen let løsning på det,« siger Kirsten Halsnæs.

Hun tilføjer, at en cykelby som København faktisk kan gøre en forskel i den henseende.

»Hvis man er en hastigt voksende økonomi, som for eksempel Kina og Indien, vil man ofte have som ideal, at man er i stand til at gøre det samme som i Europa og USA, fordi det signalerer en god livsstil. Derfor er det vigtigt at have gode forbilleder og for eksempel vise, at hvis man er et rigt samfund, lægger man også vægt på ren natur.«

LÆS OGSÅ: Forskningsfriheden er til debat igen

LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi