Pest blev brugt som biologisk våben

Krigen i Ukraine, der har vendt vores verden på hovedet. Og før det corona-pandemien med et presset sundhedsvæsen, globale nedlukninger og uvished.

Du synes måske, at de senere år har været forfærdelige og udfordrende. Men der findes faktisk år i verdenshistorien, der får nutiden til at blegne.

Se med i denne uges video fra Tjek - Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der fortæller historier om videnskaben i din verden - og kom med på en rundtur i det mørke år 1348, hvor pesten hærgede.

Ikke nok med, at et af verdens første eksempler på biologisk krigsførelse fandt sted, så havde pesten så fatale konsekvenser, at mellem 30 og 60 procent af Europas befolkning døde af den.

Mongoler brugte pest-lig som biologiske våben

Du har nok hørt om, hvor smitsom og forfærdelig en sygdom pest er med symptomer som store bylder, sår og indre blødninger, samt blodforgiftning efterfulgt af feber og blodig opkast.

Men måske ved du ikke, at en af grundene til, at den sorte død - altså pesten - blev udbredt i Europa i 1348, kan findes i, hvor gode handelsruterne var på daværende tidspunkt.

I 1348 strakte Det Mongolske Rige sig helt fra Det Japanske Hav i øst til Ukraine i vest. Handelsruten Silkevejen gik gennem det store rige og gjorde det muligt at transportere varer over store afstande. Men den store mobilitet gjorde det også muligt for sygdomme at rejse hurtigt fra én verdensdel til en anden.

Så da der en dag stod en mongolsk hær uden for byen Kaffa - en havneby på Krim, der i dag hedder Feodosija - havde de slæbt pesten med sig.

Kort fortalt havde hærens leder, Djanibek Khan, nogle uoverensstemmelser med nogle italienske købmænd inde i byen.

For at presse købmændene inde i byen smed Djanibek Khans hær ligene fra deres døde soldater over bymuren. Soldater, der var døde af pest.

Sygdommen spredte sig med lynets hast i byen, så da de italienske købmænd flygtede tilbage til Italien, tog de en blind passager med sig hjem - pesten.

Uvished gjorde pesten ekstra rædselsfuld

Den sorte død spredte sig derefter i hele Europa, og sygdommen tog livet af op mod 80 millioner mennesker.

Set i lyset af alt det, vi ved om bakterier og sygdomssmitte i dag, giver forløbet ganske god mening.

Men på daværende tidspunkt vidste ingen, hvad der foregik, og hvorfor så mange pludselig døde. Derfor blev der brugt alverdens forklaringer, lige fra: ‘Det er gud, der straffer os’ til: ‘Det er jødernes skyld’.

Uvisheden om, hvem pesten ville ramme, og hvorfor den var opstået, gjorde altså perioden ekstra hård for de mennesker, der levede i 1300-tallet.

Viden fra forskere og fagfolk

Hvis du vil vide mere om, hvad der skete i optakten til, at pesten væltede ind over Europa, og hvordan den blev udbredt, kan du se videoen øverst i denne artikel.

I videoen kan du også få svar på, hvor vilde fester og sexorgier kommer ind i billedet, når vi snakker om pesten. Og så får du flere eksempler på, hvilke år der ellers har været værre end 2020.

Vil du dykke ned i andre forfærdelige år at være menneske i, kan du tjekke Forskerzonens serie ‘10 år, der var meget værre end 2020’ ud. Du kan også lære mere om den sorte død i 1348 i denne artikel.

Informationerne fra videoen kommer fra følgende forskere:

• Jeanette Varberg, Museumsinspektør, Danmarks og Middelhavnslandenes Oldtid, Nationalmuseet.
• Poul Duedahl, professor, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.