Om du er ramt af julestress eller bare i total ju-hu-hu-ulestemning, så kan Videnskab.dk’s nyhedsoverblik komme dig til undsætning.
Vi har nemlig gode julenyheder fra videnskabens verden, som du enten kan stresse af med over en kop julete eller lære udenad, så du har de fedeste ice-breakers til julefrokosten.
Du kan også bare glemme alt om julen og få dit nyhedsfix her i lyttelækker podcastform eller læselabert artikelformat.
\ Seneste podcasts
Her er de tre seneste podcasts fra Videnskab.dk's Overblik:
Stjerneskudsstimer i december
Der er god grund til at sætte Gustav Winckler-pladen på repeat og skrue op for romantikken eller familiehyggen.
I december bliver vi nemlig forkælet med stjerneskud til overmål.
Mellem 4. og 17. december kan du opleve Geminiderne, som er en sværm af stjerneskud, der sandsynligvis kommer fra stjernebilledet Tvillingerne eller Gemini.
Hvis forholdene er optimale, kan man se 120 stjerneskud på en time. Under mere almindelige omstændigheder kan du ikke forvente at se helt så mange, men det bliver i hvert fald en af årets tre bedste stjerneskudssværme.
Stjerneskuddene fra Geminiderne er alle små støvpartikler, der stammer fra en fjern asteroide, som hedder Phaethon. Sværmen vil toppe 14. december.
Geminiderne er i øvrigt kun et udsnit af den perlerække af astronomiske fænomener, der kommer i december.
Afdød kvindes livmoder bruges til fødsel
December er miraklernes tid, hvilket blev understreget i december sidste år, hvor en sund og rask pige kom til verden i Brasilien som det første barn nogensinde, der har ligget i en livmoder, doneret af en afdød kvinde.
Nu er der publiceret et videnskabeligt studie om den bemærkelsesværdige fødsel.
Man har tidligere transplanteret en livmoder fra en levende kvinde, men der er åbenlyse fordele ved at tage livmoderen fra en død, da det ikke er forbundet med risiko for donorkvinden.
»Du reducerer også omkostningerne, fordi donoren hverken skal indlægges eller have gennemført en lang operation,« fortalte leder af studiet, Dani Ejzenberg fra University of São Paulo, ifølge the Guardian.
Den 32-årige, der modtog livmoderen i september 2016, er selv født uden livmoder på grund af en særlig lidelse.
Hun har dog æggestokke, og derfor kunne hun undergå IVF-behandling, hvor man tager æg ud, befrugter dem med sædceller i laboratoriet og sætter dem tilbage i en livmoder.
Lidt over 35 uger efter befrugtningen fødte hun en lille pige ved kejsersnit.
Julekalenderens historie
For de fleste små piger og drenge fylder julekalenderen meget i december - både den i pap og plast, der hænger på værelset, og den der løber over skærmen i TV’et.
Men sådan har det ikke altid været.
»Julekalendere i forskellige varianter har været med til at maksimere spændingen ved julen siden starten af 1900-tallet,« fortalte Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek, til Videnskab.dk i vores artikel om julekalenderens historie.
»Vi kender de første papkalendere med låger fra 1930’erne. Det var sandsynligvis en tradition, der kom fra England. I starten var julekalenderne forbeholdt overklassen,« tilføjer Caroline Nyvang.
Det var nemlig først senere i 1900-tallet, at julen og selve juleaften i takt med øget velstand slog igennem og blev danskernes familiefest nummer 1, som den er i dag.
I 1962 blev den første julekalender vist på DR. ‘Historier fra hele verden’ bestod af 24 afsnit med tegnefilm og optagelser af børn i fremmede lande.
Chokoladekalenderne ramte supermarkedernes hylder i 1980’erne, og i 1994 kunne voksne for første gang købe en skrabekalender fra Tips, fortæller Caroline Nyvang, der også i artiklen fortæller om kalenderlyset og pakkekalenderens historie.
Dansk forskning kan vinde stor pris, el-færge på Ærø og bavianer med grisehjerter
Har du appetit på flere videnskabsnyheder, kan du eventuelt åbne lågerne her:
- Gekkoer kan løbe på vandet - sjov video afslører hvordan: I modsætning til andre dyr, der kan løbe på vand, har gekkoen en helt unik - og lidt gakket - teknik, viser nyt studie. Den nye viden kan bruges som inspiration til robotteknologier.
- Dansk forskning nomineret til årets gennembrud: I november måned løftede danske forskere sløret for en stor opdagelse. De havde opdaget et stort krater på 31 kilometer i diameter under Hiawatha-gletsjeren i det nordvestlige Grønland. Et af verdens mest anerkendte tidsskrifter Science har nu nomineret studiet til årets gennembrud.
- Fremtidens elfærge søsættes på Ærø: Det kunne lyde som en fremtidsdrøm, men elfærgerne er ved at indtage de nationale sejlrender. Den nyeste i elfærge-familien sejler på batterier.
- App kan afsløre blodmangel med et foto af dine negle: I et nyt studie viser forskere, hvordan en app på telefonen kan vurdere dit niveau af hæmoglobin i blodet - blot ved hjælp af et foto af dine negle.
- CO2-udledningerne stiger markant og har aldrig været højere: Det konkluderer en gruppe på 76 forskere fra i alt 15 lande i en omfattende analyse. Analysen fortæller, at det især er et voksende kulforbrug i Kina og Indien kombineret med global vækst i olieforbrug til persontransport, fragt, flyrejser og skibsfart, der forklarer den fornyede stigning.
- Bavianer levede knap seks måneder med transplanterede grisehjerter: I omkring seks måneder har to savannebavianer levet og fungeret med transplanterede grisehjerter. Genetiske ændringer i grisehjerterne samt en ny transplantionsteknik er forklaringen bag.
God weekend!
