Så skal vi igen tælle ned til jul:
24 låger skal åbnes, kalenderlys skal brænde ned, plastikdimser skal pakkes ud, og tysk mælkechokolade skal pilles ud af pap og plast.
Julekalendere har været til salg i supermarkederne siden oktober, og de færreste børn kan nøjes med en enkelt. Fra 1. december skal de åbne flere låger dagligt. Mange får små gaver af nissen, og om aftenen ser de mindst én julekalender i fjernsynet.
Børn og barnlige sjæle ser frem til jul som aldrig før. Men traditionen er ikke ny.
»Julekalendere i forskellige varianter har været med til at maksimere spændingen ved julen siden starten af 1900-tallet,« fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.
Udbuddet af julekalendere, kalenderlys, pakkekalendere og adventsgaver er steget støt, i takt med at juleaften er blevet danskernes familiefest nummer 1, fortæller hun.
\ Læs mere
Danskerne begyndte at tælle ned
Her får du julekalenderens historie, som i høj grad også er historien om et land med stigende velstand.
Vi starter med at skrue tiden tilbage til slutningen af 1800-tallet:
Juleaften var endnu ikke blevet en familiefest. Den kristne højtid blev hovedsagelig fejret af herremænd, som i juledagene efter 24. december inviterede deres tyende (tjenestefolk) på julemiddage.
Først i starten af 1900-tallet begyndte selve juleaften 24. december at blive populær.
Op gennem århundredets første årtier blev fejringen af Jesus' fødselsdag efterhånden en traditionsrig fest i familiens skød hos de fleste danskere, som så småt begyndte at tælle ned til den store aften.
»Vi kender de første papkalendere med låger fra 1930’erne. Det var sandsynligvis en tradition, der kom fra England. I starten var julekalenderne forbeholdt overklassen,« siger Caroline Nyvang.
De første kalendere havde små vers under hver låge. Senere kom der julekalendere med små, malede billeder, som dem vi kender i dag.
Kalenderlys kom til i en mørk tid
Under 2. verdenskrig fra 1940-1945 opfandt danskerne endnu et redskab, som blev brugt til at tælle ned til juleaften: Kalenderlyset.
I de fem krigsår var vinteren ekstra mørk for danskerne: Den tyske besættelsesmagt krævede, at Danmark var mørklagt fra solnedgang til solopgang.
Alle husstande skulle dække vinduerne til, køretøjer måtte ikke have lys på, og gadelygter skulle være slukket.
»Indenfor blev lys i forskellige afskygninger opprioriteret. Vi ved, at man begyndte at producere kalenderlys under besættelsen. Der er også eksempler på, at folk har lavet deres egne ved at tegne streger på stearinlys,« siger Caroline Nyvang.
Pakkekalendere var hjemmestrikkede
I kølvandet på kalenderlysene kom pakkekalenderne, i takt med at danskerne fik flere penge mellem hænderne.
»Det forudsætter en vis velstand at kunne forlænge julen, så den varer en måned. Det havde man fået i 1950’erne og 1960’erne. Det blev muligt for den brede befolkning at give børn adventsgaver eller små pakker hver dag op til jul,« siger Caroline Nyvang og fortsætter:
»Nogle af de første pakkekalendere, vi kender, er hjemmestrikkede med små lommer til hver gave. I Sønderjylland satte man træsko i vinduet. Hvis børnene var uartige, lå der et stykke kul i træskoen om morgenen. Hvis de havde været artige, lå der en gave.«
I 1962 blev den første julekalender vist på DR. ‘Historier fra hele verden’ bestod af 24 afsnit med tegnefilm og optagelser af børn i fremmede lande.
Chokoladekalenderne ramte supermarkedernes hylder i 1980’erne, og i 1994 kunne voksne for første gang købe en skrabekalender fra Tips, fortæller Caroline Nyvang.
Siden er et utal af julekalendere kommer til.
»Det er et nyt fænomen, at der er så stort et udvalg som i dag. I tidligere tider, hvor man havde et mindre økonomisk råderum, end man har i dag, var det langt fra alle børn, der fik en julekalender,« slutter Caroline Nyvang.
