Kæmpehittet 'Baby One More Time' udgav Britney Spears som 15-årig. Den unge sangerinde blev verdenskendt, og med berømmelsen fulgte en massiv mediedækning.
Medierne var ikke altid Britney Spears' ven, men de sociale medier endte med at spille en afgørende rolle i hendes kamp for at få selvbestemmelse i sit eget liv.
Nu har forskere undersøgt, hvordan det lykkedes en bevægelse på sociale medier at ændre fortællingen om Britney Spears. Det skriver Northeastern University, Boston, Massachusetts, i en pressemeddelelse.
De kulørte blade blev besatte af Britney Spears, hendes forliste ægteskab, kampen om forældremyndigheden og de meget offentlige mentale nedbrud, hun led af.
Udefra lignede det, at hun var selvdestruktiv, og at hun, for sin egen skyld, havde underlagt sig et værgemål, der gav hendes far magten over hendes liv ned til mindste detalje. Men i 2019 begyndte fortællingen om værgemålet at ændre sig på de sociale medier under hashtagget #FreeBritney.
Det lykkedes bevægelsen at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt værgemålet var et frit valg, og i 2021 endte det.
Spears har siden udtalt, at bevægelsen reddede hendes liv.
Nu har forskere undersøgt, hvordan en bevægelse på sociale medier ændrede offentlighedens opfattelse af Britney Spears.
De indsamlede data online i form af omtale af Spears på forskellige platforme i perioden 1990-2021 samt historiske opslag om Spears fra Wikipedia.
Specifikt har de set på diskursen omkring Spears som kunstner og som et ‘mentalt tilfælde’.
Studiet viste, at sociale medier ofte er bedre til at sætte gang i modfortællinger end mere konventionelle medier som Wikipedia og tabloidmediet TMZ.
Omvæltende fortællinger er vanskeligere at få frem på mainstream medier, fordi deres nyhedskriterier ikke omfatter nyheder, der kan skabe en social revolution, siger Alyssa Smith, ph.d.-studerende og medforfatter til studiet, i pressemeddelelsen:
»Wikipedia prioriterer troværdighed, og TMZ prioriterer skandale. Derfor bliver hegemoniske (dominerende, red.) historier som: ‘Britney er ude af kontrol’ oftere prioriteret.«
I datasættet fandt forskerne mønstre og tidspunkter med stor aktivitet, som gjorde, at de kunne spore forandringer i diskursen. De fandt to afgørende tidspunkter, hvor de kunne se, at hashtagget havde ledt til større samtaler i andre medier.
»Det er et seriøst emne,« siger Brooke Foucault Welles, professor i kommunikation og medforfatter til studiet, i pressemeddelelsen:
»Ikke kun, fordi Britneys rettigheder blev krænket, men fordi der også er behov for at diskutere, hvornår mennesker med fysiske og mentale handicap bør underlægges et værgemål.«
Studiet er udgivet det videnskabelige tidsskrift First Monday.
les
