Nyt studie: Demokratier giver autokratier baghjul til OL – vinder flest medaljer

Sportsudøvere fra hele verden kæmper i øjeblikket til OL i Paris i discipliner som svømning, ridning, fægtning og boksning – og de håber alle at tage derfra med et stykke metal om halsen.

Nu viser en ny dansk undersøgelse, at nogle styreformer klarer sig bedre ved legene end andre.

Forfatterne bag konkluderer, at demokratiske lande vinder flere medaljer end de autokratiske – og har gjort det siden slutningen på Den Kolde Krig. Før murens fald, var de autokratiske lande overlegne, skriver forskerne.

Der er forskellige definitioner af et autokrati, men oftest betegner begrebet en styreform, hvor magten ligger i hænderne på én person, altså en autokrat, som også styrer eksempelvis parlamentet. Der findes forskellige typer autokratiske styreformer, og i sin mest ekstreme form findes diktaturet. Til forskel for et demokrati er magtudøvelsen i meget mindre omfang begrænset af love eller andre myndigheders kontrol.

Rasmus K. Storm er senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut og står sammen med professor ved NTNU Business School Tor Georg Jakobsen bag undersøgelsen om, hvordan atleter fra lande med forskellige styreformer klarer sig til OL. Til Videnskab.dk siger han:

»Under Den Kolde Krig dominerede Sovjetunionen og styret i Østtyskland (DDR), når det kom til sport. Deres systematiserede metoder, hvor der var struktur på træningen og støtte fra gode trænere, gjorde, at de vandt flere medaljer end de vestlige, demokratiske lande.«

»Den systemstruktur er mange demokratiske lande blevet inspireret af, og det kan være med til at forklare, hvorfor demokratiske lande i dag vinder flere medaljer,« fortæller han og fortsætter:

»Er det styreformen i sig selv, der afgør, hvor mange medaljer de vinder? Nok ikke. Men vi viser, at der er sket en udvikling i forholdet mellem de demokratiske og autokratiske lande siden murens fald.«

Handler om penge

For sportshistoriker Jörg Krieger er det ikke overraskende, at de er kommet frem til det resultat.

»Mange af de lande, som er kategoriseret som demokratiske i studiet, har tradition for at investere mange penge i deres sportsudøvere,« fortæller han til Videnskab.dk.

Det er lande som USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

Han mener heller ikke, at man kan lave en direkte kobling mellem landets styreform og antallet af OL-medaljer. Et demokrati er med andre ord ikke bedre til at udklække atleter, fordi folk har stemmeret og frihed:

»Det handler i høj grad om landets villighed til at investere penge i deres sportsudøvere – hvilket landets styreform selvfølgelig godt kan spille ind på. Men Kina er for eksempel et autokratisk land, der sprøjter masser af penge i sporten,« siger Jörg Krieger, lektor ved Institut for Folkesundhed og Idræt på Aarhus Universitet.

Større medaljespredning i dag

Hvis vi går helt tilbage til tiden før anden verdenskrig, er OL præget af, at få lande deltager. Det er primært de store OL-støtter som USA, Frankrig og Tyskland, der er med på det tidspunkt.

Omkring 1952 begynder der så at ske noget.

»Under Den Kolde Krig begynder sport at betyde noget politisk, og Sovjetunionen og resten af østblokken begynder at lave statsinvesteringer i sporten,« fortæller Jörg Krieger.

Efter murens fald i 1989 fortsætter udviklingen, og i dag deltager 206 lande i OL.

»Flere mindre lande har set muligheder i sporten, og spredningen af medaljerne er derfor blevet større. Det kan være med til at forklare, hvorfor demokraterne har overhalet autokraterne,« siger Jörg Krieger, der afslutningsvis roser den nye undersøgelse.

»Undersøgelsen er fremragende og et vigtigt bidrag til den idrætspolitiske litteratur. Vi har brug for flere af den slags undersøgelser for bedre at kunne lære, hvordan forholdene er i den globale sport,« siger han.

Studiet er netop publiceret i 'International Journal of Sport Policy and Politics'.