Stonehenge har igennem tiden pirret nysgerrige sjæle, og mange har forsøgt at løse dets mysterium:
Hvorfor placerede datidens mennesker et gigantisk stenmonument på en mark i Sydengland?
Teorierne spænder fra aliens til arkæologisk arbejde, der viser, at det 4.500 år gamle Stonehenge var en gravplads.
Men en vigtig forklaring er blevet overset, argumenterer den australske forfatter Lynne Kelly i sin populærvidenskabelige bog 'The Memory Code', der netop er udkommet i Europa.
»Stonehenge var en database af viden for oprindelige folk og blev brugt til at huske vigtig viden om planter, jagt, navigation og senere omkring landbrug,« siger Lynne Kelly om sin teori til Videnskab.dk.
Hun er tilknyttet La Trobe University i Australien som æresforsker og har en ph.d. i filosofi fra samme universitet. Den nye bog er en populær version af hendes ph.d.-afhandling og videnskabelige bog om emnet.
\ Læs mere
Huske-teknikker og Stonehenge
Mens det moderne menneske bøvler med at huske telefonnumre, kan stenaldermennesket have været i stand til at memorere et højt antal af spiselige planter og jagtfif.
Lynne Kelly argumenterer for, at vores forfædre gjorde brug af huske-teknikker til at opnå encyklopædisk viden. For eksempel mener hun, at de opførte historier eller sange ved Stonehenge og brugte indgraverede genstande eller sekvenser af store sten i landskabet med det formål at memorere.
Vi kender også den slags huske-teknikker i dag. Eksempelvis kan man i sejlklubben lære at binde et pælestik ved hjælp af en lille historie om, at slangen (som er tovet) først stikker hovedet op af søen, og så skal den rundt om træet og ned i søen igen.
Nogle skolebørn kender måske også sangen om, hvordan planeterne i vores solsystem er placeret i forhold til solen. Nutidens verdensmestre i at memorere bruger teknikker til visualisering af steder eller landskaber.
Det er lignende tricks, som vores forfædre, ifølge Lynne Kelly, gjorde brug af.
Stenaldermanden var klogere, end vi tror
Lynne Kellys teori bygger på andres arkæologiske undersøgelser af blandt andet indgraveret keramik, fundet ved Stonehenge, og på antropologiske undersøgelser af huske-teknikker fra oprindelige folk.
Ved at sammenligne viden om blandt andet aboriginals i Australien og indianere både i Nord-og Sydamerika, har Lynne Kelly fundet frem til en række indikationer på det, hun kalder for memory-spaces (erindrings-rum).
Claus Clausen, der er ph.d i astrofysik og har forsket i en kombination af astronomiske observationer og arkæologi, er overordnet set enig i bogens konklusioner.
»Man kan sige, at stenaldermanden var klogere, end mange tror,« siger han. Han forsvarede sidste år sin ph.d. ved Niels Bohr Institutet om jættestuer og en mulig brug af en månekalender i den yngre stenalder.
\ Læs mere
Ikke brug for flyvende tallerkener til at forklare Stonehenge
Jættestuer er gravhøje fra stenalderen, og ligesom det gælder for Stonehenge, er der teorier om, at de ikke kun tjente formål som gravpladser. Det skyldes blandt andet, at de nogle steder er placeret, så man kan se - og dermed nemmere navigere - til endnu en jættestue.
Claus Clausen kombinerer astronomi og stærk interesse for arkæologi, og han kender derfor også mange af de vilde teorier om Stonehenge.
»Den nye bog viser fint, at vi ikke har brug for flyvende tallerkner og andre mystiske forklaringer på Stonehenge. Alt peger på, at Stonehenge og for eksempel jættestuerne er bygget af rationelle grunde, og også at de havde mange forskellige funktioner for stenaldermennesker. Stonehenge var måske både en gravplads og et erindringsrum for vigtig viden,« siger han.
\ Læs mere
Svært at føre bevis for teorien
Lynne Kelly har flere gange været i tvivl om sin ide:
»Min teori er blevet vurderet positivt af flere arkæologer. Men i dag har vi kun selve database-strukturen tilbage. Vi kan ikke finde de data, som de oprindelige folk gerne ville huske,«siger hun og fortsætter:
»For eksempel har vi sekvenser af sten, som danner et mønster, der gør det velegnet til erindringsrum. Men vi kan ikke vide, præcis hvad de gerne ville huske dengang.«
Claus Clausen peger på, at det er svært at føre bevis.
»Set fra en naturvidenskabsmands synspunkt ville vi jo helst have 20 gange Stonehenge, så vi kunne se systematikken i databasen igen og igen,« siger han.
\ Læs mere
Billigere end en psykiater
Ideen til teorien om stenaldermenneskets husketeknikker fik Lynne Kelly, da hun gik rundt i Stonehenge som turist. Først flere år senere begyndte hun at forfølge den akademisk, og vendepunktet kom efter mange frustrationer.
»Det var min mand, der er arkæolog, og som troede på min ide med det samme, der sagde, at det var billigere at rejse til England igen og tale med Stonehenge-eksperter, end hvis jeg skulle gå til en psykiater,« fortæller Lynne Kelly og griner.
Efter timers samtale med en Stonehenge-ekspert fik hendes forslag det blå stempel, der banede vej for hendes forskning i Australien.
Det er nu ti år siden, hun gik rundt ved Stonehenge og fik ideen, som hun i sin bog fortæller til et bredt publikum.
