Ny rangliste: Danmark i top 10 over 'bedste' nationer i verden

Verden har ændret sig.

Hvis en kylling dør i Sydøstasien, frygter vi en global pandemi med millioner af døde. Hvis en bank i Nordamerika låner for mange penge ud og går bankerot, så frygter vi, at det økonomiske system kollapser og ligger i knæ i ti år. Det gjorde vi ikke for 20-30 år siden, og det er den politiske rådgiver Simon Anholts pointe. Vores samfundsmodel er ikke egnet til en globaliseret verden.

Han har sammen med Robert Govers, ekstern lektor ved Rotterdam School of Management skabt en stor database, kaldet Good Country Index, som måler hvor meget ‘godt’ et land bidrager med til omverdenen, og i videoen øverst i artiklen revser han nationernes opbygning for at være gammeldags. Vi har været for langsomme til at reagere på globaliseringen, og i stedet for at arbejde sammen om større sager - som eksempelvis klimaforandringer - har de enkelte nationer kun interesse i at fremme sig selv og sit omdømme, ifølge Simon Anholt.

»Det er meget nyt og interessant med de her ranglister, og det har haft stor gennemslagskraft på grund af finanskrisen, fordi det virkelig giver noget økonomisk værdi at ligge i toppen. Det nye ved denne liste er, at den ikke som tidligere måler et lands omdømme eller lykke, som jo begge er selviske værdier, men i stedet måler den et lands faktiske bidrag til omverdenen,« siger Martin Marcussen, der er professor i Statskundskab ved Københavns Universitet, og som forsker i globalisering og internationalt samarbejde. Han har ikke selv været med til at udarbejde ranglisten.

Se, hvordan Danmark klarede sig på listen i bunden af artiklen.

De små europæiske lande ligger i top

Flere ting går igen, når man kigger på landene øverst på listen. Alle med undtagelse af New Zealand er vesteuropæiske lande. Alle undtagen Storbritannien er relativt små. Alle landene er forholdsvis velhavende og gamle demokratier. Ifølge Martin Marcussen er det ikke tilfældigt.

»Det er alle lande med relativt stabile systemer og stor social kapital. Der er en stor grad af tillid i disse lande. Det er interessant, for i 90‘erne mente man, at en lille stat var en god stat, og at en stor stat forvirrede økonomien. Det vigtige er som sådan ikke størrelsen på staten, men blot, at den fungerer godt, og det er nemmere i små lande, end i store lande,« siger Martin Marcussen, der også forklarer, at den ideelle størrelse ligger mellem 10-15 millioner mennesker:

»I små lande kender alle hinanden, men ressourcerne er også små. Hvis man er lidt større, som Danmark eller Norge, så er det stadig nemt at koordinere, men landene er heller ikke små nok til at mangle kapaciteter. Når man når op over de 15 millioner indbyggere, begynder det at bliver sværere at systematisere.«

I bunden af listen ligger Angola, Azerbaidjan og Vietnam. Lande som ifølge Martin Marcussen har svage politiske systemer og dårlige offentlige institutioner.

Hvorfor er klimaproblemerne så svære at løse?

Verden er fuld af globale problemer, som burde være i alles interesse at løse. Global opvarmning, menneskerettigheder, terrorisme, pandemier, slaveri og narkohandel. Men hvis vi alle er enige om, at der skal gøres noget, hvorfor går det så alligevel langsomt?

Ifølge Simon Anholt er problemet, at nationerne udelukkende har fokus på sig selv, og at landenes konkurrencer med hinanden forhindrer dem i at arbejde effektivt sammen om et fælles mål. Martin Marcussen er ikke helt enig, men han vil alligevel gerne komme med et bud på, hvilken mekanisme, der er tale om.

»Det der sker, er at de enkelte nationer hver især forsøger at være ‘free ridere.’ Det vil sige, at de gerne vil have del i det kollektive gode, samtidig med at de investerer så lidt som muligt. Hvis alle de andre betaler, vil det være supergodt for de lande, som slipper,« siger han.

Han mener dog alligevel, at Simon Anholt sætter situationen lidt på spidsen, og at der altså også kommer gode ting ud af den interne konkurrence landene imellem:

»Vi ser jo alligevel nogen, der vælger at gå foran. Det kan også sommetider betale sig at være first mover, men her handler det altså om at lave en business - eksempelvis indenfor bæredygtig energi. Hvis der er profit i det, så gør man det. Men det er rigtigt, at der er mange af de store globale problemer, som fattigdom, klima, krig og fred, der giver lyst til at free ride, fordi der omkostningsfuldt at sætte ind over for,« siger Martin Marcussen.

Dansk forsker: Måske skal vi tænke økonomi og stat på en ny måde?

Nationer verden over kæmper konstant om at forbedre deres omdømme. Forbedret omdømme giver bedre muligheder for at afsætte sine produkter dyrere til udlandet, og det skaber økonomisk vækst. Denne kamp forsøger Simon Anholt at gøre op med ved hjælp af sin nye rangliste, som ikke som tidligere måler landes omdømme, men i stedet hvad de faktisk bidrager med til omverdenen. Martin Marcussen tror på, at det vil lykkes Simon Anholt at introducere den nye tankegang.

»Det er et modsvar til opfattelsen af, at vi skal skaffe os et godt omdømme, men i stedet vise, at vi overholder det, som vi også forsøger at reklamere for. Tankegangen falder godt i hak med en skepsis, som er opstået under krisen. Vi er begyndt at kigge på, om vi nu måler på de rigtige ting. I Frankrig taler man om, at man skal væk fra at måle i BNP og i stedet finde et mere bredt funderet mål for et samfund i vækst. Herhjemme er det nye parti Alternativet et godt eksempel på netop denne trend,« siger han.

Simon Anholt er en politisk rådgiver, der har stor tilknytning til Danmark, hvor han har arbejdet under Anders Fogh Rasmussen, og han planlægger at oprette et institut for fremtidige konferencer om sin vision i København.

»Han kan helt sikkert sætte en dagsorden. Han bliver inviteret de rigtige steder hen, og hvis nogen kan lancere sådan et indeks, så er det ham, og den skepsis der er opstået under krisen vil hjælpe ham med det,« siger Martin Marcussen.

Her er top ti over verdens ‘bedste’ lande:

Listen over lande måler ikke det moralsk bedste land, og det måler heller ikke på, hvordan landene fungerer derhjemme, men fokuserer udelukkende på, hvilke fordele og bidrag der kommer ud af landet og kommer andre til gode. Og på den skala er der intet andet land, der bidrager mere pr. indbygger og pr. gennemsnitligt BNP, til resten af verden, end Irland.

Top ti lyder således:

1. Irland
2. Finland
3. Schweiz
4. Holland
5. New Zealand
6. Sverige
7. Storbritannien
8. Norge
9. Danmark
10. Belgien

Alle landene er forholdsvis velhavende, men ifølge Simon Anholt behøver det ikke kun at være rige lande, der topper listen. Han fremhæver, at Kenya ligger nummer 26 på listen, og at det i langt højere grad handler om, at vi skal ændre vores attitude og kultur, end om rigdom.

Længere nede på listen ligger Indien (81), Rusland (95) og Kina (107). Det forklarer Simon Anholt ved, at de er lande i udvikling, som har brugt de seneste år på at opbygge deres egen økonomi. Hans forhåbning er, at de i den næste fase af deres opbygning, vil kigge mere udad.