Ny pjece med praktiske råd: Sådan kan danskerne forberede sig på kriser og krig

»Hvad nu hvis?«

Sådan lyder titlen på en ny pjece, som i dag er blevet udgivet digitalt, og som opfordrer alle danskere til at forberede sig på en krisesituation i samfundet.

Pjecen indeholder praktiske råd til, hvordan man håndterer blandt andet strømafbrydelser og mangel på vand, og den indeholder en tjekliste over nyttige ting at have i hjemmet i tilfælde af en katastrofe - se rådene i bunden af denne artikel.

Beredskabsfolderen er produceret af organisationen Folk & Sikkerhed, som arbejder med sikkerhedspolitik, og efter planen skal den hustandsomdeles til alle danskere, lyder det fra organisationen.

Udgivelsen kommer i kølvandet på en nylig opfordring i Sverige. Søndag opfordrede den svenske minister for civilt forsvar i en tale alle svenskere til at forberede sig på krig.

»Har du taget ansvar for dit hjemmeberedskab?« spurgte Carl-Oskar Bohlin. »Har du overvejet, om du har tid til at være med i en frivillig forsvarsorganisation? Hvis ikke, så sæt i gang.«

Reagerer på »stigende bekymring«

Og det er en opfordring, som folkene bag 'Hvad nu hvis'-pjecen også kommer med.

»Vi reagerer på en stigende bekymring for, hvad der sker i verden, og hvad man kan stille op i en krisesituation,« siger Torben Ørting Jørgensen om udgivelsen af folderen til Videnskab.dk. Han er tidligere kontreadmiral ved Forsvaret og nuværende formand for Folk & Sikkerhed.

Den danske pjece vejleder borgerne til, hvordan de skal håndtere »alle uforudsete forhold, der indebærer nedbrud eller begrænsninger i den kendte infrastruktur«, står der i den.

Det kan eksempelvis være i tilfælde af »pandemier (som eksempelvis Covid 19), ekstremt vejr, terror, cyberangreb, kriser og krig.«

Køb dåsetomater og anskaf nødtoilet

Pjecen 'Hvad nu hvis?' er altså ikke udgivet af de danske myndigheder. Men den er stærkt inspireret af den folder, der blev udgivet af de svenske myndigheder i 2018, fortæller Ørting Jørgensen.

I folderen 'Om krisen eller kriget kommer' bliver svenskerne blandt andet opfordret til at samle forråd af langtidsholdbar mad og fylde dunke med vand for at være godt forberedte på forskellige scenarier.

Det samme gælder den danske pjece. Her deler man blandt andet en indløbsliste og opfordrer borgerne til at have både soveposer og opfyldte batterier klar i tilfælde af en længerevarende strømafbrydelse.

Sidste danske pjece om beredskab udkom i 1962

Den her form for kommunikation er udtryk for en »svær balancegang«, siger Heidi Frølund Pedersen. Hun er lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i krisepsykologi.

Der findes ikke meget forskning i, hvordan man som borger reagerer på at modtage en pjece om krig og kriser, siger hun. Det seneste danske eksempel stammer fra 1962, hvor Statsministeriet fik hustandsomdelt folderen 'Hvis krigen kommer'.

For nogle vil sådan en beredskabsfolder være kærkommen.

»Nogle vil tænke, at det giver dem kompetence til at handle, hvis truslerne bliver konkrete,« siger Heidi Frølund Pedersen.

For andre kan det være anledning til unødig bekymring, vurderer hun.

»Den kan også medvirke til, at man puster til en overdreven angst, og det kan være problematisk for dem, som i forvejen har en tendens til at være angste.«

Pjece giver »fornuftige« råd

Rent indholdsmæssigt er pjecen »lige som den skal være«, siger Rasmus Dahlberg, katastrofehistoriker og leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet.

»Den her pjece giver nogle meget overordnede, men fornuftige råd til, hvordan danskerne kan håndtere en katastrofe- eller krisesituation,« siger han om 'Hvad nu hvis?'-udgivelsen.

Samtidig understreger han betydningen af, at folderen ikke er udgivet af en myndighed, men en privat organisation.

»Jeg har en formodning om, at Folk & Sikkerhed vil os det bedste. Men det her er et partsindlæg fra en privat organisation, og det havde selvfølgelig været mere troværdigt, hvis pjecen var blevet udgivet af en myndighed.«

Det kan betyde, at folderen ikke kommer bredt nok ud, siger han.

»Problemet kan være, at man kommer til at prædike for menigheden – at dem, der kommer til at læse den her folder, allerede er godt informeret.«

Minutkød-udfordringen

En anden udfordring kan være, at der kan opstå en mistanke om, at politiske og kommercielle interesser har haft indflydelse på udgivelsen. I første omgang har Folk & Sikkerhed fået finansieret omkring 500 trykte eksemplarer, som skal uddeles til medlemmer af Folketinget.

Derefter er det så planen at skaffe sponsorer, så organisationen kan få råd til at hustandsomdele pjecen til alle danskere i hele landet.

»Den kæmpestore forskel på den her udgivelse og den beredskabsfolder, som svenskerne har, er, at den svenske er udgivet af en myndighed og dermed er fritaget for en risiko for kommerciel bias,« siger Rasmus Dahlberg.

»Hvad vil vi for eksempel sige til at få en folder om sikkerhed fra en stor dansk virksomhed, som opfordrede os til at købe netop deres produkter?«

Dahlberg nævner et eksempel på en mulig kritik. I pjecen 'Hvis krigen kommer' fra 1962 blev danskerne for eksempel opfordret til at købe 'minutkød', et produkt, der kun kunne anskaffes fra et bestemt supermarked, nemlig Irma.

»Minutkød-referencen udløste kritik dengang,« siger Rasmus Dahlberg og fortsætter: »Og man må formode, at det var en fejl at nævne et konkret produkt. Men det er ikke utænkeligt, at noget lignende ville ske i en folder, finansieret af private virksomheder.«

Læs hele pjecen her. Nogle af de konkrete råd og en tjekliste til forberedelse kan læses herunder:

Opdatering 15. juni 2024: Faktaboksene i denne artikel er opdateret med information om, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen nu anbefaler, at danskerne køber ind, så de kan klare sig i tre døgn i tilfælde af kriser. Beredskabsstyrelsen har samtidig udsendt en officiel vejledning.