I mange år har det været debatteret, om de store fonde, der finansierer dansk forskning, har for meget magt i forhold til at styre, hvad danske universiteter forsker i.
Et af kritikpunkterne har været, at bredden i, hvad der kunne forskes i, ikke har været stor nok.
Med en ny aftale, indgået mellem Danske Universiteter og seks private forskningsfinansierende fonde, vil man skabe større klarhed omkring finansieringen af dansk forskning og øge bredden for, hvad der kan forskes i.
Det skriver Danske Universiteter i en pressemeddelelse.
Fondene, der er med i aftalen, er Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Carlsbergfondet, VELUX FONDEN, Lundbeckfonden og LEO Fondet.
Før den nye aftale har fondene traditionelt set dækket direkte forskningsomkostninger, men bevillingerne har medført afledte omkostninger, som universiteterne selv har måttet dække.
En rapport fra Tænketanken DEA har problematiseret aspekter ved finansieringen af dansk forskning. Det kan du læse mere om i artiklen Organisationer: Regeringens budget for forskning er »beskæmmende« og »forældet«
DEA-rapporten henviser blandt andet til et notat fra Københavns Universitet (2021), som viser, at for hver gang universitetet modtager 100 kroner i ekstern finansiering fra private fonde eller virksomheder, så koster det 70 kroner fra universitetets egen kasse i medfinansiering.
Målet med den nye aftale er, at fondene nu i højere grad også skal medfinansiere følgeomkostningerne for den konkrete forskning.
Når universiteterne altså ikke er nødt til at smide deres egne penge efter de forskningsprojekter, som fondene vælger at støtte, kan de bruges på anden forskning, der vil bidrage til bredden i det samlede billede.
Dækningen af følgeomkostningerne skal fremover ske i form af projekttillæg ved bevillinger under 50 millioner kroner, der er søgt i åben konkurrence.
Konkret betyder det, at der gives et projekttillæg pr. projektansat, der typisk vil være ph.d.- og postdoc-ansatte. For naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab er tillægget 250.000, og for humaniora, samfundsvidenskab, jura og teologi er tillægget 200.000.
Brian Bech Nielsen, der er formand for Danske Universiteter kalder det »en rigtig god dag for dansk forskning.«
»Med denne aftale får vi skabt en bedre økonomisk balance mellem bevillingerne fra de private forskningsfonde og den øvrige forskning på universiteterne. Universiteterne vil på den baggrund i øget omfang kunne prioritere egne forskningsmidler til gavn for kvaliteten af dansk forskning,« siger han i pressemeddelelsen.
Det anslås, at fondenes samlede bidrag til dækning af afledte omkostninger vil ligge mellem cirka 700 -800 mio. kr. årligt, når aftalen er fuldt implementeret.
