For 48.000 år siden nedlagde en neandertaler et kæmpestort kattedyr på omkring 300 kilo oppe i de bayerske alper i nutidens Tyskland.
Det viser et nyt studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.
Byttet var en huleløve (Panthera spelaea). Huleløver levede i det vestlige Europa indtil for cirka 12.000 år siden.
Forskerne, der blandt andet er fra University of Tübingen i Tyskland, rekonstruerede huleløvens endeligt ved at undersøge det komplette skelet af huleløven, der blev fundet i en grotte i 1980’erne.
På skelettet fandt de mærker, som, de kunne konkludere, er opstået, da neandertalerne flåede pelsen af huleløven.
De fandt også mærker, som indikerer, at neandertalerne har nedlagt løven - de har altså ikke først fundet den, efter at den var død, argumenterer forskerne.
\ Læs også
Tidligere har en gruppe forskere konkluderet, at mærkerne på knoglerne måtte være fra et andet rovdyr, men det har det nye studie altså afkræftet ifølge Science.
Særligt et hul på indersiden af et af ribbene kunne ikke stamme fra et andet rovdyr - selv ikke en anden huleløve, fremgår det. Huleløverne var både større og tungere end nutidens løver.
Tidligere fund af knogler fra elefanter, der er blevet nedlagt med træspyd, gav forskerne et sammenligningsgrundlag. Ved at holde knoglerne op imod hinanden kunne de konkludere, at huleløven må være blevet nedlagt med det samme våben som elefanterne, skriver Science.
Mærkerne på knoglerne gjorde endda forskerne i stand til at udregne præcis, hvor spyddet blev sat ind i dødsstødet, og efterfølgende illustrere det med en 3D-model. Se den herunder.
Opdagelsen er det ældste tegn på, at neandertalere jagede huleløver, men det er ikke det eneste, som forskerne præsenterer i deres studie.
I en tysk grotte har arkæologer også fundet 190.000 år gamle knogler fra huleløver.
Fundet indikerer ifølge forskerne, at neandertalere ikke bare jagede huleløver for at spise dem, men at de også pelsede dem og brugte deres kløer som en form for trofæer.
Forskerne påpeger, at deres studie viser en ny dimension af neandertalernes adfærd, og det er arkæolog på Croatian Natural History Museum Davorka Radovčić, som ikke er medforfatter på studiet, enig i.
»De (forskerne, red.) viser helt klart, at adfærden har at gøre med mere end bare simpel overlevelse. Det er altså ikke kun os, der har evnen til at udvise kompleks adfærd,« siger Davorka Radovčić til Science.
jso
