Når forskning går galt: Dengang forskere gemte sig under folks senge

Videnskabelig forskning er som oftest til gavn for os alle - også for folk, der i videnskabens navn deltager som forsøgspersoner.

Dokumenter skal underskrives, og forsøgspersonerne bliver grundigt informeret om det forsøg, de er på vej til at blive en del af, ligesom en række juridiske rammer gør, at de er i sikre hænder.

Men der findes også eksempler på gange, hvor forskere er gået gevaldigt galt i byen.

Det var blandt andet tilfældet i 1938, hvor et par forskere ville undersøge, hvor meget folk talte om sig selv. Derfor gemte de ærede videnskabsmænd sig under sengene hos intetanende forsøgspersoner.

I en lille serie på Tjek, der er Videnskab.dk’s YouTube-kanal målrettet unge, kigger vi på de gange, videnskaben er kommet helt galt afsted - og hvordan man i dag sikrer, at det ikke sker igen.

Forskere under sengen

Hvordan kunne det egentligt gå så skævt, at to forskere endte med at kravle ned under sengene hos forsøgspersoner, der ikke selv var klar over, at de var en del af et eksperiment?

Her spoler vi tiden tilbage til 1938, hvor de to amerikanske psykologer, Mary Henle og Marian B. Hubell, satte sig for at kigge nærmere på udviklingspsykologien, der blandt andet hypotiserer, at børn grundlæggende er egocentrerede og taler meget om sig selv.

For at undersøge, om den vane ændrer sig i takt med, at man bliver ældre, besluttede de to forskere sig for at undersøge, hvad voksne mennesker talte om, mens de sørgede for, at forsøgspersonerne var uvidende om, at forskerne lyttede med.

Det var jo ikke sikkert, at folk ville tale frit, hvis de vidste, at forskerne lyttede med.

Derfor skjulte psykologerne sig under senge på studerendes værelser under te-selskaber, smuglyttede i rygerum og toiletter, lyttede til telefonsamtaler og forfulgte forsøgspersoner, der ingenting vidste om forsøget.

På den måde kunne Mary Henle og Marian B. Hubell altså overhøre, hvad folk talte om, uden at forsøgspersonerne opførte sig anderledes, fordi de vidste, at de var med i et forsøg.

Selvom der givetvis kom nogle interessante data ud af studiet, var den måde at lave forskning på naturligvis ikke gået i dag.

Komiteer sikker forsøgspersoners rettigheder

Du skal heldigvis ikke længere bekymre dig om, hvorvidt der gemmer sig forskere under din seng.

I Danmark har vi nemlig i dag en række komiteer, der sikrer, at forskning foregår indenfor rammerne rent videnskabs-etisk.

En af komiteerne er den Nationale Videnskabsetiske Komite, der godkender sundhedsvidenskabelig forskning med forsøgspersoner. Professor og etikforsker på RUC, Jesper Ryberg, er en af dem, der sidder i komiteen.

Hans opgave er at sikre, at forskningen overholder en række regler, som beskytter forsøgspersoners rettigheder. Han nævner tre overordnede principper, der skal overholdes - hvorfor forsøget fra 1938 med belurende forskere ville være utænkeligt i dag:

• Du skal være fuldt informeret om, hvad du deltager i. Alt, hvad der er nødvendigt at vide, skal du have at vide, så du kan tage en velovervejet beslutning.
• Du har ret til at vide, hvad forskerne gør med de data, de indsamler om dig.
• Sidst men ikke mindst har du som forsøgsperson en ret til privatliv.

Interessant problem - dårlig løsning

Selvom det i sidste ende er for alles bedste, at komitéer og andre instanser sætter rammer for forskningen, er problematikken ikke desto mindre relevant - for det må da give nogle interessante observationer, når forsøgspersonerne ikke ved, at de bliver aflyttet?

Ifølge Jesper Dammeyer, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, var de to amerikanske psykologers forskning da sådan set interessant nok - også set med nutidens øjne.

Det handler blandt andet om, at forskere stadig bøvler med, hvordan man rent etisk designer forskning, der skal undersøge folks mindre pæne sider, som for eksempel selvoptagethed, grådighed og fordomme.

Jesper Dammeyer understreger dog, at forskerne havde fundet på en ret dårlig løsning på den udfordring.

Tænk på Paradise Hotel

Det var nemlig slet ikke nødvendigt for de to forskere at aflytte intetanende forsøgspersoner.

I moderne forskning ved man nemlig, at folk faktisk hurtigt glemmer, at de bliver observeret, og derfor kunne forsøget nemt blive gentaget i dag med samtykke fra forsøgspersonerne.

Et eksempel fra realityverdenen er programmet Paradise Hotel. Her er deltagerne aldrig fri fra mikrofoner eller kameraer - alligevel taler og opfører de sig ofte, som var de netop det.

I dag er der derfor ingen grund til at kravle rundt under folks senge, hvis man som forsker vil have de bedste observationer. Informer blot forsøgspersonerne, afvent og voila!

Du kan høre mere om de gange, hvor videnskaben gik galt i byen, i videoen øverst i artiklen.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

• Jesper Ryberg, professor og etikforsker på RUC.
• Jesper Dammeyer, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.