Amerika var det sidste kontinent i verden, som blev befolket af mennesker – og hvordan det skete forbliver et uafklaret mysterium for forskerne.
I denne uge bringer to af verdens mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter – Nature og Science – nye undersøgelser, som ved hjælp af moderne og gammelt DNA forsøger at klarlægge, hvordan Amerika blev befolket.
Begge studier finder et overraskende link mellem befolkningsgrupper i Sydamerika og befolkningsgrupper langt derfra – i Australien og Melanesien (øriger i det sydlige Stillehav).
»Det er et uventet fund. Det er ærlig talt et af de mest spændende resultater, vi har set i et stykke tid,« siger den antropologiske genetiker Jennifer Raff fra University of Texas til Nature News.
Hun har ikke været en del af de to nye studier, som – til trods for visse ligheder - har vidt forskellige bud på, hvordan og hvornår DNA’et fra Australien og Melanesien fandt vej til det amerikanske kontinent.
Science: Amerika blev befolket i ét hug
I det ene studie i Science – som blandt andet har den berømte danske DNA-jæger Eske Willerslev på forfatterlisten - konkluderer forskerne, at Amerika blev befolket i ét hug; med en enkelt befolkningsbølge, som rejste fra Sibirien mod Amerika for tidligst 23.000 år siden.
Rejsen til Amerika skete via den nu sunkne Bering-landbro, som forbandt Asien og Amerika. Og for omkring 13.000 år siden delte 'de første amerikanere' sig i to grupper, som befolkede Nord- og Sydamerika, lyder det fra Willerslev og co.
Deres undersøgelser tyder samtidig på, at de gener, som nulevende sydamerikanske befolkningsgrupper deler med folk fra Melanesien og Australien, må være resultatet af et møde for relativt nyligt, skriver Los Angeles Times.
Nature: Der kom to befolkningsgrupper til Amerika
Disse konklusioner står i kontrast til resultatet i Nature: Her mener forskerne, at Amerika må være blevet befolket i flere bølger.
»Vi har overvældende beviser for, at Amerika blev befolket af to grundlæggende befolkningsgrupper,« siger den ledende forsker bag Nature-studiet, David Reich fra Harvard Medical School, til New York Times.
Hans gruppe mener samtidig, at forbindelsen mellem befolkningsgrupper i Sydamerika og Australien/Melanesien er resultatet af en af de to tidlige migrationsbølger til Amerika.
En amerikansk professor, John Hawks fra University of Wisconsin-Madison, som ikke har været involveret i nogen af de to studier, siger til Los Angeles Times, at han er tilbøjelig til at tro mest på Eske Willerslev-undersøgelsen i Science.
Det skyldes ifølge Los Angeles Times, at Science-undersøgelsen i højere grad bygger sine konklusioner på DNA fra fortidsmennesker.
Sådan gjorde Science-forskerne
I Science-undersøgelsen har forskerne kortlagt det samlede arvemateriale (genomet) på folk fra Nord- og Sydamerika, Sibirien og området ved Australien og Melanesien.
I alt blev 31 komplette og 79 delvise genomer kortlagt, og resultaterne fra det moderne DNA blev sammenlignet med allerede kortlagt arvemateriale fra tre fortidsmennesker: Det 24.000 år gamle Mal’ta barn fra Siberien, det 12,600 år gamle Anzick barn fra Montana og den 4.000 år gamle Saqqaq menneske fra Grønland.
I nogle af de levende oprindelige amerikanske befolkningsgrupper – herunder Surui-folket fra Amazonas og folk fra øgruppen Aleuterne ved Alaska – fandt Science-forskerne de overraskende tegn på DNA fra Australien og Melanesien.
»En mulig forklaring er, at forbindelsen afspejler et nyere flow af gener,« siger Eske Willerslev, professor og leder af Center for Geogenetik ved Københavns Universitet til Sciencemag.org.
Ifølge Sciencemag.org mener Willerslev ikke, at opblandingen af gener er sket ved at skibe har krydset Stillehavet sådan som det tidligere er blevet foreslået.
I stedet mener Willerslev, at nutidens sydamerikanere måske kan have blandet sig med asiatiske befolkningsgrupper, som havde relation til Australien/Melanesien – og som dermed kan have bragt de australsk/melanesiske gener videre til Amerika med en velkendt senere befolkningsbølge, skriver Sciencemag.org.
Sådan gjorde Nature-forskerne
I den anden undersøgelse i Nature har forskerne delvist kortlagt genomet på 106 oprindelige amerikanere fra 25 befolkningsgrupper i Central- og Sydamerika. Herefter har de sammenlignet resultatet med DNA-data fra 197 befolkningsgrupper uden for Amerika.
Nature-undersøgelsen viste ifølge Sciencemag.org, at visse befolkningsgrupper i Amazonas – herunder Surui-folket – delte omkring 1-2 procent af deres ophav med nutidige befolkningsgrupper i Australien, Ny Guinea og Andaman-øerne.
Forskerne mener, at årsagen til de genetiske fællestræk mellem befolkningsgrupperne skal findes i en nu uddød befolkningsgruppe, som de kalder ’Population Y’. Nature-forskerne mener, at ’Population Y’ levede et sted i det østlige Asien og bidrog med gener til både de tidligste amerikanere og befolkningsgrupperne i Australien/Melanesien, skriver Sciencemag.org.
Ifølge Nature News mener forskerne, at ’Population Y’ ankom til Amerika enten før eller på cirka samme tidspunkt som ’de første amerikanere’ – for mere end 15.000 år siden.
Selvom der altså er uenighed blandt de to forskningsgrupper om, hvordan og hvornår DNA'et fra Australien/Melanesien kom til Amerika, skriver flere medier, at de to forskellige forskningsgrupper er i færd med at sammenligne resultater og prøve at komme til en fælles forståelse og tolkning af DNA-materialet.
