Mindfulness-bølgen rammer militæret i USA

'Krigere i zen' lyder måske som noget fra en japansk samuraifilm. Men også det amerikanske militær har fået øjnene op for, at de kan bruge en spirituel metode til at styrke deres soldater, nemlig mindfulness-meditation.

Mindfulness er dybest set er en livsanskuelse og et begreb, der kommer fra buddhismen. Praktiseringen foregår typisk gennem meditations- eller vejrtækningsøvelser, der øger smertegrænsen og graden af opmærksomhed og selvkontrol. (Se også faktaboksen i bunden af artiklen.)

Mindfulness meditation er 'mind fitness'

Det er egenskaber, der giver en klar fordel i militære sammenhænge, så derfor er store dele af det amerikanske militær de senere år begyndt at tage mindfulness-træning til sig som en obligatorisk del af soldaternes uddannelse. I militæret går træningen under navnet ’mind fitness’ – træning af sindet.

»Der er tale om en art ny tankegang inden for det amerikanske militær. Man er begyndt at tage konsekvensen af, at fjendtligt terræn ikke kun handler om teknologi og optimering af våben, og at man også må have fat i mennesket bagved, der varetager funktionerne, hvis man vil have et velfungerende militær – og hvis krigene skal vindes,« forklarer ph.d.-studerende Sita Ramchandra Kotnis fra Institut for Kultur og Samfund, Antropologi og Etnografi, på Aarhus Universitet. Hun har undersøgt tendensen omkring de mentale træningsmetoder i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, der beskriver forskellige metoder til at optimere mennesket.

Alarmerende selvmordsrate startede mind fitness-bølgen

’Mind fitness-bølgen’ i det amerikanske militær startede tilbage i starten af 2007, hvor undersøgelser afslørede, at selvmordsraten blandt soldaterne var blevet alarmerende høj. 115 soldater havde begået selvmord i 2007, hvilket var det største antal, siden militæret begyndte at lave selvmordsstatistikker i 1980.

»Alle soldater bliver screenet for sygdomme og psykiske lidelser, før de kommer ind i militæret. Derfor var selvmordstallene virkelig et vink med en vognstang om, at der var noget helt galt, og at krigene i Irak og Afghanistan virkelig var begyndt at køre militæret mentalt ned,« fortæller Sita Kotnis.

Selvmordsstatistikken kastede det amerikanske militær ud i en regulær krise, og situationen blev ikke bedre af, at flere videnskabelige studier viste, at soldater har en stor risiko for at få post-traumatisk stress, søvnproblemer, nedsat humør, svækket hukommelse og forringet koncentration i forbindelse med deres job.

Soldatens psyke lige så vigtig som teknologi

Men det måske mest hårrejsende ved de høje selvmordstal var, at selvmordene ikke kun blev begået af soldater, der havde været udsendt, men også af soldater, der aldrig havde været udsendt og ikke havde udsigt til at blive det.

»Det var et tegn på, at det psykiske pres på soldaterne generelt var blevet hårdere siden 9/11, da USA erklærede krig mod terror. Våbnene er blevet tungere, og fjenden er blevet svær at sætte ansigt på. Så på samme måde som tilbage i Vietnam-krigen er det pludselig ikke kun de teknologiske fortrin, der har betydning for krigens udfald, men i højere grad også den enkelte soldats psyke,« forklarer Sita Kotnis.

Positiv psykologi skal hjælpe soldaterne

De chokerende statistikker tvang militæret og regeringen til at handle hurtigt og igangsætte initiativer, der kunne hjælpe soldaterne.

Et af tiltagene, der blev sat i værk som reaktion på selvmordsstatistikken, var et stort program under det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Programmet fik navnet ’Comprehensive Soldier Fitness’ (CSF). (Se også faktaboks nederst)

’Comprehensive Soldier Fitness’ er baseret på begrebet ’positiv psykologi’. Det er en metode til at skabe motivation og livsglæde, for eksempel gennem øvelser, hvor man lærer at fokusere på positive tanker.

Udsigterne viste sig hurtigt så lovende, at militæret allerede i 2009 begyndte at benytte udvalgte dele af ’Comprehensive Soldier Fitness’-programmet som en obligatorisk del af soldaternes mentale træning, til trods for at programmet stadig er under udvikling.

Pilotstudie banede vejen for mindfulness-træning

Ud over satsningen på metoden positiv psykologi har militæret også fået øjnene op for mindfulness – eller ’mind fitness’, som de kalder det. Teknikkerne adskiller sig fra positiv psykologi ved at være baseret på meditation – i stedet for at tænke positive tanker, lærer soldaterne at tømme hovedet for tanker.

Inspirationen kom fra et pilotstudie fra 2007, der blev udført af den kvindelige lektor og tidligere militære efterretningsofficer Elizabeth Stanley fra Georgetown University i Washington DC.

Pilotstudiet var et otte ugers mindfulness-træningsprogram, ’MMFT’, som Dr. Stanley havde designet specielt til militæret, og i studiet indgik en deling marinesoldater, der skulle udsendes til Afghanistan.

I løbet af de otte uger lærte soldaterne forskellige øvelser, for eksempel vejrtrækningsøvelser og meditations-teknikker, der lærte dem at fastholde fokus, opmærksomhed og nærvær.

Mindfulness udsat for videnskabelige målinger

Soldaternes mentale velbefindende blev løbende vurderet i løbet af programperioden ved hjælp af spørgeskemaer og samtaler.

Derudover havde Dr. Stanley allieret sig med en neuropsykolog, der udførte kliniske og psykologiske tests af soldaterne undervejs, bl.a. af deres reaktionstid, kort- og langtidshukommelse impulskontrol og følelsesmæssige reaktioner under stress.

»På den måde kunne Dr. Stanley sikre sig, at der ud over soldaternes subjektive selvrapporteringer også kom nogle målbare og videnskabeligt objektive resultater ud af studiet. Det var meget vigtigt for studiets gyldighed i forhold til, om mindfulness så ud til at kunne bruges i en militær sammenhæng,« forklarer Sita Kotnis.

Mindfulness havde stor effekt

Konklusionen på studiet var, at mindfulness-træningen havde haft en overraskende stor effekt - på trods af, at mange af soldaterne og deres overordnede i begyndelsen havde været skeptiske over for Dr. Stanleys ’tøsemetoder’.

»Resultaterne talte for sig selv. De soldater, der var gået helhjertet ind i træningen og havde praktiseret på egen hånd, som de blev bedt om, rapporterede enstemmigt, at de oplevede, mindfulness-træningen havde forbedret deres præstationer, mentale udholdenhed og evne til at overskue deres opgaver. Desuden følte de, at træningen havde gjort dem mere modstandsdygtige over for stress,« forklarer Sita Kotnis.

Soldater blev mindre stressede

»Men endnu mere interessant var det, at de kliniske målinger af soldaternes såkaldte ’neuromotorik’, det vil sige elektriske aktivitet i hjernen og produktion af f.eks. stresshormonet kortisol, viste, at der faktisk også var sket en ændring i biologisk forstand. Soldaternes hjerner var simpelthen blevet forbedret på nogle punkter, selv under den fysisk og mentalt udmattende periode før udsendelsen.«

Dr. Stanleys studie slog hovedet på sømmet i forhold til, hvad militæret var på udkig efter i håbet om at vende de dystre selvmordsstatistikker. Det blev derfor snart besluttet, at resultaterne fra Stanleys pilotstudie var interessante nok til at smide flere midler efter.

Militæret postede derfor 1,7 millioner dollar i det videre arbejde med at udvikle, teste og videnskabeliggøre, hvordan mindfulness kunne bruges militært.

Hjerne-træningen møder kritik

Men ikke alle har været lige begejstrede for sammenkoblingen af militær og mindfulness. Kritikerne kommer primært fra to grupper:

• På den ene side kritiske røster, der ikke mener der er belæg nok for, at mindfulness overhovedet virker
  
• På den anden side grupper, der har et forhold til mindfulness som en unik ikke-voldelig livsanskuelse, og som derfor synes, det er forkert og uetisk at bruge det i en militær sammenhæng

»Diskussionerne om, hvorvidt mindfulness overhovedet hører hjemme i militæret, er meget store i medierne i USA. Uenigheden fortæller en virkelig interessant historie om, hvad der sker i mødet mellem to værdimæssigt meget forskellige størrelser,« fortæller Sita Kotnis.

Mindfulness hører ikke sammen med krig

Mindfulness er historisk set tæt knyttet til buddhismen og opfattes af buddhister og sympatisører som en decideret ikke-volds etik. Derfor hersker der en udpræget følelse af, at det er en kæmpe misforståelse at bruge fænomenet i forbindelse med militær og krigsførelse, og at mindfulness ikke bør udnyttes til at skabe ’bedre soldater’.

»Dertil kommer den store gruppe af skeptikere, der simpelthen bare tvivler på potentialet i mindfulness teknologierne og afviser det som noget langhåret sludder,« fortæller Sita Kotnis.

Militæret tror på effekt af meditation

Fortalerne svarer igen med argumentet om, at de stigende selvmordstal og tiltagende problemer med traumatiserede soldater har gjort det klart, at der er brug for handling. Og for dem er de foreløbige resultater bevis nok for, at mindfulness vitterligt kan gøre en forskel.

»Sagen er, at militæret har brug for noget, der virker nu og her. Og selv om man endnu ikke til fulde kender effekten af mindfulness-programmerne, har man valgt at satse på idéen om at træne soldaternes sind, fordi man tror på, at det kan hjælpe,« forklarer Sita Kotnis.

Sita Kotnis har undersøgt effekten af dele af mind fitness-træningen i sin afhandling og kigget nærmere på den tankegang, der ligger bag det amerikanske militærs beslutning om at satse stort på at optræne soldaternes sind og psyke. Det kan du snart læse om i en opfølgende artikel på Videnskab.dk.