Den kontroversielle tidligere hjerneforsker Milena Penkowa har endegyldigt opgivet at vinde sin doktorgrad i hjerneforskning tilbage.
Ifølge Penkowas advokat, Birte Rasmussen, har hun opgivet at anke inddragelsen af doktorgraden, da hun ikke er blevet bevilget fri proces og derfor selv skal betale for en eventuel retssags omkostninger.
Penkowa blev frataget sin doktorgrad i 2017, da hun blev kendt skyldig i dokumentfalskneri i forbindelse med en række rotteforsøg, der indgik i en doktordisputats fra 2003.
Hun blev dog frifundet for straf, da sagen var forældet, men Akademisk Råd ved Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet valgte alligevel at inddrage hendes doktorgrad, og denne beslutning erklærede Københavns byret sig senere enig i.
jsj





























