I 2017 blev den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa frataget sin doktorgrad, efter hun havde været i retten med beskyldningen om at have forfalsket videnskabelige resultater og opfundet en række rotteforsøg i sin afhandling.
Det skriver Uniavisen.dk.
Begrundelsen, der blev givet for denne beslutning, var, at: »tildelingen af en doktorgrad er en stor akademisk anerkendelse med forventning om en høj faglig troværdighed, ligesom den skal være udtryk for betydelig videnskabelig indsigt og modenhed. Disse forudsætninger har Milena Penkowa ikke levet op til,« som Akademisk Råd på Københavns Universitet formulerede det i deres afgørelse, ifølge Uniavisen.dk.
Afgørelsen om at fratage Milena Penkowa’s titel som doktor blev truffet selvom hun faktisk blev frikendt for dokumentfalsk af retten på grund af forældelsesfristen.
Men nu kræver Milena Penkowa sin doktorgrad tilbage og dermed retten til at kalde sig selv dr.med.
Ifølge hendes advokat, Birte Rasmussen, kommer rettens afgørelse i den nye sag til at bero på en fortolkning af bekendtgørelsen om doktorgrader, og hvad disse bør leve op til.
»Spørgsmålet er, om en doktorafhandling alene skal vurderes på sit indhold, eller om der også er andre forhold, der gør sig gældende. I bekendtgørelsen om doktorgrader står der ikke noget om det,« sagde Birte Rasmussen i september til Ritzau, ifølge Uniavisen.
\ Læs mere
ie





























