Last Christmas: Et sikkert julehit anno 1984 – og lige siden

Hvert år siden 1984 har man ved juletid næsten ikke kunnet undgå at høre George Michael synge om sine oplevelser året før i ’Last Christmas’.

Han var tydeligvis blevet forelsket og forledt til at tro, at pigen gengældte hans følelser. Det gjorde hun så ikke.

Nu mødes de igen, og selvom han bedyrer, at han nu har fundet den ægte kærlighed, er han stadig ikke helt sikker på, om han ville kunne modstå hende, hvis hun kyssede ham igen.

Musikvideoen

I musikvideoen, som udkom samtidigt med pladen, går det dog nogenlunde. Han forlader hytten, som danner rammen om mødet, sammen med sin nye kæreste.

Der har dog været mange små stjålne blikke mellem ham og den gamle flamme i løbet af ferien. Så man sidder bestemt ikke tilbage med indtrykket af, at det kommer til at holde mellem hovedpersonen og den nye kæreste.

Han slutter da også af med at hviske et håb om, at det måske vil lykkes at finde den helt rette næste år.

Nærmest skrevet ud fra videomanuskript

Videoen var særdeles velproduceret og velegnet til at komme i rotation på MTV, som på dette tidspunkt kun havde et par år på bagen. Til gengæld var denne musikkanal hurtigt blevet en meget vigtig del af det internationale musikmarked.

’Last Christmas’ tilhører den første generation af sange, som blev lanceret via MTV og musikvideoer, der lignede små spillefilm.

I dette tilfælde er video og tekst så tæt forbundet, at sangen nærmest synes at være skrevet ud fra videomanuskriptet. Hvis man ser videoen, forklares alle nøjagtigheder i teksten.

Hænger bedre fast end de fleste popsange

Det giver nostalgien et ekstra nøk, at billederne af de unge Wham!-medlemmer i snelandskabet sidder fast på manges nethinder.

Og dette betyder nok, at Wham!’s orginaludgave vil blive ved med at blive spillet, så længe det er dem, der voksede op i 1980’erne, der bestemmer, hvad der skal spilles i radioen.

Dertil kommer, at selve den musikalske opbygning af sangen bestemt også medvirker til, at sangen hænger bedre fast end de fleste popsange.

Gentagelser

I en artikel om julehits forklarer hjerne- og musikforsker Peter Vuust, at vore hjerner elsker gentagelser, fordi der udløses dopamin, når vi forudsiger noget korrekt.

I den henseende er ’Last Christmas’ nærmest skabt til belønning. Ikke alene gentages omkvædet, som består af to melodisk identiske stykker, tre gange og udgør over en tredjedel af den samlede spilletid.

Desuden er hele sangen bygget op af en enkelt ottetakters rundgang, som består af fire grundakkorder. I versdelen varieres melodilinjen, men den underliggende akkordstruktur er nøjagtigt den samme.

Der er ganske enkelt ikke andre figurer i sangen, og inklusiv intro, mellemspil og outro i alt gentages denne rundgang 15 gange. Vi får med andre ord et heftigt skud dopamin, når vi hører ’Last Christmas’.

Handler ikke om jul

Ifølge Peter Vuust strider det egentlig mod reglerne, at der slet ikke er nogen brud undervejs i sangen i form af eksempelvis c-stykker.

Til gengæld er der mange små variationer i versdelen, som bryder mønstergenkendelsen. Og at der trods alt veksles mellem forskellige melodilinjer i vers og omkvæd, giver muligvis samme effekt.

Når man dertil lægger, at vi belønnes med associationer om, at julen kommer igen og igen ligesom omkvædet, forstår man godt, at ’Last Christmas’ sidder så godt fast. At sangen så ret beset slet ikke handler om jul, men følelser, giver måske lige det sidste pift.

Den besværlige kærlighed

’Last Christmas’ er forholdsvis jordnær sang om ulykkelig og besværlig kærlighed med en indbygget ambivalens, som de fleste kender fra deres eget liv.

Man kan sagtens forsøge at overbevise sig selv om, at man er kommet videre, men i mødet med ekskæresten flammer gamle følelser op, så man kommer i tvivl.

Og når det så oven i købet sker ved juletid i et snedækket landskab og med en buldrende pejs i baggrunden, er det ekstra svært at holde følelserne i ro.

En knytnæve i hjernebarken

Hvis man læser teksten grundigt, er det egentlig noget værre rod. Men det er følelseslivet også ofte. At selve melodien og produktionen er glad og munter, hjælper ikke til en entydig tolkning af sangens mening, hvis man vel at mærke ikke har set musikvideoen.

Under alle omstændigheder har især omkvædet vist sig særdeles holdbart. Dette skyldes blandt andet med de meget markante tryk på a og e-lyde i begyndelsen af hver strofe (Last – Gave –Very – Gave – This – Save –Give), som fungerer som en knytnæve direkte ind i hjernebarken. Og så sidder den fast.

Hvad der synges i versene, glider til gengæld nemt ind og ud af ørerne, uden at efterlade de store spor. Men det har nok heller ikke været meningen, at sangen skulle høres og tolkes som et poetisk mesterværk.

Det er en ualmindeligt godt drejet popsang, hvor handlingen ’tilfældigvis’ finder sted ved juletid.

Last Christmas – hvert år

Det betyder så på den ene side, at den ikke rigtigt egner sig til at blive spillet resten af året, og den røg da også ret hurtigt ud af hitlisterne verden over, da julen 1984 var ovre.

På den anden side er det jo jul hvert år, og året efter var sangen tilbage på hitlisterne, også i Danmark.

Ikke mindst i radiosammenhæng har sangen efterfølgende etableret sig som en af de juleklassikere, som bare hører til julen i årtierne omkring årtusindskiftet, og der er ikke meget, der tyder på, at ’Last Christmas’ er på vej ud.

I Top 3 hvert år

På den seneste danske single/trackhitliste ligger sangen på 29. pladsen, og er desuden den det 11. mest spillede nummer i dansk radio i følge Airplay Top 20. Listerne er vel at mærke fra uge 49 (5. - 11. december).

Og hvis det går, som det plejer, ryger ’Last Christmas’ op i Top 3 på Airplay-listen, når oversigten over de mest spillede numre i ugen op til jul udkommer.

I 2010 blev nummeret eksempelvis spillet mindst 88 gange på Nova FM. Og selvom kortene bliver blandet lidt år for år, skal man ikke forvente de store jordskreds-tal i år.

P3 laver coverversion

Samme tendens kan aflæses i playliste-oversigter fra radiostationer kloden over. Også når det gælder alternative versioner, er der mange tegn på, at ’Last Christmas’ kommer til at leve videre i mange år.

Der er nemlig løbende udkommet nye versioner i snart sagt alle afskygninger. Det plejer at indikere, at en sang har potentiale til at overleve sin egen tid. Et af de mere usædvanlige eksempler er i skrivende stund ved at finde sin endelige form.

I begyndelsen af december 2011 begyndte Danmarks Radio at sende en juleudsendelse hver formiddag på P3. Allerede i annonceringen af programmet meddeltes det, at man med lytternes hjælp ville lave en ny dansksproget version af ’Last Christmas’.

At dømme efter det endelige resultat, skal man næppe gøre sig forhåbninger om, at resultatet af anstrengelserne vil klare sig særligt godt i fremtiden. Det er også en særdeles vanskelig opgave radioen har sat sig selv og lytterne på.

Laaars Christian…

’Last Christmas’ er efterhånden blevet oversat til en del sprog. Fælles for de fleste er, at man i højere grad har oversat den meget markante a-lyd i ’Last’ end selve ordenes betydning.

Sangen er så velkendt, at de fleste er kodet med lyden af de engelske ord, og det er meget sigende, at de to dansksprogede versioner, som begge har et par år på bagen, bærer titlerne ’Lars Christian’ og ’Fars Karisma’.

I begge tilfælde er der tale om en deciderede undersættelser, hvor man overfører ordenes klang og laver en ny historie derudfra.

Juuuuleaften, alene igen

Hvis man skal ’oversætte’ sange som ’Last Christmas’, kommer man oftest længst med at fokusere på ordenes klang og i det hele taget have øre for tekstens musikalske funktion.

Det har man ikke gjort med ’Juleaften’, som P3’s nye bud på sangen er kommet til at hedde.

Det bliver derfor med stor sandsynlighed den gode, velkendte udgave med Wham!, som også næste år vil stimulere vore hjerner og fylde os med dopamin, samtidig med, at vi alt efter temperament bander højlydt eller nynner med, mens vi forbereder os på den forestående højtid.

Læs hele Henrik Smith-Sivertsens spændende artikel, og find blandt andet ud af, hvorfor Wham! måtte give afkald på sangens indtjening hele det første år, på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.