Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kvinders drukture stigmatiseres i medierne

Annonce:

Her på årets første dage har de fleste voksne nok stadig en smule tømmermændsrester ovenpå nytårsfesten. Mænd såvel som kvinder.

Men når kvinder kaster sig ud i drukture, portrætteres det mere negativt i britiske medier, end når mænd gør det samme. Det viser et nyt studie ifølge independent.co.uk.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet BMJ Open.

Selvom mænd drikker mest, får kvinders drukgilder mest mediedækning, viser studiet, som er baseret på en analyse af 308 artikler udgivet i Storbritannien over en periode på to år.

Udover at 'overdække' kvinders druk, skildrer de britiske medier også mænd og kvinders branderter forskelligt, viser studiet. Kvinder på druk blev i medierne typisk portrætteret som hærgede, svage, socialt grænseoverskridende og som en belastning for deres mandlige drikkekammerater.

»Mediedækningen af kvinders drukture handler ikke bare om sundhed eller offentlig tumult; den foretager også en moraliserende, formynderisk rolle, som reflekterer større sociale forventningerne til kvinders offentlige adfærd,« siger Chris Patterson, som forsker ved Institute of Health and Wellbeing på University of Glasgow og er medforfatter på studiet, til independent.co.uk.

Den skæve mediedækning kan også udgøre et sundhedsmæssigt problem, da den lader offentligheden tro, at kvinder drikker mere end mænd, selvom det faktisk er omvendt.

Annonce:

»I Storbritannien drikker mænd stadig mere end kvinder, og de har større risiko for at dø af alkoholrelaterede årsager. Men mediernes uforholdsmæssige fokus på kvinders druk, herunder de overskrifter og billeder, som bruges, kan betyde, at offentligheden tror, at det primært er unge kvinder, som har problematiske alkoholvaner,« siger Carol Emslie fra School of Health and Life Sciences ved Glasgow Caledonian University, som er medforfatter på studiet, til independent.co.uk.

lsd