Krokodiller og kønsdele fra løver: Forskere kortlægger illegal handel med vilde dyr

Kønsdele fra tigre og løver, søheste, levende igler, søpølser og krokodilleskind.

Flere og flere vilde dyr - og dele af dem - bliver handlet ulovligt og konfiskeret af amerikanske myndigheder.

Det viser ny forskning, som udspringer fra Københavns Universitet.

»Overordnet set er både den lovlige og den ulovlige handel med vilde dyr er steget i løbet af de seneste årtier. Det er et stort problem, for det er en af de største former for kriminalitet i verden, og det udgør en trussel mod vores biodiversitet,« siger biolog Maria Therese Bager Olsen fra Københavns Universitet, som har stået i spidsen for det nye studie.

\ Læs mere

Krybskytteri: Næsehorn og elefanter på randen af udryddelse

Flere krokodiller - færre næsehorn

I det nye studie viser forskerne, at der er sket en stigning i mængden af vilde dyr og wildlife-produkter, som blev konfiskeret i USA i perioden 1979-2014.

Opgjort i kilo blev der i 1980'erne konfiskeret knap 2.700 kilo ulovlige genstande om året i gennemsnit, hvorimod der fra 2000-2013 blev beslaglagt 38.200 kilo hvert år i USA.

Det er blandt andet bjørne, hvaler, krokodiller, koraller, snegle og muslinger, som man forsøger at smugle ind i USA i større grad end tidligere.

Men samtidig bliver der konfiskeret færre dele fra ikoniske dyr som elefanter, næsehorn og kattedyr, viser studiet.

»Vi blev overraskede over at se et fald i den ulovlige handel med elefanter og store katte. Det er interessant, for det er næsten altid elefanter og kattedyr, man fokuserer på i debatten om illegal handel med vilde dyr,« siger Maria Therese Bager Olsen.

Handles der færre eller flere elefanter?

Maria Therese Bager Olsen påpeger, at det fortsat er uvist, hvorfor de amerikanske myndigheder konfiskerer færre ulovlige elefanter, næsehorn, løver og tigre.

»Faldet kan muligvis skyldes, at kontrollen i USA er blevet bedre, så den illegale handel med dyrene simpelthen er faldet. Men det kan også dække over, at handlen er rykket over på et mere sofistikeret, illegalt marked, som er sværere at opsnappe for myndighederne,« siger hun.

En helt tredje mulighed kan være, at visse bestande af elefanter, næsehorn og kattedyr »er blevet så udpinte, at det kan være svært at skaffe de dyr, man vil handle med,« påpeger hun.

Et tidligere studie beskrevet her på VIdenskab.dk konkluderede netop, at der var sket en »dramatisk nedgang« i bestanden af de store planteædere som næsehorn og elefanter, blandt andet som følge af krybskytteri og organiseret kriminalitet.

Eksotiske kæledyr

Men hvorfor konfiskerer amerikanske myndigheder flere vilde dyr og wildlife-produkter?

Forskerne har intet klart svar - og tendensen kan i virkeligheden både være et positivt og et negativt tegn.

»Stigningen kan skyldes, at der er kommet mere ulovlig handel med vilde dyr, men det kan også skyldes, at myndighederne er blevet bedre til at opsnappe den ulovlige handel. Det er formentlig et miks af begge dele, som er årsag til stigningen,« siger Maria Therese Bager Olsen.

Hun tilføjer, at stigningen i den ulovlige handel også kan være et udtryk for øget globalisering, idet det er blevet nemmere at rejse og transportere varer.

Samtidig er der i de senere år opstået sorte internet-markeder for eksotiske kæledyr, påpeger hun.

»Vi kan se, at bestemte dyr trender i visse perioder. Forklaringen er formentlig, at der kan være forskellige eksotiske kæledyr, som kommer på mode. Det kan også være udtryk for skift i tøjmode og madtendenser eller større interesse for jagt og jagttrofæer,« siger Maria Therese Bager Olsen.

\ Læs mere

Handel med løveknogler kan resultere i naturbevarelseskatastrofe

Store mørketal

Selvom mængden af vilde dyr og dyreprodukter, som konfiskeres af myndighederne, kan give forskerne et indblik i den ulovlige handel, er der ikke tale om et fuldstændigt billede af problemets omfang.

For det er langt fra alle ulovlige, vilde dyr og dyreprodukter, som tolderne opfanger, understreger flere forskere.

»Det er meget svært at få et klart billede af den illegale handel med vilde dyr. Tallene i studiet dækker kun over, hvor meget myndighederne har konfiskeret. Men handlen foregår i det skjulte, så de reelle tal er meget højere,« siger Daan van Uhm, som er kriminolog og lektor ved Utrecht Universitet i Holland.

\ Læs mere

Store huller i data om trusler mod biodiversitet

Samspil mellem lovlig og ulovlig handel

Daan van Uhm hæfter sig særligt ved, at det nye studie viser, at den illegale handel spiller sammen med den lovlige handel med vilde dyr og wildlife-produkter.

Når der sker en stigning i den lovlige handel med varegrupper såsom bjørne-trofæer, muslinger og snegle, følger den ulovlige konfiskation af disse varegrupper typisk trop.

Dermed indikerer det nye studie, at man kan bruge den lovlige handel med vilde dyr og dyreprodukter til at forudsige, hvilke produkter man skal holde ekstra godt øje med på det illegale marked.

»Studiet viser et tydeligt sammenfald mellem ulovlig og lovlig handel med vilde dyr. Det er vigtigt, for det betyder, at den illegale og legale handel hænger sammen. Mange virksomheder, som lovligt handler med vilde dyr, har samtidig gang i en illegal handel,« siger Daan van Uhm.

Han påpeger, at der findes en lang række fupnumre, som kan udnyttes til at få illegale dyr og wildlife-produkter til at fremstå lovlige, så de kan blive indført på det amerikanske eller europæiske marked.

»Det kan for eksempel være, at der fuskes med papirerne i dyrets hjemland, så det ser ud, som om et dyr er født i fangenskab, men i virkeligheden er der tale om et vildt dyr, som er blevet ulovligt fanget. Men det kan være svært for en tolder i USA at opdage,« siger Daan van Uhm.

Løsning?

Maria Therese Bager Olsen mener, at man bør bekæmpe problemet med den ulovlige handel ved at fortsætte og styrke det internationale samarbejde under CITES - en international konvention til kontrol af handlen (over landegrænser) med vilde dyr og planter.

Men roden til problemet befinder sig både i de lande, som efterspørger de ulovlige dyreprodukter, og i de lande, som dyrene kommer fra, påpeger Hans Peter Hansen fra Aarhus Universitet.

»De steder, hvor dyrene bliver fanget, er der mekanismer, som ikke fungerer. Det handler om korruption og manglende kontrol fra politi og andre myndigheder. Men man kan ikke spænde en politimand fast på ryggen af hvert eneste dyr, så derfor er der også nødt til at være en social kontrol, hvor lokalsamfundet har et incitament til støtte op om beskyttelse af dyrene,« siger Hans Peter Hansen, som er seniorforsker ved Institut for Bioscience og forsker i borgerinddragelse og naturforvaltning.

Et tidligere studie fra Københavns Universitet indikerer, at en dagsløn på blot 15 kroner er mere effektivt til at få afrikanske krybskytter ud af deres illegale erhverv end øget patruljering og højere bøder.

Kan USA-tendenserne overføres til Europa?

Det nye studie blev oprindeligt udført som en del af Maria Therese Bager Olsens speciale på Københavns Universitet.

Hun valgte at blandt andet at undersøge den illegale handel i USA, fordi »USA er et af de lande, som importerer allerflest vilde dyr og wildlife-produkter.«

Selvom hendes resultater ikke direkte kan overføres til det europæiske marked, kan man godt regne med, at der vil være ligheder med situationen i Europa, påpeger Daan van Uhm.

»Jeg har tidligere lavet et studie, hvor jeg sammenlignede den illegale handel med vilde dyr i USA og Europa. For mange produkter ser vi de samme tendenser i USA og Europa, men der er også store forskelle. For eksempel kommer meget af den illegale handel i USA fra nabolande som Canada og Mexico,« siger Daan van Uhm.