Jord er ikke bare jord. Der findes sandet jord. Leret jord. Sandet ler. Og leret sand. Blot for at nævne nogle få.
Og hvis du en dag møder en arkæolog, som har et fint lille bildæk over venstre side af buksekanten, men i højre side ligner fitnesscentrets mest trofaste stamkunde – ja, så ved du, at hun altid graver fra venstre mod højre, når hun får en spade i hånden, og sjældent, hvis nogensinde, den anden vej.
Ovenstående er blot et par af en række hemmeligheder, Videnskab.dks journalist fik lirket ud af arkæologerne på et besøg på sommerens netop opstartede udgravning af Danmarks femte vikingeborg, Borgring.
Nordporten var borgens hovedindgang
\ Historien kort
- Sommerens udgravning på Danmarks femte ringborg fra vikingetiden er begyndt.
- Videnskab.dk var med, da arkæologerne tog nogle af de første spadestik og samtidig afslørede gode arkæolog-fif.
Det er snart tre år siden, at arkæologerne Søren Sindbæk og Nanna Holm tog de første spadestik, som skulle afsløre, at de vitterligt havde fremtryllet endnu en borg fra den danske vikingetid.
Nu står de her igen, i den ene af de fire porte som har udgjort indgangene til borgen. Denne gang med en meget ivrig journalist ved deres side.
Vi befinder os i borgens nordligste port, som uden sammenligning er den vigtigste. Nordporten, som den af indlysende årsager er blevet navngivet, har nemlig med al sandsynlighed udgjort borgens hovedindgang.
Porten er samtidig den mest velbevarede, og så er der noget, der tyder på, at den har været fuldstændig brændt ned, hvilket med Søren Sindbæks ord næsten kun kan være »et tegn på, at der har været en uenighed om, hvorvidt der skulle være en port eller ej.«
\ Blåtands sidste borg?
Pt. arbejder arkæologerne med flere teser, blandt andet at Borgring kan være Harald Blåtands første eller sidste borg. Det skyldes, at flere aspekter – blandt andet de indtil videre manglende huse i borgens midte – peger i retning af, at borgen står mindre udbygget end flere af de andre borge.
Forskerne har endnu ikke en endelig datering på, hvornår borgen er bygget, men skyder på sidste del af 900-tallet.
Eller med andre ord: Én magt inden for borgens vægge og en anden udenfor. Et opgør. Men hvilket?
\ Læs mere
»Fortæl om de døde krigere!«
Søren har egentlig ikke rigtig tid til at være her, fordi han samtidig har været så heldig at få en kæmpe bevilling til at grave i den sydvestjyske by Ribe.
»Men nu har jeg alligevel taget et par uger ud af kalenderen for at være her og grave. Jeg fandt den jo i sin tid, og jeg kan næsten ikke bære ikke at få lov til at være med til at løfte den i mål nu,« siger han og udbryder da også et lille »Jeg elsker det her!« for sig selv, da han sætter sig på knæ og går i gang med at grave på portens østside.
Allerede i forbindelse med en prøvegravning i 2014 kunne han og de øvrige arkæologer se, at Nordportens vestside – eller ’vange’, som de kalder det – så ud til at være fuldstændig brændt ud. Det afgørende bliver at finde ud af, om det samme gælder for østvangen og dermed for porten som helhed.
Hvis det er tilfældet, kunne man måske endda drømme om, at der i de nederste lag ligger nogle døde krigere. »Fortæl om de døde krigere, Nanna!«
Et forsvarsværk, en systue eller noget tredje
Nanna virker dog knap så forhippet på at berette om ideen med de døde krigere – men fortæller alligevel let tøvende, at det jo teoretisk set kunne tænkes, at der havde udspillet sig en kampsituation omkring borgens hovedindgang, i forbindelse med at den var brændt.
Idet porten i sin tid er styrtet sammen, og al jorden fra volden omkring er faldet ind over hele baduljen, repræsenterer Nordporten på mange måder et øjebliksbillede. Man kunne eksempelvis forestille sig, at en gruppe angribere var faldet i slaget, mens de prøvede at forcere porten – for så efterfølgende at blive begravet af en kæmpe mængde jord og tømmer, i det skæbnesvangre øjeblik hvor portsiderne brast. I så fald vil det og de vise sig længere nede i jordlagene.
Nanna trækker dog gevaldigt på det. For hendes skyld kunne borgen »lige så vel have været Thyras systue« eller noget helt tredje. Thyra var mor til Harald Blåtand, som af mange formodes at være borgens bygherre.
\ Svært at finde træ til datering
Oprindeligt regnede forskerne med at finde masser af egetræ til at datere borgen i Sydporten, som ligger nede i ådalen og derfor har en meget høj fugtighed. Det burde i teorien give gode bevaringsmuligheder. Men det viste sig, at der har været lagt et dræn lige lukt gennem porten, hvilket på det nærmeste har ødelagt træet i jorden.
Forskerne har dog stadig et håb om at finde træ til datering i volden lidt væk fra porten og dermed længst muligt væk fra drænet.
»Jeg er ikke så forhippet på, hvad jeg synes, det ville være fedest at finde. Jeg er bare nysgerrig på, hvad vi finder. Selv hvis vi ikke finder noget, synes jeg, det er interessant. For hvad dækker det så over?«
Første tegn på liv i Borgring
I meget lang tid var historien om Borgring vitterligt en historie om at finde ingenting. Ingen huse, ingen voldgrav, ingen smykker, våben eller beklædningsgenstande. Ingenting bortset fra én lillebitte glasperle havde borgen kastet af sig, da Videnskab.dk berettede derfra for næsten præcis et år siden.
Det blev der dog lavet om på, da amatørarkæologerne Kent og Knud begyndte at gå med metaldetektorer i de nygravede lag uden for Østporten. De fandt en god bunke klinknagler, en slags søm, som måske kan være røget af vikingernes vogne, når de kom skramlende gennem porten.
Og så selvfølgelig den helt store afsløring fra 2016, da arkæologerne, også i Østporten, fandt en værktøjskasse, som efter alt at dømme har tilhørt en vaskeægte viking.
Værktøjskasser er enormt sjældne at finde, men denne skabte ekstra stor begejstring, fordi den var første bevis på, at der i hvert fald på et tidspunkt har befundet sig rigtige, levende mennesker i Borgring.
Har borgene været brugt i flere faser?
Ligesom Nordporten viste Østporten sig også at være brændt, men ikke mere, end at branden formentlig er nået at blive slukket, før det er gået helt galt. I forbindelse med fundet af værktøjskassen fortalte Nanna Holm, at arkæologerne internt diskuterede, hvordan fundet skulle tolkes.
Hun hældte dog selv til tanken om, at værktøjskassen og det tilhørende gulvlag kunne repræsentere en fase efter selve borgen.
»Umiddelbart ligner det, at man har fået slukket ilden, før den har bredt sig, og at der så i en periode efter bliver lagt to lergulve inde i porten. I hvert gulvlag finder vi et ildsted, og det er på det yngste lag, at vi finder værktøjskassen,« sagde Nanna Holm i artiklen ’Se værktøjskasse fra vikingetiden blive åbnet’.
Værktøjskassens indhold er nu blevet udstillet, og da Nanna viser stemmejern, hængsler og hvæssesten frem, fortæller hun, at ideen om faser i ringborgene er en anelse omstridt.
I boksen under artiklen kan du læse en udenforstående arkæologs syn på ideen om faser i borgene. I mellemtiden er der desuden kommet fascinerende ny viden til om borgenes faser - det kan du læse om i artiklen her.
»Skal du ikke prøve at grave?«
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Videnskab.dks journalist går med en slet gemt arkæolog i maven. Det kræver derfor ikke mange sekunders overvejelse, da Nanna i næste nu spørger: »Skal du ikke prøve at grave selv?«
En graveske bliver udstukket og beskeden om at grave videre, fra hvor hun slap.
»Du kan se, hvor jeg er nået til,« siger hun henslængt – »Kan jeg?« – »Kan du ikke?!«
For hende og formentlig alle andre arkæologer er det fuldstændig åbenlyst, at det øverste jordlag, som – indrømmet – nok er en grad lysere end resten, skal skrabes væk. Den øverste jord repræsenterer nemlig den nedfaldne jord fra volden, som altså i mere end én forstand dækker over »alt det spændende« nedenunder.
\ Læs mere
Med hver vores lille graveske går vi tålmodigt i gang med at grave, og journalisten lærer, at hvis hun fortsætter sin hasarderede gravestil, får hun snart seneskedehindebetændelse. Tænk, at nogen kunne tro, at der kun fandtes én måde at grave på.
Se en illustration af en rigtig vs. en forkert gravestil her:
Alt dokumenteres i 3D
Lige i nærheden sidder arkæologen Maja Schultz på hug og kigger meget eftertænksomt ned på sin ene hånd, mens hun holder en iPad i den anden. Ved nærmere forespørgsel viser det sig, at hun er i gang med at vurdere og beskrive jorden i de anmærkede felter, som eksempelvis repræsenterer stolpehuller.
Det er her, det går op for journalisten, at jord så langt fra bare er jord. Den kan være leret, sandet, leret på en sandet måde, sandet på en leret måde, og jeg skal komme efter dig. Det hele skal skrives ind i et Excelark, før man kan grave videre ned i lagene.
I hjørnet af teltet, som er lejet af holdaheltfest.dk, står et mærkværdigt, gult, trebenet apparat – en ’totalstation’. En tilhørende stang placeres rundt omkring i teltet og sender signal tilbage til stationen, som registrerer og tager billeder.
»Derefter kan vi kalde alt frem på en computer og se hvert lag, som det ser ud, i takt med at vi graver det frem. Vi dokumenterer simpelthen alt i 3D,« fortæller Jens Ulriksen, som er projektleder på udgravningen.
Masser af ubesvarede spørgsmål
Vi mangler stadig svar på nogle helt grundlæggende spørgsmål om Danmarks femte vikingeborg, men udgravningen af borgens vigtigste port ér også kun lige gået i gang. I muldlagene herunder gemmer sig forhåbentlig en masse af svarene på for eksempel:
- Er porten bygget i hast? Uafbarket træ og utilhugget tømmer kunne tyde på det. I så fald kan det måske sige noget om den politiske situation bygherren stod i, da porten skulle opføres. Der er betydelig forskel på at igangsætte et byggeprojekt, som skal agere magtdemonstration og derfor gerne må strække sig over en rum tid og så på at skulle have et forsvarsværk op at stå en vis fart og med et konkret formål.
- Er porten bygget som portene i de øvrige ringborge, vi kender? Eller skiller den sig ud, som nogle af de store stolpehuller for eksempel kunne pege i retning af? Et spørgsmål som kan være med til at koble borgen bedre sammen med de andre, som den tidligere er blevet refereret til som en mulig hybrid af.
- Har der været et efterliv i porten, sådan som der ud til at have været i Østporten? Har de to i så fald haft noget med hinanden at gøre? Har nogen ryddet op efter branden og brugt ruinen som en gennemfartsvej? I så fald – hvem? Hvorfor? Og hvornår?
Nye og gamle erkendelser
Jeg spørger Søren, om de startede med de andre porte, fordi de var mindre vigtige og kunne agere som en slags ’prøveklude’ for Nordporten.
Tjoeh, lyder svaret. I Østporten lærte de i hvert fald, at der var nogle flere ting, de gerne ville have dokumenteret, fortæller han. En erfaring som blandt andet kom sig af et samarbejde med Rigspolitiets brandeksperter.
»Det handler meget om, hvorvidt man vælger at grave i flader eller profiler, og hvor man lægger de sidste,« forklarer han. At ’lægge en profil’ betyder, at man bevarer en bremme af jord, mens man graver ned i dybden, så man samtidig kan se de jordlag, man har gravet forbi.
»I tilfældet med Østporten valgte vi af afdække vangestolperne fra bagsiden. Det gav et formidabelt godt indtryk af konstruktionen – men efterfølgende ville vi gerne have haft flere profiler på tværs, så vi havde vidst mere om kontakten mellem jordvold og træ i forhold til spørgsmålene om branden. Den erkendelse har vi nu taget med os videre.«
\ Har der været flere faser i borgene?
Hidtil har arkæologerne ikke tænkt meget over, at borgene skulle være brugt i mere end én fase. Det vil sige til den funktion, de oprindeligt var tænkt til, for eksempel som forsvarsværk.
Men fundet af værktøjskassen i Østporten af Borgring sidste år rykkede ved den forestilling. Kassen blev fundet i et af to gulvlag, som var lavet af ler og havde et tilhørende ildsted. Det tyder på, at nogen har benyttet porten som en bolig eller værksted. Samtidig peger dateringerne af blandt andet den keramik, der blev fundet i samme ombæring, på, at denne brug har været senere end den indledende brug af borgen, mener blandt andet Nanna Holm.
Og for ganske nylig gjorde arkæologerne så endnu et fund af keramik i netop Nordporten, som ifølge Nanna Holm peger yderligere i retning af et efterliv på borgen.
»Generelt blev borgene opgivet«
Ifølge den danske arkæolog og historiker Else Roesdahl, som er professor emeria ved Aarhus Universitet og ikke har været involveret i udgravningerne af Borgring, er det uden tvivl værd at »holde et åbent sind«, når det kommer til faser i borgene.
»Generelt blev borgene opgivet efter kort tid, men det forhindrer jo ikke, at nogen har slået sig ned i kort tid og brugt de bygninger, som måtte have stået tilbage. Man kan godt forestille sig, at borgene eller portene har givet husly til for eksempel en omvandrende håndværker,« siger hun.
En fase er ikke bare en fase
Else Roesdahl fortæller, at man også på vikingeborgen Trelleborg nær Slagelse har fundet tegn på, at en af portene er blevet genbrugt. Ved borgen Fyrkat ved Hobro i Nordjylland opføres i år et skuespil, der netop handler om en gruppe folk, der har slået sig ned i en nedlagt borg.
Men at man finder tegn på liv på senere tidspunkter, end da borgene var i brug efter deres formål, er ikke nødvendigvis det samme, som at der har været en decideret ekstra ’fase’, mener Else Roesdahl.
»Meget kan selvfølgelig ske, og man skal holde sit sind åbent, men jeg tror for eksempel ikke på, at der har været en stormand, som er flyttet ind og har udnyttet portene som værksteder på organiseret vis. Man skal gøre sig klart, hvad man mener med fase, for der kan måske have været en forfaldsfase, men det er ikke det samme som en ekstra fase i brugen som borg,« siger hun og slutter:
»Omvendt kan man sige, at der ikke er nogen, der siger, at det er det samme for alle borgene – og det ville da være dumt ikke at udnytte en brugbar ruin i en snæver vending, såfremt den ikke er faldet helt sammen.«
NB: Siden Else Roesdahl kommenterede på ideen om faser i borgene, er der dukket nye fund op i Nordporten, som hun altså ikke kendte til, da hun kom med ovenstående udtalelser. Det kan du læse mere om i artiklen 'Nyt fund kan omskrive vikingeborgenes historie'.
