Kæmpe bygninger af træ bliver mere populære – men er de brandfarlige?

Kan du ikke huske brandtrekanten fra fysiktimerne i folkeskolen, så kommer der her en opsummering:

For at ild kan opstå, kræver det tre ting: Ilt, varme og brændbart materiale.

Og træ, det er brandbart materiale.

Alligevel bliver det mere og mere populært at bygge huse og højhuse i træ i stedet for beton.

Et ni-etagers høje træbyggeri ved navn Marmormolen er således ved at blive bygget i den københavnske bydel Nordhavn.

I Sydhavnen i Aarhus er man ligeledes ved at rejse et 78 meter højt højhus i træ.

Men da Børsen brændte tilbage i midten af april måned, tydede meget på, at den historiske bygnings trækonstruktion og kobbertag var en faktor for, at branden var så voldsom. Det har beredskabsdirektør i Hovedstadens Beredskab, Jakob Vedsted Andersen, fortalt til Ritzau.

Er det så forsvarligt at bygge højhuse udelukkende i det brandbare træ i stedet for beton, der ikke er brandbart?

Det korte svar er ‘ja’, forklarer civilingeniør og seniorrådgiver Jørgen Munch-Andersen.

Træbygninger er gode for klimaet

»Man er begyndt at bygge med træ, fordi det har en stor miljømæssig fordel at bruge træ frem for beton,« indleder Jørgen Munch-Andersen, der forsker ved Aalborg Universitets Institut for Byggeri, By og Miljø.

De miljømæssige fordele er blandt andet, at den CO₂, der er lagret i træet, ikke bliver frigivet, som det sker, når træet enten rådner eller bliver brændt. Og så udleder trækonstruktioner cirka halvt så meget CO₂ som beton.

»Men man laver også mere CO₂-venlig beton, så det er en sammenligning, der hele tiden rykker sig,« understreger Jørgen Munch-Andersen.

Ikke et nyt fænomen

At træ kan brænde er ingen hindring for at bruge det til at skabe højhuse af træ ifølge Jørgen Munch-Andersen, der nævner, at flere bebyggelser i Danmark allerede er lavet af træ:

»Det er jo klart, at træ kan brænde. Det er en risiko, man har lært at leve med,« fortæller han og tilføjer:

»Da man havde bindingsværk i huse, fandt man ud af, at det var en brandrisiko. Derfor besluttede man, at husene skulle have facader og tage af tegl for at forhindre, at branden kunne brede sig.«

Man gik altså efter at reducere muligheden for, at en ildebrand kan sprede sig til omkringliggende bygninger. Samtidig ville man sikre sig, at bygningerne brænder så langsomt, at liv kan reddes og brande slukkes med mindst mulig skade.

Sådan gør man i dag

Samme tanke ligger bag de nye træhøjhuse.

Derfor beskytter man da også de indvendige brandbare konstruktioner med gipsplader, der ikke er brandbare, forklarer Jørgen Munch-Andersen.

Udvendigt sikreer man sig, at branden ikke kan spredes via facaden gennem en særlig konstruktion:

Konstruktionen består af en regnskærm, et hulrum og en brandbeklædning, der også fungerer som en vindspærre, der isolerer bygningen.

Regnskærme og vindspærre kan være lavet af mange ting.

I huse og etagebyggerier i træ bruges der som oftest gips eller cementbaserede plader til vindspærren, mens regnskærmen kan være lavet af brandimprægneret træ eller have installeret andre brandhæmmende materialer i sig.

Nogle af de nye træbygninger har endda installeret et sprinklersystem i facaden, som aktiveres og sprøjter med vand, hvis der skulle gå ildebrand i facaden.

»Den konkrete løsning skal godkendes af en brandrådgiver, der er certificeret i klasse BK3 eller BK4. Altså en med mange stjerner på skuldrene,« forklarer Jørgen Munch-Andersen.

Sikkerhedskrav og tidligere brandkatastrofer

Du kan måske huske den forfærdelige brand i betonbyggeriet Grenfell Tower i London, der fandt sted i 2017.

Branden kaldes for en af Storbritanniens værste katastrofer i nyere tid, da der opstod en ildebrand i et køkken, der hurtigt spredte sig og antændte bygningens facade, der resulterede i, at hele 72 mennesker omkom i flammerne.

Bygningen, der blev bygget i 1974, havde kun én fungerende nødudgang og intet sprinkleranlæg. Værst af alt, var der sat brandbart materiale op på facaden.

»Man havde sat isolering op på ydersiden af betonhuset af en type, der ikke er tilladt at bruge i Danmark. Normalt skal man pakke isoleringen ind, men der havde man valgt at gøre noget, der var billigere og samtidig meget mere brandfarligt,« forklarer Jørgen Munch-Andersen om branden i Grenfell Tower.

Selvom flere huse og bygninger i Danmark har træ i deres konstruktioner, er det ikke ensbetydende med, at en sådan ulykke vil kunne finde sted her til lands. Heller ikke, hvis bygningerne er lavet af træ både indvendigt og udvendigt, understreger forskeren.

Man kan nemlig godt regne på, om en ildebrand i et træhus kan gå ud af sig selv, eller om der er behov for yderligere isolation med ikke-brændbart materiale, for at forhindre, at branden spredes eller får fatale konsekvenser.

»Brand i et træhus kan, hvis ikke rummene er for små, faktisk gå ud af sig selv, da det ikke kan blive varmt nok derinde til, at branden kan fortsætte, når inventaret er brændt,« siger Jørgen Munch-Andersen.

Træhus med god samvittighed

Så skulle man stå i en situation, hvor man blev tilbudt at bo i en lejlighed i et træhøjhus, kan man roligt takke ja og skrive under.

Ligesom med huse af beton, skal træhuse leve op til en lang række sikkerhedskrav fra myndighederne.

Dansk Brand- og Sikringstekniske Institut har desuden været i gang med projektet ‘BioFacades:UpHigh’ siden 2022, der undersøger mulighederne i at bygge etagebyggerier med ventilerende træfacader uden brandimprægnering eller sprinklere installeret.

Halvvejs gennem projektet lyder konklusionen: Facader i træ brænder godt – men det er bestemt muligt at bygge biobaserede facader.

Ligeledes har Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut konkluderet, at et rum i et hus lavet af træ ikke bør have en overflade på over 20 procent i bart træ.

Det kan du læse mere om her.