Julehjælp: Videnskabens guide til indkøb af julegaver

Hvad køber man til tante Oda, der har alt? Er det ikke for kedeligt at købe sokker eller underbukser til far - igen? Og hvad skal man i det hele taget selv ønske sig, når man pludselig op til jul slet ikke kan komme i tanke om noget, man mangler?

Vi øver os hvert eneste år i at give og modtage gaver, men alligevel bliver det ved med at være en Sisyfos-lignende udfordring at finde de helt rigtige gaver til den kære familie i december måneds juleræs.

Muligvis af samme grund ender mange af de julegaver, vi køber til hinanden, bagerst i skabe eller kældre.

Man får næsten lyst til at give op på forhånd.

Men tab ikke modet! Videnskab.dk har kigget nærmere på forskning, der fortæller os, hvordan vi kan blive bedre til at købe gaver, og der er en række gode råd at få til den sidste - eller for nogen af os den første - gave i hus inden 24. december.

Giv fejlkøb-gaverne videre

Lad os først se på problemet med gaver, der ender på loftet.

Når du står med de uldne sokker fra tante Oda i hånden og ikke kan nænne at spørge om kvitteringen, så du kan få pengene tilbage, kan en løsning være at sende sokkerne videre til andre, der faktisk vil sætte pris på dem.

Men det kan man da ikke, tænker du måske?

Du er ikke alene, for sådan tænker de fleste modtagere af gaver.

Men et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Psychological Science i 2012 viser faktisk, at giverne ofte slet ikke bliver så fornærmede over, at gaverne bliver sendt videre, som de skuffede modtagere tror.

»De fleste har den her ide om, at det ikke er i orden at give gaver videre. Men det er primært en følelse, modtageren af gaven har. Man tænker, at man ikke kan give en gave videre, fordi man skal ære den handling, modtageren har gjort ved at give en gaven,« siger lektor Gabrielle Adams fra London School of Economics til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvorfor pakker vi gaver ind?

Vi er ligeglade, hvad der sker med gaven bagefter

Sammen med kolleger fra universiteterne i Stanford og Harvard har Gabrielle Adams lavet fem forskellige eksperimenter, og konklusionen er, at giverne ikke går så højt op i, hvad der sker med gaven efterfølgende.

»Når vi giver gaver, tænker vi gerne, at når først vi har givet gaven, så er det modtageren, der bestemmer, hvad der skal ske med den,« siger Gabrielle Adams.

Giveren fokuserer simpelthen mere på processen med at finde og give gaven og mindre på, hvad der sker bagefter, fordi man nu har opfyldt sin forpligtelse som giver.

Modtageren af gaven skal derimod først i gang med at opfylde sin forpligtelse som taknemmelig modtager, når han modtager gaven. Derfor fylder gavens videre vej ifølge Gabrielle Adams meget mere for modtageren end for giveren.

Det er ifølge Gabrielle Adams én af grundene til, at videregivning af gaver er sådan et stort tabu hos modtagere, mens givere bekymrer sig mindre om det.

Modtagere glemmer, hvordan det er at give

Faktisk er videregivning af gaver så tabuiseret, at modtagerne i ét af Gabrielle Adams forsøg mente, at det var lige så fornærmende at give gaverne videre, som det var at smide dem ud.

Giverne så dog langt fra sådan på det. De ville langt hellere se gaverne sendt videre end ende i skraldespanden.

Men de fleste af os optræder jo både som givere og modtagere, og derfor er det ifølge Gabrielle Adams underligt, at vi ikke er bedre til at bruge vores erfaring som givere, når vi modtager gaver.

»Folk indtager jo gerne de to roller på en og samme aften, for eksempel juleaften. Men det, vi ved i den ene rolle, kan vi altså alligevel ikke overføre til den anden. Næsten alle voksne mennesker er vant til både at give og modtage gaver, men vi kan altså stadig ikke forudsige, hvad der er vigtigt for dem, der lige i den givne situation står i den anden ende,« siger Gabrielle Adams.

En forklaring kan ifølge Gabrielle Adams være, at giveren sammenligner den valgte gave med de andre mulige gaver, som giveren har overvejet i forbindelse med indkøbet. Modtageren har derimod ikke mulighed for at sammenligne gaven med de andre overvejede gaver.

LÆS OGSÅ: Gaver gør en forskel

Dyrere gaver vækker ikke mere lykke end billige

Og det er ikke bare modtagerne, der er på glatis, når de skal afkode, hvordan den anden part i gaveudvekslingen tænker.

Gabrielle Adams har tidligere studeret sammenhængen mellem pris på gaver og tilfredshed, og studiet viste, at vi heller ikke rigtig ved, hvad der betyder noget for modtagerne, når vi køber gaver.

»Her kunne vi se, at giveren troede, at jo flere penge en gave kostede, jo mere ville modtageren sætte pris på gaven. Men det viste sig, at der ikke var en sammenhæng mellem prisen og modtagerens påskønnelse af gaven,« siger Gabrielle Adams.

»Mange givere ser altså udgift-niveauet som et tegn på, hvor meget omtanke der er lagt i gaven, men prisforskellen kan ikke aflæses hos modtageren.«

LÆS OGSÅ: Ja, kvinder er bedre til at købe gaver end mænd

Giv oplevelser i stedet for ting

Hvis du skal afgøre, om din far bliver lykkeligst af en vejrstation eller en flaske cognac, så må du formodentligt stadig stole mere på sund fornuft end på forskning.

Men måske kan videnskaben alligevel give os et overordnet råd, hvis du gerne vil give gaver, der virkelig bringer lykke.

Joseph Goodman, der er lektor på Washington University i St. Louis er netop nu ved at lægge sidste hånd på et studie, hvor han undersøger, om ting eller oplevelser gør modtagerne mest lykkelige.

Ifølge Joseph Goodman viser hans forsøg, at modtagerne får mere glæde ud af oplevelser end af ting. Men også her er vi meget dårlige til at overføre vores egne erfaringer som modtagere til rollen som giver.

Giverne foretrækker nemlig ifølge Joseph Goodman alligevel at give materielle gaver.

»Det skyldes formodentlig, at de fleste af os har en forestilling om, at oplevelser ikke rigtig opfylder kravet til den traditionelle gave. Samtidig forestiller giverne sig ofte, at der er mere arbejde forbundet med oplevelsesgaverne for modtageren,« fortæller han til Videnskab.dk.

Giv de gaver, folk ønsker sig

Den mest åbenlyse metode af alle er måske bare at give folk det, de ønsker sig.

Nu tænker du måske, at folk da bliver mere glade for den helt særlige gave, du har fundet, som modtageren slet ikke vidste, at han ønskede sig?

Ikke nødvendigvis.

Professor Francis J. Flynn fra Standford University, USA, der også er medforfatter til Gabrielle Adams’ studier, lavede i 2011 sammen med en kollega et studie, der viste, at folk faktisk bliver mere glade for at få det, de ønsker sig.

Ikke nogen overraskende konklusion, men ikke desto mindre viste det samme studie, at de fleste givere tror, at modtageren vil blive lige så glad for at modtage noget, der ikke står på listen, og derfor lægger vi så stor energi i at finde en alternativ gave.

LÆS OGSÅ: Julekalenderens historie afspejler velfærdssamfundets

Penge er en god gave!

Måske er en check endda endnu mere effektiv.

Et af forsøgene viste nemlig, at modtagerne faktisk blev allergladest for at modtage penge, selvom giverne klart forestillede sig, at modtagerne ville sætte mest pris på en 'rigtig' gave.

Så er spørgsmålet jo bare, om man synes, at gavegivning skal være rationelt, effektivt og forskningsbaseret.

Det spørgsmål kan videnskaben desværre ikke besvare - det må være op til dig og mig.

LÆS OGSÅ: Forskernes tips: Sådan bliver dine julegaver lidt mere klimavenlige

LÆS OGSÅ: En gave forventer en gave tilbage

LÆS OGSÅ: Du må godt afsløre julemanden