Hvorfor træffer folk med dårlig økonomi så mange valg, der ender med at skade dem?

Hvor meget koster dét, dét og dét? Hvor mange penge kommer der ind på kontoen i denne måned? Og hvornår kommer pengene?

Det er sådanne bekymringer, der ifølge professor i privatøkonomi Ellen Katrine Nyhus gør dét at have for få penge til »et fuldtidsjob«.

For mange bruger næsten al deres energi på at holde styr på deres økonomi, fortæller Ellen Katrine Nyhus, der forsker i privatøkonomi ved Universitetet i Agder.

»Forskning viser, at det kræver så meget af hjernens kapacitet at leve under konstant økonomisk stress, at de ikke har overskud og energi til at gøre det, der er klogt,« fortæller forskeren.

Angst og depression

Konsekvensen kan være, at disse mennesker ofte tænker for kortsigtet.

»En del bliver handlingslammede, andre begynder at tage for store risici,« konstaterer Ellen Katrine Nyhus.

Og det gælder ikke kun dem, der er decideret fattige, men også personer, der oplever, at pengene måske ikke helt rækker. Det viser amerikansk forskning, som Ellen Katrine Nyhus henviser til.

For nogle bliver betalingsproblemerne og bekymringerne for økonomien så store, at det går ud over helbredet.

Det kender Ingvild Stjernen Tisløv godt til. Hun er specialist i socialpsykologi og tilknyttet Welldebt-forskningsprojektet ved OsloMet. Projektet undersøger sammenhængen mellem gældsproblemer og dårligt helbred.

Sammenhængen mellem angst og depression - og betalingsproblemer - er særlig stærk, siger Ingvild Stjernen Tisløv.

»Det går begge veje. En psykisk lidelse kan føre til betalingsproblemer. Men ikke at have til dagen og vejen kan også få folk til at udvikle psykiske lidelser,« siger forskeren.

Britiske banker går forrest

Ingvild Stjernen Tisløv har de seneste to år arbejdet sammen med norske banker, som hun mener spiller en vigtig rolle i arbejdet med at forebygge psykiske problemer. Under interviewet er hun i London, hvor hun netop har afsluttet et møde med en bank, der arbejder meget målrettet med at passe på udsatte kunder.

»Storbritannien har fået en lovændring, som siger, at pengeinstituttet skal tage hensyn til udsatte kunder. Det har betydet, at britiske banker er begyndt at arbejde meget mere med kunder, der har dårligt psykisk helbred eller er sårbare af andre årsager,« siger hun.

En af de ting, bankerne er gået i gang med, er at tilbyde kunderne såkaldte 'blockers'; blokeringer, der gør, at kontoen ikke kan bruges til at betale på hjemmesider, hvor man impulsivt kan bruge penge på shopping eller gambling.

Som kunde skal man slukke for blokeringen manuelt. Man kan vælge, hvor lang tid det tager, før man igen har mulighed for at spille eller shoppe - alt fra 48 timer op til 12 måneder.

Man kan også sende en personlig påmindelse til sig selv om, hvorfor man har valgt at blokere disse transaktioner.

»Dette tiltag er baseret på studier, hvor personerne, der blev mindet om, hvad motivationen for at spare penge var, for eksempel gennem et billede af familien foran sparegrisen, havde større sandsynlighed for at komme i mål,« siger Ingvild Stjernen Tisløv.

Ønsker lovgivning

Det kan både betale sig for kunden, banken og samfundet, hvis vi har bankydelser, der forhindrer, at folk stifter for meget gæld, mener Ingvild Stjernen Tisløv.

Det handler også om bankkundens helbred.

Hun ser gerne, at man får en lovgivning, der i højere grad kræver inklusion og omsorg for kunder i livskriser eller med behov for tilpassede ydelser.

»Bankerne i London ser det som en støtte - ikke en barriere for god bankdrift,« siger hun.

Ingvild Stjernen Tisløv er selv med til at udvikle en satsning inden for mentalt helbred og økonomi i regi af den norske finansbranches autorisationsordning (FinAut). Det er der stor interesse i fra bankernes side, fortæller hun.

»De vil gerne vide, hvad der sker, når folk er i en livskrise eller fungerer dårligere på grund af helbredsproblemer.«

Start ikke med at lægge budget

I den norske finansaftalelov står der, at pengeinstitutter skal have relevant kompetence til at give kunder økonomisk rådgivning. Den slår også fast, at rådgivningen skal være klar og tydelig, så kunden forstår den.

Det forklarer Siv Seglem, der er administrerende direktør for FinAut. Hun fortæller, at bankerne har fået et stort løft i kompetenceudviklingen de seneste år - nu modtager 10.000 rådgivere eksempelvis uddannelse i sammenhængen mellem økonomi og mentalt helbred.

»De bankansatte skal jo ikke være psykologer, men de skal have nok faktuel viden til at vide, hvordan økonomisk stress kan påvirke kunderne,« siger Siv Seglem, og fortsætter:

»De skal for eksempel ikke starte rådgivningen med at lægge et budget for kunden. Først skal de lytte til, hvad kunden selv fortæller om sin egen situation.«

Viser større forståelse

Ingvild Stjernen Tisløv fortæller, at bankrådgiverne selv fortæller om en holdningsændring som følge af uddannelsen.

»De indser, hvor vigtig deres service er for folks liv. At de kan forhindre dem i at få alvorlige økonomiske problemer, og ikke mindst helbredsproblemer,« siger forskeren.

I løbet af uddannelsen har bankmedarbejderne også fået en bedre forståelse for, hvorfor folk har betalingsproblemer.

»Det handler sjældent om, at de er ligeglade eller er uansvarlige forbrugere. Oftest er det pludselige økonomiske forandringer, stress, sygdom eller livshændelser, der udløser eller fastholder betalingsproblemer,« lyder det fra Ingvild Stjernen Tisløv.

Vi kan alle sammen ende i økonomiske problemer, hvis vi kommer i en svær situation i livet, mener hun.

Psykologer skal spørge mere

Ingvild Stjernen Tisløv mener, at hendes egen faggruppe, psykologerne, også skal blive mere opmærksomme på sammenhængen mellem økonomi og sundhed.

»Vi ved, at der er stor risiko for, at patienterne ikke passer på deres økonomi, hvis de for eksempel udvikler en svær depression.«

»Bare det at kunne tale om det kan hjælpe. Jeg ville ønske, at psykologerne ville spørge deres patienter endnu mere systematisk ind til deres økonomi.«

Meget handler om økonomi

Det vigtigste for at følge op på patienterne er at have et godt samarbejde med de sociale myndigheder, påpeger Ingvild Stjernen Tisløv. Her er der nemlig langt større handlerum, end mange tror.

»Meget handler om at give folk en oplevelse af håb, samtidig med at man hjælper dem med at få et overblik,« påpeger forskeren.

Ingvild Stjernen Tisløv har mistanke om, at mange psykiske problemer faktisk handler om økonomiske problemer.

»Hvis vi psykologer ikke formår at afdække det i terapien, så bruger vi de forkerte redskaber til at hjælpe patienten. Vi behandler symptomerne uden at forstå den underliggende årsag,« afslutter hun.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.