Hvorfor har man yndlingsfag?

Du har glædet dig til det hele ugen.

Skoene er bundet i to slatne sløjfer. Det hviner gummiagtigt, når du utålmodigt tripper på stedet i den store gymnastiksal.

Endelig er det blevet onsdag - og der står idræt på skoleskemaet.

Langt de fleste af børnene i folkeskolerne har yndlingsfag. Men hvordan kan det egentlig være, vi holder mere af nogle fag end nogle andre? Det undrer den 12-årige miniforsker Villy fra Videnskabsklubben sig over.

I videoen ovenfor spørger han, mens han knuger kogebogen fra sit yndlingsfag, madlavning:

»Er det, fordi man er god til det? Eller er det, fordi man kender nogle, der godt kan lide det?«

Videnskab.dk's brevkasse Spørg Videnskaben har sendt Villys undren videre til nogle kloge hoveder, der kan svare på, hvordan det egentlig kan være, det bare er sjovere for nogle at kaste med bolde i gymnastiksalen, læse H.C. Andersen eller rulle roulader i skolens køkken.

Livet gør fagene sjove

»Der er ikke noget, der kalder på, at nogle fag ikke kan blive yndlingsfag,« siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse.

Hvis blot undervisningen i et fag er sjov og levende, kan alle fag i princippet blive yndlingsfag.

»Det kræver bare, at faget kobler sig til det liv, man lever (udenfor skolen, red.). Ikke fordi undervisningen skal kopiere det liv, som eleverne lever, men bare forholde sig til dem. Det, de oplever og føler, og det, de tænker,« siger Andreas Rasch-Christensen, der sidder i en række råd i Undervisningsministeriet, hvor han rådgiver politikerne med sin viden om folkeskolen.

Yndlingsfagene er altså tit det, man kan relatere til, som også optager én udenfor skolen.

Måske er det matematik, fordi man holder af at hjælpe far med indkøbene, eller dansk, fordi man kan lide, når mor læser godnathistorie.

På den måde har livet udenfor skolen betydning for, at man kommer til at holde rigtig meget af fagene. Det er sjovt at blive bedre og bedre til at læse, øve tabeller eller lave indersidespark.

Og her har Villy faktisk også fat i noget, når han spørger, om yndlingsfaget er noget, man er god til.

Vi kan nemlig godt lide det, vi har nemt ved, siger Andreas Rasch-Christensen.

Da Andreas Rasch-Christensen selv var barn, var hans yndlingsfag idræt, fordi han elsker at spille fodbold. Idræt er et flertal af de danske børn i dag også mest tossede med, viser undersøgelsen fra Gallup (se diagrammet nedenfor).

»Det er ikke så overraskende, at mange børn holder af idræt, for det passer med børnenes fritidsinteresser. Sådan var det også i min tid. Yndlingsfagene var koblet til, hvad man lavede udenfor skolens mure efter skoletid.«

Bedstemor kan få os til at holde af historie

Senere blev Andreas Rasch-Christensens yndlingsfag historie. Det endte han også med at læse på universitetet.

Siden har han lavet forskning i historiefaget i folkeskolen. I hans studier har det vist sig, at man vækker flere elevers interesse, hvis man skaber forbindelse mellem den store historie til elevernes eget liv, for eksempel gennem slægtshistorie.

De fleste har nok prøvet at interviewe deres bedsteforældre om, hvordan de oplevede store begivenheder i historien eller en barndom i en helt anden tid.

»Måske kan man som ungt menneske huske terror-angrebet på Krudttønden i 2015. Hvor vi var, da det her skete. Men så er opgaven for lærerne at forklare eleverne, hvad det egentlig var, der fik det til at ske, og hvad følgevirkninger var af tragedien,« siger Andreas Rasch-Christensen.

»Udfordringen er, at vi selvfølgelig ikke skal blive i det enkelte liv, for vi skal nuancere, perspektivere - og det er der, vi kobler lærernes faglighed og uddannelse på,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Nogle børns liv passer bedre til skolen

Man skal som lærer gøre undervisningen relevant for eleverne, hvis de skal gøre sig forhåbninger om, at ens fag bliver de små poders yndlingsfag.

Og her kommer elevernes baggrund til at få betydning for, hvor meget man får ud af skolen.

Børn, som har forældre, der for eksempel tager dem med på museum eller snakker med dem om nyhederne i fjernsynet, holder ofte mere af skolens fag, fordi dét, lærerne viser dem på tavlen og i undervisningen, minder om dét, de møder i hjemmet og i livet i det hele taget.

Derfor kan man også se, at skolen får større betydning for de børn, der har forældre, som har en uddannelse og tjener nok penge til at købe årskort til kunstmuseet ARoS eller et abonnement på en papiravis.

»Den negative sociale arv har i den sammenhæng ikke så meget at gøre med, om forældrene kan hjælpe eleverne med lektierne, men om at livet udenfor skolens mure ikke er præget af, at man oplever særlig meget,« siger Andreas Rasch-Christiansen.

Der er arven...

Spørg Videnskaben hiver også fat i en hjerneforsker. For måske har vores yndlingsfag også noget at gøre med, at vores hjerne er skruet sammen på en bestemt måde?

»Der er videnskabelig enighed om, at vi kommer til verden med en personlighed, vi har arvet fra vores forældre og bedsteforældre i større eller mindre grad,« siger Mikkel Wallentin.

»På den måde afhænger vores yndlingsfag også af, hvordan vi møder verden. Hvis vi er mere eller mindre sociale, giver det os lyst til at tage skridt i bestemte retninger.«

Måske holder man altså mere af idræt, hvis man er en udadvendt type, der har det sjovt i idrætshallen omgivet af kammeraterne.

Eller man elsker matematik, fordi det føles rart at være fordybet i sig selv og en sværm af tal og ligninger.

...Og så er der miljøet

Mikkel Wallentin siger, at man ofte måler mennesker på to forskellige måder indenfor en teori, der hedder E-S-teorien. Det er et spektrum for, i hvor høj grad man tænker: 

• Systematisk - for eksempel i logiske systemer

• Eller empatisk - altså med følelserne.

Et spektrum vil sige, at man skal forestille sig, man tegner en snor mellem systematisk og empatisk. Hvis man befinder sig helt til højre på snoren, er man meget empatisk. Befinder man sig længst til venstre, tænker man meget systematisk.

Men man kan også befinde sig på en masse andre steder på snoren - eller spektret - og så er man lidt det ene og lidt det andet afhængig af, hvor tæt på højre (empatisk) og venstre (systematisk), man er.

Teorien kan måske bruges til at beskrive, hvorfor man måske får sine yndlingsfag. Tænker man mest systematisk, vil man tit være glad for de naturvidenskabelige fag såsom matematik og fysik. Er man mest empatisk, vil det være fag, hvor man skal forestille sig, hvad der sker inde i andre mennesker, der trækker.

»Hvis man er god til at sætte sig i andre menneskers sted og er en empatisk tænker, er en roman spændende at læse. Hvis man er fuldstændig ligeglad med, hvad der sker med karaktererne, vil man ikke holde af romaner.«

»Mænd kan oftere lide matematik og fysik. Kvinderne vælger de sociale fag, der handler om mennesker, såsom dansk og historie. Det skyldes formodentlig en blanding af natur og kultur,« siger Mikkel Wallentin.

»Vi ser en stor opdeling på visse uddannelser, hvor der næsten ingen mænd eller kvinder er.«

At kvinder for eksempel holder af dansk og mænd af matematik skyldes nok en blanding af ens egen lyst og gruppepres - at andre forventer, at man kan lide matematik, fordi man er en dreng, mener Mikkel Wallentin.

Men forskellen mellem kønnene er slet ikke så stor, som det indimellem fremstår. Det bliver tydeligt, når man kigger lidt nærmere på forskningsresultaterne.

»Der er nemlig ikke noget, der tyder på, at piger er dårligere til matematik. Pigerne får højere karakterer end drenge i de fleste skolefag, bortset fra matematik. Men vi ser faktisk, at pigerne også er ved at overhale drengene i matematik i skolen og gymnasiet.«

Mikkel Wallentins eget yndlingsfag i folkeskolen var matematik. Det siger han lidt pligtskyldigt, for det var nemlig Mikkels egen far, der var hans matematiklærer. Og så må man jo virkelig sige, at han kender til faget hjemmefra, som Andreas Rasch-Christensen spåede.

Men hjerneforskeren var i virkeligheden rigtig glad for alle fagene i skolen, siger han. I dag har han også skrevet flere romaner. Det eneste fag, han ikke kunne lide, var tysk.

Nu forsker han i, hvordan hjernen skaber og forstår sprog. Og sådan blev den tyske grammatik pludselig spændende.

Helt som Andreas Rasch-Christensen siger, så er det bare sjovere at lære ting, hvis man kan bruge dem til noget, der interesserer én. For eksempel hjerneforskning.

Tusind tak, Villy!

Så Villy! Du kan måske lide Madlavning, fordi I er glade for at lave mad sammen hjemme hos dig. Måske fordi du er god til det. Men som du bliver større, og du møder mange andre ting, der bliver relevante for dig og dit liv, bliver flere og flere fag i skolen måske til yndlingsfag.

Ellers skal du bare få fagene til at handle om at bage kage eller stege rødbedebøffer. Så skal du nok blive tosset med det hele.

Hvis man selv sidder inde med et spørgsmål, man går og klør sig i bolden over, kan man sende det til Spørg Videnskaben. Adressen er sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk. Tager vi spørgsmålet op, får man ikke bare en skræddersyet artikel, men også en t-shirt med Videnskab.dk's logo, så man rigtig kan vise sin kløgtighed frem.

Heldigvis har vi mange af sådanne kløgtige læsere. Man kan finde alle de artikler, Videnskab.dk har skrevet på baggrund af deres spørgsmål, her. Eller hoppe direkte til nogle af de bedste fra arkivet.

For eksempel hvorfor Asien har skrifttegn. Eller hvordan man fastsætter kunsts værdi. Eller hvad holder egentlig Solsystemet på plads i Mælkevejen?