Hvordan holdt de gamle grækere og romere ferie?

Den græske filosof Plutarch, der levede omkring 45 til 120 e.v.t., havde lagt mærke til, hvordan vores liv var splittet mellem afslapning og anstrengelse.

Nogle gange arbejder vi, og nogle gange holder vi ferie. Han mente, at hvile var vigtig:

»Hvile giver glæde til arbejdet.«

I det antikke Grækenland og Rom indså mange, at en ferie er en mulighed for at genoprette kroppens og sindets sundhed og balance. Men ikke alle var overbeviste om, at ferier var sunde, eller at de overhovedet var en god idé.

Hold ferie. Det er godt for dig

I den antikke verden tog folk nogle gange på ferie for at prøve at forbedre deres mentale og fysiske tilstand.

Det indebar normalt at flytte fra ét klima til et andet, i håb om at det ville hjælpe.

I et af sine breve beskriver den romerske forfatter og politiker Plinius den Yngre (100 til 200 e.v.t.), hvordan han forsøgte at helbrede en mand ved navn Zosimus for en sygdom, der fik ham til at spytte blod.

Plinius sendte ham på ferie i Egypten. Zosimus vendte tilbage efter en lang ferie »med helbredet genoprettet«.

Zosimus blev dog syg igen. Så Plinius sendte ham på endnu en ferie, denne gang til Gallia Narbonensis (i det nuværende Sydfrankrig). Plinius fortæller os i sit brev:

»Luften er sund, og mælken fremragende til behandling af denne form for [sygdom]«.

Vær forsigtig med, hvor du tager hen

Folk opsøgte eller undgik også bestemte steder, alt efter om stederne blev anset for sunde eller ej.

Den romerske læge af græsk afstamning, Galen (oprindeligt Klaudios Galenos, cirka 129 til 216 e.v.t.) fortæller os, at vandet ved Mytilene på den græske ø Lesbos havde egenskaber til behandling af forskellige sygdomme, blandt andet hydrops, en form for væskeophobning, der fører til hævelse:

»Vandet er velegnet både til dem med hydrops og til de andre hævelser, da det er meget udtørrende. På samme måde er det også velegnet til dem, der er overvægtige, og især hvis de også bliver tvunget til at svømme mere hurtigt, og efter at have badet ikke at drikke eller spise med det samme (…).«

Læger rådede også folk til at opsøge eller undgå bestemte rejseformer.

Et eksempel er lægen Caelius Aurelianus, der til behandling af hovedpine skrev om fordelene ved sørejser:

»Rejser til søs åbner, uden at vi lægger mærke til det og gradvist, kroppens porer, giver anledning til en brændende effekt på grund af havets salthed og reparerer den kropslige tilstand gennem forandring. Vi skal forsøge at arrangere rejser til steder, hvor klimaet er mildt, og nordenvinden hersker, hvilke er de modsatte forhold af dem, der kan forværre sygdommen.«

Men han frarådede at rejse i ferskvand:

»Rejser på floder, bugter og søer anses for uegnede, da de gør hovedet fugtigt og koldt på grund af uddunstningen (udsendelse af ubehagelig, kvalm lugt eller giftige dampe, red.) fra jorden.«

Det er nemt at gå over stregen i ferien

Men ikke alle i oldtiden mente, at ferier var sunde – mange mente endda, at ferier kunne være direkte skadelige, fordi de ferierejsende nogle gange drak eller spiste for meget.

For eksempel klagede lægen Galen over, at folk havde en tendens til at forværre deres helbred i stedet for at forbedre det, når de holdt ferie.

I sit værk 'Hygiene' observerede Galen, at mennesker, der blev syge som følge af deres vanskelige arbejdsvilkår, som for eksempel slaver, havde behov for at kunne genoprette deres helbred ved at holde ferie.

Men Galen bemærkede, at disse mennesker ikke altid brugte denne fritid til at restituere, fordi de brugte ferien til at spise og drikke for meget:

»De sørger for så stort et forråd af fornødenheder til sig selv i de dage med én eller anden offentlig højtid, hvor de ikke gør brug af en slaves tjenester. Men på grund af manglende kontrol gør de ikke kun noget for at rette op på de ting, der samler sig skadeligt i kroppen, men de fylder sig også helt op med disse ting ved at spise dårligt.«

Den græske forfatter Athenaios (cirka 200 til 300 år e.v.t.) forklarer, hvordan »alle […] spændt venter på højtider«, for på festlige helligdage er bordene dækket med en overflod af mad og drikke. Det var tydeligt, at det var meget nemt at komme til at spise og drikke for meget.

Ferier er spild af tid og kun for de dovne

I den antikke verden klagede man nogle gange over, at ferier var spild af kostbar tid.

Den romerske filosof, forfatter og politiker Seneca den Yngre (omtrentligt fødselsår 4 f.v.t. til 65 e.v.t.) mente, at den religiøse praksis, hvor man ikke arbejdede om søndagen, betød, at folk spildte 'en syvendedel af deres liv'.

Den romerske forfatter Claudius Aelian (2. til 3. århundrede e.v.t.) mente, at ferier simpelthen var udtænkt som en undskyldning for at være doven:

»Se på jer mænd – I udtænker endeløse påskud og undskyldninger for lediggang!«

Hvordan bruger du din tid?

Mange af os vil bruge vores juleferie på at hvile og komme os, mens andre skal eller vælger at gå på arbejde.

I den antikke verden ville man nok sige, at helligdagene præsenterer nye muligheder, ikke kun for vores helbred, men også for andre ting.

For eksempel brugte Plinius den yngre nogle gange helligdagene til at studere græsk – og lige dét er måske værd at bruge sin ferie på.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.