To klassiske danske udtryk kan være nøglen til at håndtere julens stress

Juletiden er ofte årsag til hektisk gaveudveksling, fornyet samvær med familie og venner og elskede traditioner.

Men i kølvandet på al kærligheden og glæden følger ofte et væld af stressfaktorer – kaotiske rejseplaner, diskussioner omkring spisebordet med familiemedlemmer og bekymringer om indkøb og omkostninger forbundet med julegaverne.

Det er stress, som kan forværre vores mentale og fysiske helbred. Forskning viser endda, at der ofte er en stigning i dødeligheden umiddelbart efter jul og nytår.

Hvordan finder vi bedst en balance i juletiden, så vi bliver opløftede i stedet for at blive udbrændte? Måske kan vi finde balancen ved at lade os inspirere af den danske kultur.

Godt med overskud

Danmark er trods de lange vintre, der kan være kolde og mørke, fyldt med mennesker, der konsekvent er blandt de lykkeligste i verden.

Som indfødt dansker og psykolog peger jeg ofte på bestemte danske ord, der kan fremme trivsel. Disse ord kan bruges på et hvilket som helst tidspunkt af året, men jeg tror, at et par er særligt nyttige til at navigere juletidens stress.

Det danske ord 'overskud' kan hjælpe os med at finde mere balance i en tid med glæde og konkurrerende forpligtelser.

I en økonomisk sammenhæng betyder 'overskud' jo profit, men i daglig tale bruges ordet til at udtrykke, at man har energi, vilje eller ressourcer til at tackle en opgave eller et problem.

At have overskud bliver generelt set som en god ting - du kan gå den ekstra mil på arbejdet, planlægge en omfattende julefest, finde ekstra personlige og betænksomme gaver eller lige give en hånd med på ungernes skole.

Mere tilfredshed, ro og nærvær

Danskerne kombinerer nogle gange navneordet med andre navneord, så man kan for eksempel sige, at man kan lave en 'overskudsmorgenmad' – lækker morgenmad med røræg, bacon, kaffe og croissanter.

Eller du er måske en overskudsfar – der bager med sine børn og deres venner.

Selvom det kan virke lidt som pral at sige, at man har overskud, reagerer danskerne med oprigtig bifald og støtte på folk, der beskriver, at de har overskud.

Når alt kommer til alt, hvem vil ikke gerne have ekstra energi og være i stand til at tackle livet? En del danske terapeuter og behandlere hævder, at mere overskud kan føre til, at vi oplever mere tilfredshed, ro og nærvær.

Vores energi er ikke grænseløs

Alligevel kan højtiden nogle gange kræve overskud på en række forskellige områder: Maden skal være sund, men også passe til alles præferencer og forventninger. Gaver skal være betænksomme og overkommelige. Udsøgte dekorationer skal hænges op – og pilles ned.

Hvordan balancerer vi det hele? Alle psykologer vil hævde, at opretholdelse af sunde grænser for, hvad der er acceptabelt, normalt eller forventeligt, er forbundet med bedre mental sundhed.

Nok så vigtigt, kan ordet 'overskud' også bruges til tydeligt at kommunikere, når vi ikke magter en begivenhed, opgave eller forpligtelse.

I stedet for at sige: »Det magter jeg ikke«, kan en dansker sige, at de ikke har 'overskud' til at tage til fest eller mødes til et glas gløgg.

Det er dybest set en kortfattet måde at sige, på en ikke-dømmende måde, at noget lyder sjovt, og vi egentlig gerne vil deltage, men at vi simpelthen ikke har energien.

En måde at sige 'nej tak'

Danskere bruger også et verbum, der er relateret til overskud. De siger for eksempel, at de ikke kan 'overskue' et eller andet - at organisere en familiefest, planlægge en tur eller gøre hovedrent derhjemme.

Ofte kræver aktiviteter, der egentlig skal være være sjove og opløftende, som at tage til julefest på en hverdagsaften eller købe gaver til en fundraiser, stadig en forholdsvis stor indsats.

Hvis vores lager af energi er tomt, og vi egentlig hellere bare vil blive hjemme i joggingbukser, kan vi sige: »Jeg kan bare ikke overskue det.«

I bund og grund bruger danskerne ordene overskud og overskue til at sige 'Nej tak', og der er en uudtalt forståelse af, at det ikke er noget personligt.

At sige 'nej tak' til visse ting giver os tid og energi til at sige 'ja' til andre, så vi kan tackle højtiden med energi og munterhed – og være overskuds-festplanlæggeren, kagedekoratøren eller gavegiveren, hvis det er det, vi ønsker.

'Pyt' er et vigtig ord

Vi ønsker måske, at vores vision af julen skal forløbe uden problemer.

Men virkeligheden slår ofte benene væk under os: Uhøflige fremmede, lange køer, dekorationskatastrofer, udsolgt legetøj, bunker af opvask, skrigende børn og fornærmede, krænkede slægtninge.

Vi kan øve os i at give slip på jule-relaterede frustrationer ved blot at sige det danske ord 'pyt'.

Pyt svarer til at sige, at 'det er der ikke noget at gøre ved', eller 'det er lige meget', og kan bruges til at give slip på mindre frustrationer, besvær eller fejl.

Danskere siger måske om deres egen adfærd 'pyt, jeg har ikke pakket den gave særligt pænt ind'. Eller de siger måske 'pyt', når de mærker en andens skuffelse: ’Pyt, de småkager ser lidt sjove ud, men de er stadig lækre.’

Pyt handler om at acceptere, at tingene ikke går helt som planlagt og så omfavne det faktum.

Ufuldkommenhed er en sund og normal del af livet

En meget høj personlig standard varsler dårlige mestringsevner og en dårlig evne til at håndtere daglige stressfaktorer. Desuden kan stress afbødes ved at acceptere ufuldkommenhed som en sund og normal del af livet.

En anden måde at bruge pyt på er at fokusere på det, der virkelig tæller. Er det virkelig det værd at lade denne lange kø i indkøbscenteret ødelægge din dag? Eller er det en mindre irritation, som snart vil blive glemt?

Måske kan vi lige tage et øjeblik, mens vi alligevel venter, til at tænke på nogle af de ting, vi er taknemmelige for, eller minde os selv om, at vi er okay.

Forskning viser, at selvrefleksion og selvmedfølelse i fællesskab er særligt effektive til at reducere stress. Desuden kan selvmedfølelse føre til accept af både egne og andres skavanker.

En af fordelene ved julestress – sammenlignet med uventet stress – er, at vi kan forudse det.

Vi har været her før. Hvis vi ikke forsøger at gøre det hele og ikke forventer, at alt går efter planen, kan det jo ende med at blive den bedste jul nogensinde.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.