Henriette, Anna og Nina rejste langt væk og lærte os noget om hjemvé

For over 100 år siden rejste tre danske kvinder til hver deres verdenshjørne: Henriette, Anna og Nina.

De var en del af en stor gruppe af emigranter, i alt cirka 380.000, der i årene 1820-1930 forlod Danmark for at søge efter et bedre liv i Nord- og Sydamerika, eller for at få arbejde i kolonierne.

Kvinderne lavede de samme huslige pligter som de havde gjort i Danmark, men det har alligevel været en stor omvæltning at flytte til et nyt sted og - ikke mindst - at forlade Danmark.

Ind imellem oplever de tre kvinder da også, at helt almindelige gøremål, som for eksempel madlavning, pludselig kan overvælde dem med hjemve og nostalgi. Det ved vi blandt andet fra deres breve og dagbøger.

Hvad er det, som sker her? Hvordan hænger følelsen af hjemve og nostalgi sammen med ting, vi foretager os, og ting, som vi omgiver os med? Og har vores køn noget at skulle have sagt i dette forhold?

Det kigger vi nærmere på i denne artikel.

Hjemve og nostalgi – to historiske fænomener

Følelser er ikke noget, der eksisterer uden for tid og rum – tværtimod har følelserne en historie og er navngivet, følt og delt ud fra kulturelle betingelser. Hvad en person kan føle og vise af følelser i en given situation er baseret på sociale normer og regler, for eksempel i 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor overklassens mænd blev pålagt ikke at lade sig rive med af deres følelser.

Ordet nostalgi blev første gang brugt om en følelse af Johannes Hofer i 1688. Det betegnede den sygdom, som emigranter fik, når de savnede hjemlandet så meget, at de ikke kunne falde til i de nye rammer.

Nostalgi blev et kulturelt relevant fænomen i løbet af 1800-tallet, hvor mange europæere deltog i masseemigrationer til de europæiske kolonier.

I denne periode begyndte man at se nostalgi, ikke som en sygdom, men mere som en betegnelse for at savne en svunden tid. Tilsvarende blev ordet ’hjemve’ betegnelsen for at savne et andet sted.

I dag kender vi alle disse følelser af nostalgi og hjemve – for eksempel når man i slutningen af sin ferie i Italien begynder at savne en dansk rugbrødsmad.

De tre kvinder

Nu lidt mere om de tre kvinder, der drog ud i verden:

• Henriette Egede, som i starten af 1800-tallet flyttede til Grønland med sin mand
• Anna Augusta Floridon, som med sin mand flyttede til Congo i begyndelsen af 1900-tallet
• Nina Engwald, der fulgte sin mand til Argentina, ligeledes i begyndelsen af det 20. århundrede

Vi har læst breve, erindringer og dagbøger, som de tre kvinder har skrevet—altså personlige førstehåndskilder, der tillader forskeren virkelig at dykke ned i historiske personers indre liv.

Skriftlige kilder som disse er også særligt gode til at undersøge abstrakte fænomener (såsom følelser), som er forbundet med de mere konkrete genstande.

Deres individuelle oplevelser med nostalgi og hjemve var formet af deres situationer og rejsemål, men overordnet kæmpede alle tre kvinder med netop disse svære følelser.

\ Læs mere

Gråd, latter og nostalgi: Hvorfor kan musik aktivere vores følelser?

Mens nostalgiske følelser var svingende og kom og gik gennem kvindernes ophold i udlandet, var hjemveen især udtalt, når kvinderne ikke følte, at andre delte og forstod deres kultur, og de savnede derfor deres liv i Danmark.

Dette betød også, at de kvinder, som i højere grad assimilerede sig til det nye sted, og gjorde dette til deres nye hjem – især Nina i Argentina og Anna Augusta i Congo – kunne dulme deres hjemve efterhånden.

Hvorfor genstande betyder noget

Hver eneste dag forholder vi mennesker os til genstande. Det kan være det tøj vi går i, og de plakater vi hænger på væggen. På den måde kan man sige, at mennesket formes lige så meget af genstande, som genstande er formet af mennesker.

Dette gælder også vores følelsesliv, og det stod derfor ved studiet af kilderne klart, at kvindernes hjemve og nostalgi også hang sammen med, hvordan de blev påvirket af genstande.

Der var overordnet tre forskellige måder, hvorpå genstande hang sammen med hjemve og nostalgi:

1. Som forebyggelse mod hjemve
2. Som genstand for nostalgiske tanker
3. Som ’trigger’ af nostalgi og hjemve

Dem dykker vi ned i én for én nu.

1. Som forebyggelse mod hjemve

Nogle genstande kunne dulme længslen mod hjemegnen. Det kunne for eksempel være ting, som var medbragt hjemmefra for at gøre de nye omgivelser så hjemvante som muligt, hvilket omfattede genstande med affektionsværdi og møbler.

Det kunne også være hverdagssysler, som sørgede for at vedligeholde det nye hjem efter danske standarder, så som madlavning, at sy nye gardiner og tæpper eller at passe en typisk dansk have.

\ Læs mere

Kan man stole på hukommelsen?

Også omkring danske højtider som jul, hvor fænomener som juletræet og julemåltidet var centrale for kvindernes følelser af jul og hjem, investerede kvinderne meget energi i at lave julepynt, tilberede traditionel, dansk julemad og på den ene eller den anden måde at finde erstatninger for et dansk juletræ i de anderledes klimaer.

Nina i Argentina lavede eksempelvis sit eget juletræ ved at binde grangrene til en pind, mens Anna Augusta i Congo havde medbragt sit eget kunstige juletræ hjemmefra.

Det var dog ikke altid nok til at holde hjemveen væk, og ofte havde genstandene faktisk den modsatte effekt – at minde kvinderne om deres hjemland og tabet af samme, og dermed forstærke hjemveen.

»Jeg har også en have med grøntsager og to rosenbuske med rigtige, gammeldags, lyserøde, duftende roser på, men det giver mig hjemve at lugte til dem,« skrev Anna Augusta Floridon om haven i Congo.

2. Som genstand for nostalgiske tanker

Nogle ting blev symboler på det tabte. Dette gjaldt især genstande, som kvinderne ikke kunne bringe med fra hjemlandet. Især særlige typer natur, levevilkår og bestemte fødevarer, der ikke kunne opdrives i deres nye hjemland, blev derfor genstand for nostalgiske tanker og afsavn.

I tilfældet af Nina Engwald endda angst:

»Jeg havde hele Tiden haft en Følelse af, at jeg var indespærret mellem disse fire Vægge […] jeg syntes, jeg i Buenos Aires ikke kunde faa Luft, at jeg var ved at blive kvalt, at jeg ikke havde plads nok til at røre mig paa. […] Jeg, som hele min Barndom og tidlige Ungdom havde strejfet uhindret om i det Frie, « skrev hun om savnet af sin ungdoms levevilkår, fordi det uvante liv i storbyen Buenos Aires stod i stor kontrast til hendes danske liv ude på landet.

3. Som trigger af nostalgi og hjemve

Endnu andre genstande kunne decideret sætte gang i et stort savn. Dette forekom især, når kvinderne blev præsenteret for genstande fra hjemlandet, som de ikke havde set længe, for eksempel en type mad, som blev bragt med posten eller som pludselig kunne opdrives i deres nye land.

Ofte iværksatte de en slags dagdrømmeri. Især breve fra elskede familiemedlemmer og venner udløste hjemveen, når de kom med skibene, og der blev ofte investeret meget tid i at læse og genlæse dem – på den måde fandt kvinderne faktisk glæde i at dvæle ved de nostalgiske tanker.

Dette er tydeligt i Henriette Egedes tilståelse: »I 5 Dage har jeg virkelig havt saa travlt med at læse alle Eders kjære Breve og dog var de læst alle den første Aften eller Nat inden vi kunde Sove.«

\ Læs mere

Dufte, lyde og musik: Hvorfor aktiverer sanser vores hukommelse?

Hjemveen og nostalgien kunne også blive udløst, når kvinderne blev præsenteret for fremmede elementer i deres nye liv, for eksempel nye omgivelser, som kunne fremdrive ubehag og afsavn til deres gamle, hjemmevante tilværelse.

Typerne af genstande var som regel hverdagsagtige af karakter.

Men fordi genstandes betydning og mening er flydende, så kan genstandene have én (måske mindre følelsesladet) betydning hjemme i hjemlandet, og ændre betydning til noget, der er fyldt med afsavn og nostalgi, når man tager dem med til et nyt land.

Det kunne for eksempel være, at dét at bage brød måske virkede hverdagsagtigt (og måske endda lidt kedeligt) i hjemlandet, men begyndte at fylde én med nostalgi og afsavn i det nye land.

Kvinders nostalgi og hjemve

Mange af de genstande og gøremål, som hang sammen med nostalgi og hjemve, var især forbundet med hjemmet og familien hjemme i Danmark.

Der er lavet studier af skriftlige kilder, som viser, at især kvinder beskæftigede sig med netop disse ting, når familier i 1800-tallet flyttede fra et sted til et andet. Datidens kønsroller forpligtede nemlig kvinder at gøre hjemmet behageligt

På den måde blev materielle gøremål, der i høj grad mindede om det tabte hjem og familien samt blev brugt til at skabe det nye hjem, kvindernes ansvar.

Dette betød, at kvinder måske i højere grad end mænd dagligt var omkring ting, der kunne fremprovokere hjemve og nostalgi.

Dette skete før flytningen, når de tog hensyn til, hvilke genstande, der skulle med og hvilke, som skulle blive i Danmark. Det skete under indretningen af deres nye hjem. Og det skete efter, når det danske hjem skulle opretholdes gennem eksempelvis syning af gardiner, pasning af have og madlavning.

Studiet viste også, at kvinder, så som Henriette Egede i Grønland, blev pålagt at opretholde deres distinktive danske, kvindelige udseende for at bevare distance mellem sig selv og de indfødte i kolonien.

Dette gjorde, at Henriette Egede konstant gik rundt i tøj, som mentalt bragte hende tilbage til Danmark, selvom det var upraktisk i grønlandsk kontekst. Dette forstærkede også hjemveen, følelsen af at være malplaceret og uden for den omgivende kultur.

Så måske er det virkelig, som Nina Engwald på de sidste sider af sin erindringsbog spekulerer: »Jeg tror, Begyndelsen i det Fremmede er sværere for Kvinder end for Mænd.«

\ Læs mere

Derfor er det sundt at være nedtrykt

\ Læs mere

Vi sletter kvinder fra historien