Triste mennesker er en uddøende race i en kultur, der er besat af lykke, mener professor i psykologi. Vi tør ikke indrømme vores vemod og nedtrykthed, men modgang, tungsind og melankoli spiller en afgørende rolle i den menneskelige erfaring.
Homo sapiens er en lunefuld art.
Selvom tungsind, vemod, nedtrykthed og dårligt humør altid har været en del af den menneskelige erfaring, lever vi i en tidsalder, der ignorerer og forklejner disse følelser.
Ganske normale menneskelige følelser som forbigående nedtrykthed bliver ofte betraget som lidelser.
Manipulerende reklamer, markedsføring og selvhjælpsindustrien hævder, at vi er eneansvarlige for, hvordan det går os, og at lykken er noget vi alle kan opnå.
Hvis vi bare arbejder lidt for det.
På trods af den næsten universelle lykkekult og en hidtil uset materiel rigdom er vi i Vesten ikke blevet mere lykkelige eller mere livstilfredse i flere årtier.
Det er på tide, at vi tager vemodets, nedtrykthedens og det dårlige humørs rolle i vores liv op til evaluering.
Vi skal erkende, at følelserne er en normal og endda nyttig og formende del af at være menneske, og at de hjælper os med at håndtere mange af hverdagens situationer og udfordringer.
I tidligere tider blev korte perioder af nedtrykthed og vemod accepteret som en normal del af hverdagen.
Man kaldte det mild dysfori:
En kortvarig forstemthed af timers til dages varighed, præget af tristhed, koncentrationsbesvær, nedsat energi samt anspændthed, irritabilitet og sårbarhed med let vakt vredesudbrud.
Mange af menneskets største bedrifter beskæftiger sig med at fremmane, gennemgå og endda dyrke negative følelser.
De græske tragedier både eksponerede og trænede publikummet til at acceptere og håndtere uundgåelig modgang som en normal del af menneskelivet.
Shakespeares tragedier er klassikere, fordi de også omhandler dette tema.
Værker fra mange fantastiske kunstneres hænder - som komponisterne Beethoven og Chopin, forfatterne Chekhov og Ibsen - udforsker forstemthedens landskab, et tema, der længe blev anset for at være både lærerigt og værdifuldt.
Oldtidens filosoffer mente, at man skulle acceptere vemodet for at kunne leve et fuldt liv.
Selv en hedonistisk filosof som Epicurus indså, at et godt liv indebærer god dømmekraft, tilbageholdenhed, selvkontrol og accepten af den uundgåelige modgang.
Andre filosoffer som stoikerne fremhævede også betydningen af, at man lærte at forudse og acceptere uheld og modgang, som tab, sorg og uretfærdighed.
Psykologer, der gransker, hvordan vores følelser og adfærd har udviklet sig over tid, hævder, at alle vores sindsstemninger spiller en vigtig rolle:
De gør os opmærksom på ting i vores omgivelser, som vi bør reagere på.
Det menneskelige følelsesregister indeholder faktisk flere negative end positive følelser.
Frygt, vrede, skam og afsky er nyttige følelser, fordi de lader os genkende, undvige og overvinde truende eller farlige situationer.
Men hvad gør vemod, tungsind og bedrøvelse godt for, i og med de er de mest almindelige negative følelser, og dem som de fleste psykologer beskæftiger sig med?
Intens og vedvarende nedtrykthed, som depression, er en alvorlig og invaliderende lidelse.
Kortvarig nedtrykthed tjener et vigtigt og nyttigt adaptivt formål ved at hjælpe os med at håndtere hverdagens udfordringer og vanskelige situationer.
Følelsen fungerer også som et socialt signal, der kommunikerer, at man fralægger sig engagement, trækker sig fra konkurrence og beskytter sig.
Når vi virker nedtrykte eller er i dårligt humør, er omverden som regel bekymret og villig til at hjælpe.
Visse negative sindsstemninger som melankoli og nostalgi, den sentimentale eller vemodige længsel efter en svunden tid, føles endda behagelige og kan levere nyttig information, der styrer fremtidige planer og motivation.
Tungsind og bedrøvelse kan forstærke empati, medfølelse, forbundethed samt moralsk og æstetisk sensibilitet. Vemod har længe udløst kunstnerisk kreativitet.
Nylige videnskabelige eksperimenter dokumenterer fordelene ved mild nedtrykthed. Sindsstemningen fungerer som et automatisk, ubevidst alarmsignal, der fremmer en mere opmærksom og detaljeret tankemåde og bearbejdning.
Med andre ord hjælper dårligt humør os til at være mere opmærksomme og fokuserede i vanskelige situationer.
Modsat er lykke og glædesfølelse signal på en velkendt og tryg situation og resulterer i mindre detaljeret og opmærksom bearbejdning.
Der er nu voksende evidens for, at negative sindsstemninger, som nedtrykthed og tristhed, gør psykologisk gavn.
Som demonstration manipulerede forskerne først forsøgsdeltagernes humør (ved eksempelvis at vise lykkelige eller triste film) for så efterfølgende at granske præstationsændringerne i i forskellige kognitive og adfærdsmæssige opgaver.
Nedtrykthed producerede en række fordele:
| 1. Bedre hukommelse | I et studie resulterede det dårlige humør (forårsaget af dårligt vejr) i, at forsøgsdeltagerne huskede flere detaljer om en forretning, de havde været inde i. Dårligt humør kan også forbedre øjenvidners rapporteringer ved at reducere effekten af forskellige distraktioner, som eksempelvis irrelevante, falske eller vildledende oplysninger. |
| 2. Mere nøjagtige vurderinger | Et lettere dårligt humør reducerer også visse bias og forvrængninger i måden, forsøgsdeltagerne dannede indtryk. For eksempel dannede lettere nedtrykte forsøgsdeltagere mere præcise og pålidelige indtryk af andre, fordi de bearbejdede detaljerne mere effektivt. Vi fandt desuden, at dårligt humør eller lettere nedtrykthed reducerede godtroenhed og naivitet samt øgede skepsis over for vandrehistorier, rygter og forbedrede forsøgsdeltagernes evne til at gennemskue fusk og vildledelse. Lettere nedtrykte forsøgsdeltagere var også mindre tilbøjelige til at stole på simplistiske stereotyper. |
| 3. Motivation | Andre eksperimenter har fundet, at nedtrykte forsøgsdeltagere udførte vanskelige mentale opgaver bedre end glade og opstemte forsøgsdeltagere. De brugte mere tid på opgaven, stillede flere spørgsmål og producerede mere korrekte svar. |
| 4. Bedre kommunikation | Den mere opmærksomme og detaljerede tankemåde, som lettere nedtrykthed kan fremme, kan også forbedre kommunikationen. Vi fandt, at nedtrykte forsøgsdeltagere brugte mere effektive og overbevisende argumenter, når de skulle overbevise andre, de var bedre til at forstå tvetydige sætninger og bedre til at kommunikere. |
| 5. Øget retfærdighed | Flere studier har fundet, at lettere nedtrykthed fik forsøgsdeltagerne til at lægge større vægt på sociale forventninger og normer, og de behandlede andre mindre egoistisk og mere retfærdigt. |
Vi sætter et uopnåeligt mål for os selv ved at sætte lykke og glæde på en piedestal samtidig med, at vi fornægter vemodet og tungsindet.
På denne måde forårsager vi selv yderligere skuffelse - måske endda depression.
Det er i stigende grad påvist, at glæde på trods af alle fordelene ikke altid er ønskelig.
Nedtrykthed, vemod, tungsind og det dårlige humør hjælper os med at fokusere på den situation, vi befinder os i. Følelserne øger vores evne til at styre og reagere på mere krævende situationer.
Forskningsresultaterne indikerer, at den utrættelige søgen efter lykken ofte er selvdestruktiv, og at det er på høje tid, at vi får et mere afbalanceret syn på alle vores normale sindsstemninger.
Joseph Paul Forgas modtager støtte fra Australian Research Council. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
