Ligesom et hus har plantegninger, og nye måltider kræver en opskrift, har en forsker også brug for en slags manual at opbygge sin forskning efter.
Ph.d.-studerende ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet Helene Halkjær Jensen kalder dette for 'Hvordan'-problemet: ’Hvordan vil du sætte din forskning op’?
»Ens forskning bliver ikke bedre end de metoder, som man har tilgængelige. Vi forskere brugere meget tid på at udtænke, hvordan vi vil undersøge en sygdom eller et kompliceret fænomen,« siger hun.
Svært med forsøgspersoner til diarré-forskning
I anden videodagbog i 'Helenes ph.d.-univers' introducerer hun 'Hvordan'-problemet' og forklarer, hvordan hun har løst det i forhold til sin egen forskning i colibakteriers årsag til diarré og maveonde.
For hvordan forsker man i colibakteriers påvirkning på menneskets tarmceller, når man af ret åbenlyse grunde ikke kan udsætte forsøgspersoner for diarré og efterfølgende kirurgiske undersøgelser af deres tarme.
»Der vil altid være fejlkilder, og man vil ofte være nødt til at gå på kompromis med den naturlige situation for at kunne undersøge sit spørgsmål. Derfor er det vigtigt, at man kender sine fejlkilder og vælger den metode, man mener passer bedst,« siger Helene Halkjær Jensen.
Det kan du blive klogere på i videoen.
Du kan læse mere om Helenes ph.d.-univers og se de andre videodagbøger i serien her.
