»Forestil dig, at året er 1929, og du er forsker i mikrobiologi.«
Sådan indleder Helene Halkjær Jensen sjette afsnit i videoserien 'Helenes ph.d.-univers. Hun tager os tilbage i tiden til dengang en af videnskabens allerstørste opdagelser blev gjort: Penicillin.
Dengang i 1929, da mikrobiolog Alexander Flemming opdagede det stof, der kunne slå bakterier ihjel, skrev han en forskningsartikel om det.
På den måde kunne han give andre forskere mulighed for at forstå hans opdagelse og bruge den i deres egen forskning.
»Den måde, som man i dag formidler forskningsresultater på til andre forskere, er faktisk på fuldstændig samme måde,« siger Helene Halkjær Jensen i videoen.
Artiklerne orienterer forskerne om hinandens resultater
Inden for ethvert forskningsområde sidder forskellige forskningsgrupper på universiteter verden over og forsker i bestemte aspekter af eksempelvis en sygdom.
Forskningsartikler er det redskab, de alle bruger til at holde sig orienteret om hinandens resultater og udvikling.
I videoen tager Helene Halkjær Jensen udgangspunkt i en artikel, hun selv har været med til at skrive. Hun bruger den til at forklare, præcist hvordan en videnskabelig artikel er bygget op:
- Abstract: Et kort resume.
- Introduktion: Forklaring om forskningens teoretiske baggrund.
- Materialer og metode: Hel specifik gennemgang af fremgangsmåden i laboratoriet.
- Resultater og diskussion: Figurer og tekst om, hvad man er kommet frem til, og hvad man så kan bruge det til.
- Konklusion: Opsummering af, hvad forskningen kan betyde.
- Forfattere: Præsentation af, hvem der har skrevet artiklen.
- Referencer: Henvisninger til andre forskningsartikler.
Således bliver hele den verden af forskning, der ligger derude, gjort mere overskuelig.
Du kan læse mere om Helenes ph.d.-univers og se de andre videodagbøger i serien her.
