Diana af Themyscira er en ukuelig krigerprinsesse og halvgud.
Hun blev formet af ler af sin mor, dronning Hippolyta.
Herefter blev hun bragt til live af kærlighedsgudinden Afrodite.
Diana modtager en række gaver af de græske guder på Olympen, og de giver hende superheltestatus, når hun forvandler sig til Wonder Woman for at beskytte verden mod ondskab.
Den 1. juni 2017 havde den længe ventede filmversion af Wonder Woman premiere med Gal Gadot i hovedrollen.
Den mandhaftige, krigeriske kvinde
Wonder Woman er DC Comics' største kvindelige superhelt, og hun debuterede i tegneserien 'All Star Comics' fra 1941.
Hun blev skabt af den amerikanske forfatter og psykolog William Moulton Marston, der blandede græsk mytologi og historierne om Pandoras æske, Odysseen, bueskytten Atalanta og amazonerne, sagnfolket af krigeriske kvinder i græske oldtidsmyter.
Så ligesom alle de andre medlemmer af Justice League-teamet, der er DC Comics' særlige hold af tegneseriehelte, er Wonder Woman en fantasifuld hybrid.
\ Læs mere
Historien trækker på antikkens myter
\ Mirakelkvinden Diana
Diana af Themyscira er prinsesse for en stamme af amazoner, der lever på øen Themyscira, også kaldet Paradisøen. Hun opholder sig ofte i vores verden, hvor hun er kendt både som Prinsesse Diana og som superheltinden Wonder Woman (som tidligere på dansk hed Mirakelkvinden).
Som Diana fungerer hun som ambassadør for Thermyscira, mens hun som Wonder Woman - alene eller sammen med Justice League - beskytter Jorden mod alverdens trusler.
Kilde: Comicwiki!
Særligt myten om amazonerne har inspireret William Moulton Marstons terneserie. De mandhaftige, krigeriske kvinder bliver blandt andet omtalt i Iliaden, og de optræder i andre græske myter som eksempelvis Herakles og Theseus’ eventyr.
Den græske historiker Herodot (ca. 480 - ca. 420 f.v.t.) beskrev den barbariske kvindeflok i detaljer (der muligvis er usande, men alligevel fascinerende).
I hans beretninger er amazonerne portrætteret til hest. De var meget dygtige bueskytter, der var uvidende om traditionelt kvindearbejde.
De stammede fra Scythia (Scythia er det latinske navn for Ukraine, red.) og det vestlige Kasakhstan - en region, der der lå så tilstrækkeligt fjernt fra oldtidens Grækenland, at det kom til at symbolisere et skræmmende, eksotisk og ukendt land befolket af vilde og truende mennesker.
\ Læs mere
Kun pigerne fik lov til at leve
Herodot hævdede desuden, at amazonernes kutyme foreskrev, at de unge kvinder først kunne gifte sig, når de havde dræbt en mand i kamp.
Den græske historiker, geograf og filosof Strabon (ca. 65 f.v.t. til ca. 25) huskes nok bedst for sit værk 'Geografika', der i 17 bind leverer en uddybende beskrivelse af folk og steder fra forskellige regioner af tidens kendte verden. Han har blandt andet beskrevet, hvordan man troede, at amazonerne fjernede det ene bryst for bedre at kunne skyde med bue eller kaste spyd.
Han har også beskrevet sagnhistorier om, hvordan amazonerne levede adskilt fra mænd, at de fik børn med mænd fra nabofolkene men kun lod pigebørnene leve.
Selvom Strabon selv har indrømmet, at de fleste af historierne var lidt for fantasifulde, leverer de et indblik i grækernes frygt for amazonerne, der mest af alt blev betragtet som antikkens bøhmænd.
\ Læs mere
Græsk mytologi i ny form
William Moulton Marston havde et omfattende kendskab til den græske mytologi, og hans evne til at inkorporere den i en ny form er virkelig bemærkelsesværdig:
- Hans karakter dronning Hippolyte er baseret på amazonernes mytiske leder.
- Hippolytes datter, Diana, er baseret på romernes modstykke til grækernes Artemis, gudinden for den vilde natur, såvel for jagt som for beskyttelse af dyrene. Hun er desuden knyttet til kvinders verden; ved fødsler blev hun anråbt, og man mente, at pludselige dødsfald blandt kvinder skyldtes hendes pile.
- Ligeledes er Themiscyra - stedet for prinsesse Dianas fødsel - af både Herodot og Strabon beskrevet som amazonterritorie.
- Prinsesse Diana er en ægte amazone, der blev oplært i i en række kamp- og jagtfærdigheder af sin tante Antiope. Men som Wonder Woman, medlem af Justice League, er hun ikke længere besværet af amazonernes mere ‘usædvanlige’ attributter som eksempelvis fjernelse af brystet.
\ Læs mere
Eksisterede amazonerne egentlig?
I sin videnskabelige analyse af amazonerne skriver folkemindeforskeren og historikeren Adrienne Mayor:
»Overvældende evidens viser nu, at grækernes og andre antikke samfunds myter om amazonerne delvis stammer fra historiske fakta.«
Hun citerer skytherne som ophavsfolket bag legenden om amazonerne. Skytherne (skyterne) var et iransk, nomadisk folk, der trådte ind på den historiske scene i slutningen af 800-tallet før vor tidsregning, og som i oldtiden levede på sletterne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav.
De var en del af et større kulturelt og sprogligt kontinuum, der har fostret andre rytterfolk som sarmaterne og alanerne, og da skyternes indflydelse var på sit højeste, dominerede de stepperne til Kina.
De skytiske kvinder havde måske også mulighed for at blive krigere, og de var kendt for at være fremragende ryttere og jægere.
Langs stepperne i Eurasien har arkæologer udgravet skythiske ‘kurganer’, gravhøje, der indeholder krigsmærkede kvindeskeletter sammen med våben, jagtudstyr og redskaber.
En legende opstår ud fra en kerne af sandhed
Men de skytiske kvinder lignede alligevel ikke amazonerne på en række områder. De levede for eksempel ikke adskilt fra mænd, og de ofrede heller ikke et bryst for at blive bedre bueskytter.
\ Korrekt tiltale
I mange år blev Wonder Woman introduceret i begyndelsen af hvert blad som værende: »Smuk som Afrodite, klog som Athena, hurtigere end Hermes og stærkere end Herkules.«
Men deres eksistens indikerer ikke alene, at de står bag myten om amazonerne, den illustrerer også hvordan myter, legender og eventyr opstår.
De vidunderlige og ofte uhyrlige fortællinger indeholder nemlig tit en kerne af sandhed, som efterfølgende bliver uddybet og ændret, indtil man står med en spændende fortælling, der bare ruller derudad.
I et interview med The New Yorker har William Moulton Marston beskrevet skytherne som ‘et folk kendt for sine stærke, frie kvinder’. Dette billede af uafhængige, stærke kvinder har helt sikkert appeleret til William Moulton Marston, og hans heltinde bliver regelmæssigt beskrevet som et feministisk ikon.
Stærke paralleller til andre sagn
I William Moulton Marstons Wonder Woman finder vi også andre aspekter af den græske mytologi. For eksempel bruger han den grundlæggende handling i Homers ‘Odysseen’ til at forklare Prinsesse Dianas metamorfose (forvandling, red.) i Wonder Woman.
I Wonder Woman falder Kaptajn Steve Trevor fra himlen til Paradise Island - Prinsesse Dianas isolerede fødested - da hans fly styrter.
Diana forelsker sig i Steve Trevor, hvilket bestemt ikke huer hendes moder.
Dronning Hippolyta afholder da en konkurrence, der har til formål at finde en amazone, der kan hjælpe Steve Trevor med at vende tilbage til menneskeheden. Dronning Hippolyta forbyder, at Diana stiller op, hvilket hun alligevel gør iført en forklædning - og hun vinder konkurrencen.
Konkurrencen trækker desuden stærke paralleller til den mytiske fortælling om Atalanta, hvis fader arrangerer kapløb mellem sin hurtigtløbende datter og hendes bejlere.
Atalanta udbydes som præmie for den mand, der kan løbe fra hende.
Prinsesse Diana bliver til Wonder Woman, også kaldet Diana Prince, og Steve Trevors beskytter, da de ankommer til menneskeverden.
Men det er William Moulton Marstons brug af myten om amazonerne, der appellerer mest til os i dag.
\ Læs mere
Hvad er fakta, og hvad er fiktion?
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Der findes mange eksotiske beretninger om amazonerne fra antikken til den moderne tidsalder, og det kan være svært at adskille fakta fra fiktion.
Vi finder referencer til gamle nomadiske kulturer, der ryger cannabis, har tatoveringer, drikker alkohol og lever uden for det gamle Grækenlands etablerede moralske grænser, og af og til finder vi evidens i gamle kilder og nutidens arkæologiske udgravninger.
Så er det op til fagfolkene at drage konklusioner.
\ Læs mere
Marguerite Johnson hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
