»Gigantisk«: Se de vilde tal for Novo Nordisk Fondens støtte til dansk forskning

Mens salget af fedme- og diabetesmedicin er steget dramatisk, er det samme sket med mængden af penge til danske forskere.

Det viser tal fra Novo Nordisk Fonden, som Videnskab.dk har fået indsigt i.

I løbet af knap 20 år er fondens støtte til videnskabeligt arbejde i Danmark steget fra 114 millioner kroner i 2005 til 9,1 milliarder kroner i 2023. Det svarer næsten til, hvad de danske universiteter hvert år modtager i statsstøtte tilsammen (11,3 milliarder kroner i 2023).

Udviklingen er sket i samme periode, hvor virksomheden Novo Nordisk er vokset og nu bliver betragtet som Europas største, blandt andet takket være salget af præparater som Wegovy og Ozempic. Mere overskud i Novo Nordisk giver nemlig flere støttemidler til Novo Nordisk Fonden. Penge, som fonden giver videre til videnskaben.

Og det er en udvikling, som flere nu er begyndt at forholde sig kritisk til.

Støtter 9.500 forskningsansatte

Når man ser på udviklingen i Novo Nordisk Fondens støttemidler, er det »overordnet svært at være utilfreds på dansk forsknings vegne«, siger Lars Holger Ehlers, sundhedsøkonom, tidligere professor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet og i dag direktør i virksomheden Nordic Institute of Health Economics.

»Det er en stor gave for det danske samfund, at vi har så stor en fond som Novo Nordisk Fonden, der poster så mange penge i dansk forskning. Det betyder, at man får nogle forskningsmiljøer af meget høj kvalitet, som tiltrækker dygtige forskere,« siger Lars Holger Ehlers til Videnskab.dk.

Men samtidig understreger han, at Novo Nordisk Fonden er blevet »gigantisk«. Og derfor er det også på sin plads at være kritisk over dens indflydelse.

»Man kan altid stille spørgsmål ved den magt, Novo Nordisk Fonden har, og om man prioriterer de mange penge til dansk forskning rigtigt.«

Andre har tidligere stillet den slags spørgsmål. I 2022 skrev i alt 2.252 forskere under på et såkaldt frihedsbrev, hvor de pegede på et paradoks ved, at de mange ekstra fondsmidler også skaber udfordringer.

Den økonomiske støtte binder universiteternes egen økonomi op på projekter, som fondene har særlig interesse i, og det kan skade vilkårene for den frie grundforskning, lød det blandt andet i frihedsbrevet.

Et andet kritikpunkt er forskernes egne forbindelser til fondene. Lars Holger Ehlers har selv tidligere modtaget forskningsmidler fra Novo Nordisk Fonden til sit arbejde på Aalborg Universitet. Men det er han altså langt fra at være den eneste forsker, som har.

I perioden 2021 til 2023 gik 84 procent af fondens bevillinger til danske institutioner, og i 2023 finansierede fonden, helt eller delvist, omkring 9.500 ansatte inden for forskningens verden. Det svarer nogenlunde til det samlede antal ansatte på Københavns Universitet.

Konkret er der tale om, at Novo Nordisk Fonden støtter »8.800 personer, som arbejder specifikt med videnskabelige aktiviteter ved universiteter og andre institutioner i både Danmark og udlandet«, resten er øvrige medarbejdere, meddeler fonden til Videnskab.dk og tilføjer, at der både er tale om stillinger på fuld tid, deltid og mindre end deltid.

Halvdelen af fondsmidlerne går til sundhed

Nogle forskningsområder får særlig opmærksomhed fra verdens største fond.

Det viser en anden taloversigt, som Videnskab.dk har fået indsigt i, en oversigt over fordelingen af støttemidler til de forskellige forskningsfelter.

Her kan man se, at knap halvdelen af alle fondens støttemidler i 2023 gik til sundhedsvidenskab:

Novo har støttet de 10 mest citerede fedmeforskere

Novo Nordisk Fondens indflydelse på dansk forskning kan være problematisk, siger sundhedsøkonomen Lars Holger Ehlers.

»Novo Nordisk er en virksomhed, som beskæftiger sig med diabetes og overvægt, og som derfor er interesseret i, at fonden også støtter forskning med det samme sigte. Man kan med rette diskutere, hvordan det påvirker dansk forskning, at det foregår sådan. Danskerne lider jo af mange forskellige sygdomme, og der kan være behov, som ikke bliver tilgodeset med den nuværende fordeling af midler.«

Senest har der for eksempel været et kritisk fokus på Novo Nordisk Fondens indflydelse på dansk fedmeforskning.

Alle de ti mest citerede forskere inden for overvægt og diabetes de seneste to år har økonomiske forbindelser til Novo Nordisk.

Det viser en optælling og gennemgang, som mediet TjekDet har foretaget.

»Det er lidt skræmmende, at det er så svært at finde uvildige eksperter i Danmark. Det siger noget om Novos totale dominans,« har Karsten Juhl Jørgensen, professor på Cochrane Denmark ved Syddansk Universitet, sagt til samme medie på baggrund af opgørelsen.

Lars Holger Ehlers er uenig. Der er forskel på, om man som forsker modtager fondsstøtte til sit videnskabelige arbejde, eller om man modtager honorarer direkte fra en virksomhed, siger han.

»Og selv hvis forskeren for eksempel har fået private honorarer for at holde foredrag på en konference eller deltaget i undervisningsaktiviteter uden for arbejdstiden, så mener jeg ikke, man per definition bør anfægte forskerens troværdighed. Jeg foretrækker en mere nuanceret vurdering.«

Fond flytter flere støttemidler til udlandet

Spørgsmål om Novo Nordisk Fondens indflydelse på forskning er ikke kun aktuelle i Danmark. Fonden støtter i stigende grad videnskabeligt arbejde i udlandet, viser tallene.

I perioden 2018 til 2020 gik 91 procent af fondens bevillinger til danske institutioner, mens resten gik til udlandet. Men i perioden 2021 til 2023 var den danske andel faldet til 84 procent, og det er en tendens, som vil fortsætte, meddeler fonden.

»Man skal forvente, at de stigende finansielle muskler, vi får i fonden i fremtiden, i højere grad vil blive brugt internationalt,« sagde Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden, i marts 2024 til Berlingske.

Det betyder dog ikke, at støtten til dansk forskning vil blive mindre, da fonden fremover forventer at få flere midler at gøre godt med. Derfor tilføjede formanden i interviewet med Berlingske:

»Vi vil dog fortsat øge niveauet af tildelinger i Danmark.«