Forskerens favorit: Skydeskuret på Christiania

Egentlig afskaffede den danske stat dødsstraf i 1930. Men man genindførte den igen med tilbagevirkende kraft i retsopgøret efter 2. verdenskrig, hvor der herskede et ønske om hævn over de danskere, der havde samarbejdet med de tyske nazister.

Kollaboratørerne vidste altså ikke, at de kunne idømmes dødsstraf, dengang de indledte samarbejdet med nazisterne.

30 af i alt 46 henrettelser blev foretaget ved et 'skydeskur', som man stadig kan se omridset af, på det der nu er fristaden Christiania i København.

Historiker Sine Maria Vinther fra Roskilde Universitet har udvalgt skydeskuret som et af de steder, hvis historie fascinerer hende særligt.

Se det historiske skur, og hør Sine Maria Vinthers tanker om det i Forskerzonen-videoen herover.

Vigtigt at blive mindet om fortiden

Vi har en mindekultur omkring henrettelsespladsen, hvor tyskerne gjorde det af med danske modstandsfolk i Mindelunden i Ryvangen.

Ved skydeskuret på Christiania er der blot sat sten op, så lastbiler ikke længere bruger det som vendeplads.

Men man bør ifølge historikeren ikke kun tale om, hvad der er værd at mindes, men også om, hvad der er værd at påmindes:

»Den gamle parole om, at man lærer mest af sine fejl, er jo nok rigtig nok. Og det her sted er et sted, der rejser rigtig mange spørgsmål om skyld og ansvar, spørgsmål om det retfærdige og om at blande følelser ind i demokratiske beslutninger – spørgsmål om godt og ondt, og om det i virkeligheden er så sort-hvidt,« siger Sine Maria Vinther.

LÆS OGSÅ: Besættelsestiden er en erindringspolitisk kampplads

LÆS OGSÅ: Holocaust: Nazisterne dræbte cirka 1,5 millioner jøder på 100 dage

LÆS OGSÅ: Sådan ser nutidens unge på Anden Verdenskrig