Leg og krig er ikke noget, der normalt forbindes med hinanden - og så alligevel.
Børn leger røvere og soldater og fører krudtløs krig mod hinanden på skolegårdens legeplads.
Vi øver os i krig, og det bliver vi ved med, når krigslegen bliver alvor, og vi risikerer livet på en ægte slagmark.
Rigtig krig indeholder nemlig også legende elementer, mente Henning Eichberg, der var legefilosof på Syddansk Universitet og for nylig udgav bogen Questioning Play om legens skyggeside.
Desværre gik Henning Eichberg bort kort efter, at han blev interviewet til denne artikel. Citaterne i artiklen er godkendt af Henning Eichberg.
»Vi deler verden op, så leg er en kasse for sig selv, og krig er en anden. Men det holder ikke, når det kommer til stykket. Krig er en leg med virkelige omkostninger. Man dræber andre mennesker, og det gør man på en legende måde. Sådan leger vi mennesker også, selvom det er ubehageligt,« sagde han.
Fare for at se krig som underholdning
Henning Eichberg bliver bakket op af en krigsforsker, der oplever en stigende sammensmeltning mellem underholdning, leg og krig.
»Der er i den grad en sammensmeltning mellem underholdning, leg og krig. Begrebet ’militainment’ er udviklet i den forbindelse og beskriver overlappet mellem underholdningsindustrien, spil og militær,« forklarer Anders Engberg-Pedersen, der er lektor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.
Han mener, at vi især bør være opmærksomme på, at spilindustriens markedsføring af krig som underholdning kan give en forfejlet opfattelse af krig blandt unge.
»Underholdning er gradvist blevet en slags garant for, at det er sjovt at gå i krig. Det skal vi holde øje med, så vi undgår, at unge soldater lader sig hverve på forkerte præmisser,« forklarer han.
Krigens march, øvelser og sprog er leg
De fleste soldater er ikke bevidste om de legende aspekter i krigen, mener Henning Eichberg.
Han har følt krig på egen krop, da han var officer i Tyskland under Cubakrisen i 1962, hvor sprængfaren mellem USA og Sovjetunionen var på sit højeste.
»Det var to års tjeneste og gennemgående en slags leg, hvor vi forberedte os på en krig, som heldigvis aldrig brød ud. Jeg var naiv i forhold til, hvad vi gjorde,« sagde han om oplevelserne dengang.
Først da han senere blev legefilosof, gik det op for ham, hvor meget militærøvelserne mindede om legens ritualer.
»Noget af det, der ryster mig i dag er, hvordan vi legede krig ud fra et landkort og nogle antagelser om fjenden. Vi lavede alle mulige øvelser og manøvrer, hvor vi forestillede os, at der var angreb fra Sovjetunionen. Vi skulle blandt andet melde tilbage, hvorvidt vi mente, at der skulle bruges atomvåben eller ej,« sagde han.
Han påpegede, at legen havde en slags forvrængende effekt på virkelighedens realiteter.
\ Læs mere
Krig er mere distanceret i dag
Nutidens soldater kan være endnu mere distancerede fra krigens realiteter, efter det eksempelvis er blevet muligt at føre dronekrige, mener Anders Engberg-Pedersen.
»Som når amerikanske soldater med et tryk på en knap dræber fjender i Mellemøsten. Helterollen har ændret sig fra, at man i gamle dage fik ære, fordi man risikerede sit liv, til at du nu kan dræbe uden selv at være i fare,« forklarer han.
Dronekrig kritiseres ofte for at minde for meget om et computerspil, og faktisk bruges reelle computersimulationer i militæret, når soldaterne skal forberedes på at blive udsendt.
»Militæret bruger i stigende grad krigsspil og computersimulationer, der skal forberede kommende soldater på kamp. Det kan være fint i sig selv, men spillene giver også et indtryk af krig som noget spændende, forudsigeligt og overkommeligt. Det er problematisk, fordi krig derved ikke bliver opfattet som en absolut sidste udvej,« siger Anders Engberg-Pedersen.
\ Læs mere
Traumer bliver også bearbejdet virtuelt
Mange krigsforberedelser foregår altså digitalt gennem eksempelvis Virtual Reality og computerspil, og det handler om mere end at øve sig på våbenbrug og taktik, fortæller Anders Engberg-Pedersen.
»Soldater fortæller ofte om den overvældende adrenalin og angst, de føler, når de er i krig. Derfor vil man gerne træne dem i de følelser, før de tager afsted, og når de kommer hjem, da mange oplever traumer. Man bruger Virtual Reality, så soldaterne kan øve sig i at håndtere det følelsesmæssige pres,« siger han og tilføjer:
»Der er også blevet udviklet en række computerspil, som kan bruges i militæret. Man tog udgangspunkt i Doom og andre skydespil, som blev videreudviklet til et slags træningsredskab. På den måde er den civile underholdningsindustri og krigsførelse tæt forbundet.«
De første krigsspil er fra 1700-tallet
Historisk set er det ikke noget nyt, at krig og leg er kædet sammen.
Allerede i slutningen af 1700-tallet fandtes der krigsspil, hvor soldater kunne forberede sig på fjendens modtræk – et slags udvidet skakbræt, forklarer Anders Engberg-Pedersen.
»Man begyndte omkring den tid at tage krigsspillet alvorligt som en måde, hvorpå man forberedte folk på krig. Spillet blev brugt til taktiske overvejelser, hvor man skulle lære, hvordan de forskellige korps bevægede sig,« siger Anders Engberg-Pedersen.
Det er vigtigt, at vi forstår legens mørke side
Krig og leg er altså – og har altid været - gensidigt forbundet, mener begge forskere.
Og derfor er det også vigtigt at forstå leg som andet end noget godt og uskyldigt, forklarede Henning Eichberg.
»Jeg vil gerne advare mod den naivitet, der ligger i især den pædagogiske forestilling om leg, fordi den afholder os fra at kunne sammenligne fænomener, der måske ikke ved første øjekast virker som om, de hænger sammen,« sagde han og afsluttede:
»Og det gør krig og leg.«
