Står det til politikerne på Christiansborg, skal forskere i stadigt stigende grad flirte med industrien.
Netop det var der rig lejlighed til på konferencen Food-In-2-Health Agora 2015, som onsdag samlede op mod 300 forskere, studerende og virksomheder på Københavns Universitet.
Tangproducenter, småkagebagere, ismejerier og biotekvirksomheder minglede med husdyrforskere, parasitologer og fødevareforskere i håbet om at inspirere hinanden, skrabe penge sammen eller opstarte et samarbejde.
»På mit fakultet har vi kæmpe nedskæringer foran os, og det gør ondt. Derfor er vi nødt til at knytte bånd til erhvervslivet og forsøge at gøre os lækre for industrien for at overleve og få penge til forskningen,« fortæller Hanne Helene Hansen, som er lektor ved Institut for produktionsdyr og heste på Københavns Universitet.
Hun var dukket op på konferencen for at fortælle om sin egen forskning i fermentering af husdyrfoder – og for at gøre reklame for tre nye og erhvervsrettede forskningscentre inden for grise (CPH Pig), mink (CPH Mink) og kvæg (CPH Cattle).
Indvoldsorm fjernes med planter

En anden forsker på konferencen fortalte om sine eksperimenter, som tyder på, at rødder fra planten cikorie relativt effektivt kan fjerne indvoldsorm hos grise, ligesom kvæg, der fodres med cikorieblade, også får fjernet indvoldsorm.
»Vi har lavet undersøgelser, som viser, at man kan bruge planter til at fjerne indvoldsorm hos grise og kvæg. Ormene er ret udbredte blandt husdyr, og der er beviser for, at de er begyndt at være resistente over for ormekure. Derfor mener vi, at der kunne være et stort potentiale i at kurere dyrene ved at fodre dem med helt almindelige planter,« fortæller Andrew Williams, som er postdoc ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.
Oste fra kameler
En række forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) var også med på konferencen og fortalte blandt andet om et forskningsprojekt i Etiopien, som skal undersøge, hvordan man kan lave oste og andre produkter ud af mælk fra kameler.
I deres præsentation kunne man læse, at kameler er populære malkedyr i de tørre regioner i Afrika og Asien, men i øjeblikket kan kamelernes mælk kun bruges lokalt, eftersom der ikke er blevet udviklet produkter med længere holdbarhed.
»Vi vil lave fundamentale undersøgelser af kamelmælks egenskaber, udvikle en række oste og fermenterede produkter, som er egnede til lokal produktion og lokalt forbrug,« lød det fra forskerne bag kamelmælks-projektet 'Haramaya Camel Dairy'.
Proteinrige småkager og tang
På konferencen kunne forskerne blandt andet også sludre med mælkevirksomheden Arla, Lægemiddelstyrelsen eller virksomheden KMC, som laver fødevareingredienser ud af kartofler.
De kunne også smage tang-pesto produceret af en nyere virksomhed fra Fanø, proteinrige småkager fra The Bakery Aps eller afprøve nye analyseværktøjer fra biotekfirmaer.
»Formålet med Agoraen er at bringe forskere og virksomheder sammen og have en markedsplads, hvor viden kan udveksles til fælles gavn. Og som noget nyt på Agoraen havde vi inviteret en række investeringsfonde. Formålet var her at sikre finansiering til en række forskningsprojekter, som er tæt på at kunne kommercialiseres,« udtaler Anders Permin fra DTU, som er en af arrangørerne bag dagens arrangement.
Konferencen Food-In-2-Health Agora 2015 var støttet af Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet.






























