Den afgørende faktor, når myndigheder skal beslutte, om en asylansøger må få ophold i Danmark, er troværdighed.
Men processen bag Flygtningenævnets afgørelser om asyl er så kompleks og uigennemsigtigt, at det kan krænke ansøgernes rettigheder.
Det er konklusionen i et nyt studie, som forskere fra Københavns Universitet står bag, og som i januar blev præsenteret på en international konference.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
»Vores gennemgang viser, at den vurdering foregår i en meget kompleks procedure, hvor man laver et skøn baseret på mange forskellige data produceret mange forskellige steder og fortolket af mange forskellige led. Og det er ikke uproblematisk,« siger Trine Rask Nielsen, der er ph.d.-stipendiat ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.
Ifølge forskerne er det afgørende, hvorvidt myndighederne finder uoverensstemmelser i de forskellige oplysninger, som er registreret om den enkelte asylansøger. Det kan for eksempel være oplysninger fra et asylansøgningsskema eller registerdata fra lande, som ansøgeren har rejst igennem.
I et konkret eksempel fik en asylansøger afslag på sin ansøgning, da det i de svenske udlændingemyndigheder var blevet registreret, at han var blevet tilbageholdt af Taliban i to år, mens han over for danske myndigheder havde sagt, at han var blevet tilbageholdt i omkring tre år.
»I de her beslutningsprocesser, hvor asylansøger og myndigheder har et meget ulige magtforhold, kommer de demokratiske og juridiske rettigheder let under pres,« siger Trine Rask Nielsen i pressemeddelelsen.
»For uanset om asylansøgerne genkender data, eller om personen overhovedet har været opmærksomme på fremstillingen af nogle data, kan de have stor indflydelse på sagens afgørelse.«
Ifølge Københavns Universitet er der store variationer i, hvor stor chance asylansøgere har for at opnå asyl i de forskellige lande i Europa og Norden.
Somaliske asylansøgere havde for eksempel i 2018 8 procent chance for at få asyl i første instans i Danmark, mens chancen var henholdsvis 34 og 48 procent i Norge og Sverige.
I studiet har forskerne gennemgået 50 tilfældigt udvalgte beslutningsresumeer af asylsager behandlet af Flygtningenævnet mellem 2017 og 2020.
I 44 af sagerne blev givet afslag på asyl.
