»Menneskers villighed til at adlyde ordrer er afhængig af, at man identificerer sig med autoriteten og har en reel følelse af, at det man gør, er rigtigt,« skriver de to forskere Alexander Haslam og Stephen Reicher i et nyt studie, som er frit tilgængeligt i tidsskriftet Plos Biology.
Deres analyse går på tværs af den udbredte opfattelse af, at en stærk autoritet - som en officer, myndighedsperson eller professor - kan få helt almindelige folk til at foretage grusomme handlinger.
Forskerne mener, at det berømte Milgram-eksperiment fra 1961, hvor almindelige mennesker endte med at give hinanden kraftige stød, handler mere om at få folk til at tro på vigtigheden af det, de gør, end blindt at følge en ordre.
Psykologiprofessorerne mener, at Milgram har fejltolket sine resultater.
Milgrams eksperiment testede vores grænser
»Eksperimentet kræver, at du fortsætter,« sagde professor Stanley Milgram til forsøgspersoner, som var i tvivl.
I hans eksperiment havde nogle af forsøgspersonerne rollen som lærer og skulle give et elektrisk stød, hver gang eleven svarede forkert på et spørgsmål. Det, deltagerne ikke vidste, var, at eleven var en skuespiller, og at stødene ikke var ægte.
Stanley Milgram undersøgte, hvor langt folk er villige til at gå.
'Deltager' skreg i smerte
Hver gang lærerne skubbede til stødknappen, skreg skuespilleren ud i smerte. For hvert galt svar, blev styrken af stødene øget. Selv da skuespilleren bad om nåde, gav deltagerne sig ikke.
Til sidst havde 26 af 40 forsøgspersoner givet eleven et stød på 450 Volt. Et så kraftigt stød kan give forbrændinger og alvorlige skader.
Stanley Milgram konkluderede, at alle mennesker kan blive onde, hvis de får ordrer fra en autoritetsperson.
Fængselseksperiment viste vores ondskab
Almindelige menneskers ondskab var også tema for det berømte fængselseksperiment fra Stanford, som blev udført i 1971. I dette forsøg blev studenter delt op i to grupper, hvor nogle skulle spille fangevogtere og de andre skulle være fanger.
Fangevogterne behandlede fangerne, omtrent som de ville, og der var ingen stærk autoritet, som fortalte dem, hvad de skulle gøre. Alligevel endte det i en lille katastrofe, og flere fangegrupper blev mishandlet af dem i fangevogtergruppen.
Efter seks dage måtte studiet afsluttes, men forskeren, som ledede det, konkluderede, at alle mennesker kan være onde, så længe rammerne, rollerne og uniformerne giver dem stor magt over andre.
Ondskab under ordre
I Milgram-eksperimentet blev forsøgspersonerne bedt om at fortsætte med at give eleverne stød, fordi det var vigtigt for videnskaben. Deltagerne troede, at eksperimentet handlede om virkningen af straf under læring.
Med begrundelsen om, at eksperimentets succes var afhængig af, at man fortsatte, fik man de fleste af deltagerne med sig. Og da autoriteten sagde »Du har ikke noget andet valg – du skal fortsætte«, gav resten af deltagerne sig.
Både stød- og fængselseksperimentet bekræftede ideen om ondskabens banalitet, som blev et kendt udtryk efter retssagen mod Adolf Eichmann, en af nazisternes chefer for jødeudryddelsen under anden verdenskrig.
Begrebet refererer til, at filosoffen Hannah Arendt, som var til stede under retssagen som journalist, ikke kunne se på Adolf Eichmann, at han var et monster, og at han ikke engang var specielt jødefjendtlig. Hun mente, at han var en bureaukrat, som blot fulgte ordrer.
Ifølge Alexander Haslam og Stephen Reicher er det ikke så enkelt. Folk som Adolf Eichmann må også være overbevist om, at det, de gør, er rigtigt og vigtigt.
Ikke lydighed, men social identifikation
De to forskere er bekymret for, hvordan resultaterne fra stød- og fængselseksperimenterne bruges. De mener, at forskningen har været brugt til at retfærdiggøre og normalisere undertrykkelse i stedet for at problematisere og finde løsninger.
Thomas Schubert fra Universitetet i Oslo synes, at Alexander Haslam og Stephen Reicher præsenterer gode argumenter og er enig i konklusionerne, selv om det modsiger skolelærdommen.
»Moderne lærebøger citerer Stanley Milgrams studie for, at mennesker er lydige mod autoriteter. Alexander Haslam og Stephen Reicher angriber opfattelsen af, at Stanley Milgrams studie viser netop det; de tilbyder en alternativ tolkning af lydigheden: Social identifikation.«
Social identifikation betyder i bund og grund, at man identificerer sig med en gruppe, man gerne vil være en del af.
Stanley Milgrams eksperiment kan ikke gøres om
Mange forskere kunne nok tænke sig at gentage Stanley Milgrams studie for at se, hvad slags resultater man kunne få med lidt anderledes forudsætninger og andre deltagere.
Men stødstudiet var så voldsomt, at man efterfølgende har forbudt kopier af eksperimentet.
»Vi kan ikke genskabe Stanley Milgrams eksperiment til punkt og prikke, fordi de etiske retningslinjer er forandret siden den tid,« fortæller Thomas Schubert.
Der foretages stadig varianter af studiet, men med mindre pres på forsøgspersonerne. For eksempel må skuespilleren ikke skrige ud i smerte længere – nu må han kun sige ”åh” som et tegn på, at han har mærket stødet.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
