Fordomme om unge fædre er ofte forkerte

I Danmark bliver ca. 200 mænd under 20 år og 3.000 mænd under 25 år fædre hvert år. Nogle af disse unge fædre er ikke kun fraværende i deres børns liv, deres stemmer er også fraværende i forskningen.

Der er i en dansk sammenhæng ikke forsket i unge fædres livsvilkår, og der findes ikke analyser af unge fædres oplevelser med at blive fædre og de udfordringer, de står overfor.

Konsekvensen er, at der findes meget lidt viden om, hvordan unge fædre ser på deres forældrerolle, og hvordan vi som samfund kan bistå den unge far i faderskabet. Man ved i særdeleshed meget lidt om unge fædres relation til deres børn, hvis de ikke er samlevende med moderen.

Unge fædre bliver glemt

Mens unge fædre glemmes, er der i disse år et stort fokus på unge mødre.

De fleste forebyggelsestiltag fra samfundets side har hovedsageligt drejet sig om at undgå, at de meget tidlige graviditeter fandt sted, og når de fandt sted, har fokus været på at få unge mødre til at fuldføre en uddannelse og støtte op om moderen, så hun var i stand til at udvikle solide forældreegenskaber.

Når mænd, også de unge, i højere grad interesserer sig for rollen som far, må indsatsen fra fag- og sundhedsprofessionelle fokusere på at styrke forældre-barn-relationen frem for, som nu, overvejende at fokusere på mor-barn-relationen.

Den internationale forskning viser, at unge fædre i mange henseender bliver ignoreret og marginaliseret i de offentlige tilbud og hjælpeforanstaltninger, der stilles til rådighed for unge forældre. Der er sjældent eksplicit fokus på faderen, som ofte overses og glemmes.

I forbindelse med tiltag og indsatser rettet mod unge forældre kan man opleve, at faderen end ikke nævnes. Det kan have særdeles negative konsekvenser, fordi unge fædre typisk mister en stor del af kontakten med og involveringen i barnets liv, når der sker et brud med moderen.

Man ved heller ikke så meget om betydningen af faderskabet for den unge far, og om han er tilfreds med sit faderskab.

Når forskningen har fokuseret på tilfredshed i forældreskabet, har det hovedsageligt handlet om, hvorvidt moderen var tilfreds med faderens forældreevner og engagement – ikke om faderen var tilfreds med sit eget faderskab. Den viden, der eksisterer om unge fædre, stammer derfor ofte fra moderen, socialarbejdere og sundhedsprofessionelle.

Er fædrene mere udsatte end mødrene?

Et spørgsmål, som ligeledes dukker op, når man beskæftiger sig med det unge forældreskab, er, hvem der mest udsat – mødrene eller fædrene? Fædre og mødre står ofte over for forskellige udfordringer, når de bliver forældre i en ung alder.

For unge mødre er det ofte en udfordring at opretholde netværk, venskaber og en ambition om uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet og generelt set skabe sig en identitet som andet end mor og dermed opretholde en form for normalt ungdomsliv.

Udfordringen for unge fædre, i særdeleshed for ressourcesvage og sårbare fædre, er markant anderledes. Ikke alle unge fædre oplever, eller får mulighed for at opleve, faderskabet som en forpligtende relation. Her handler det nemlig ofte omvendt om at få de unge fædre til overhovedet at knytte faderskabet til sig, som en del af deres identitet.

Derudover opfatter vi dem også forskelligt. Mens unge forældre generelt bliver opfattet som umodne og socialt udsatte, er vi mere tilbøjelige til at se unge mødre som værende fattige, ensomme, sårbare og moralsk suspekte, hvorimod unge fædre oftere bliver beskrevet som fraværende, kriminelle, voldelige og socialt ekskluderede. I en socialpolitisk sammenhæng kan forskellen mellem de unge mødres og unge fædres situation til dels siges at handle om skellet mellem de værdigt trængende (mødre) og de uværdigt trængende (fædre).

Mændene får en ny identitet som far

Hvis man ser på betydningen af faderskabet for unge mænds identitet, var det et gennemgående tema i interviewene med de 30 unge fædre, at specielt de helt unge havde svært ved at forestille sig selv som fædre, og for de fleste kom beskeden om graviditeten også som en overraskelse.

Selvom det for mange af fædrene er uønsket at blive far i en tidlig alder, er der også nogle, som ser faderskabet som et springbræt til at udvikle sig og blive en mere ansvarsfuld person. Det gælder hovedsageligt dem, som ikke fokuserer på, hvad de har ofret i faderskabets navn, men på hvad de har fået forærende ved at blive fædre. For nogle af disse fædre blev faderskabet ligeledes set som en mulighed for at få 'styringen' af deres liv tilbage.

Unge fædre udlever altså deres faderskab på forskellig vis. Til trods for at de har deres unge alder til fælles, befinder de sig på mange måder identitetsmæssigt forskellige steder i livet, og de er derfor svære at generalisere omkring.

Det står dog klart, at det er en stor omvæltning at skulle forberede sig på at blive far, og mange unge fædre oplever ligesom unge mødre en stor usikkerhed omkring deres identitet, hvilket for de yngste fædres vedkommende kan skyldes, at det er et 'barn, som får et barn'.

At være far: En udfordring eller en omkostning?

Faderskabet for de 30 unge fædre, som indgår i studiet, kan for de fleste betragtes som en 'mulighed med faldgruber' frem for en skæbnesvanger hændelse med negative konsekvenser for både far, mor og barn.

Interviewene viser konkret, at den måde, som unge fædre oplever ansvaret med at skulle være far på, hårdt trukket op, kan deles op i to former:

1. For nogle fædre bliver faderskabet en positiv udfordring, hvor de finder en ny retning i deres liv. De vokser med opgaven, nyder deres nye rolle som fædre og de forandringer, der indtræffer, og beskriver det som noget positivt, at de nu er 'tvunget' til at fokusere på barnet.
2. Andre fokuserer på omkostningerne; den manglende parathed og den tabte ungdom, der ofres for at blive i stand til at udvikle et ansvarsfuldt faderskab.

En generel barriere for alle fædrene er dog, at der eksisterer et negativt billede af unge fædre, og flere føler derfor, at de skal overbevise deres omgivelser om, at det ikke behøver være besværligt og uoverkommeligt at få børn i en tidlig alder.

Brud med moren giver vanskeligheder

Unge fædre, som ikke bor sammen med moderen og barnet, står ligesom nogle skilte fædre over for en speciel udfordring, idet de skal holde kontakten til børn, som de ikke ser i hverdagen.

Når faderen ikke bor sammen med moderen, skal han i større udstrækning blive far på sin egen måde. Hvor mødrene ofte er aktive mødre 'hele tiden', behøver fædrene ikke nødvendigvis være det konstant, hvis de ikke bor sammen med moderen.

For flere af fædrene havde bruddet med moderen medført en meget usikker situation omkring deres egen relation til barnet. Flere af dem beskrev, at de ikke længere følte, at de havde kontrol over, hvor meget de kunne være sammen med deres barn.

Det er derfor ikke overraskende, at nogle (unge) fædre har et anstrengt forhold til de institutioner, som er i stand til og har myndighed til at diktere, hvor meget samvær fædrene kan få med deres børn. Flere af fædrene beskrev, at de følte, at det institutionelle system tog moderens parti i forhandlingerne i Statsforvaltningen.

Samarbejdet med moren er altafgørende

Det var ikke muligt ud fra interviewmaterialet at konkludere, at de fædre, som var mindst engagerede og involverede i deres børns liv, var de fædre, som også var mindst ressourcestærke. Hos nogle af fædrene var den unge alder et vigtigt parameter for, at faderen ikke ønskede at involvere sig væsentligt i barnets liv. Men det altafgørende parameter for, om faderen ønskede og fik mulighed for at bibeholde kontakten til barnet, var, om faderen efter et samlivsbrud havde et konfliktfyldt forhold til moderen.

Kvaliteten af forældresamarbejdet har derfor stor betydning for faderens adgang til børnene. De mest involverede fædre var dem, som enten stadigvæk befandt sig i en kærlighedsrelation til moderen og boede sammen med moderen, eller de fædre, som efter samlivsbruddet havde udviklet et tillidsfuldt samarbejde med moderen, samt selvfølgelig de fædre, som var blevet barnets primærforælder.

Som konklusion kan man sige, at unge fædre er og vil det bedre end deres rygte. Ryet må derfor ikke blive bestemmende for, hvordan vi går i dialog med de unge fædre. Men selvom et tidligt forældreskab ikke behøver være forbundet med negative livsomstændigheder og livsmuligheder for moderen, faderen eller barnet, kan det stadig være forbundet med risikofaktorer.

Fremadrettet bør vi derfor huske på, at der for hver ung mor også er en ung far, der har et ligeså stort behov for råd, hjælp og vejledning.