Incels og 80/20-reglen: Forstå forskning bag kvindehadet i ny tv-serie

En kidneybønne, en rød pille og tallet 100:

🫘-💊-💯

I den nye tv-serie ‘Adolescence’ får man indblik i, hvordan unge bruger emojis til at beskrive modstand mod kvinder og feminisme. Og hvordan de – bevidst eller ubevidst – henviser til videnskabelige teorier for at begrunde deres had.

Her forklarer vi forskningen bag internetfænomenet.

Bag det at være ‘incel’, en dreng eller mand, som med egne øjne ufrivilligt lever i cølibat, fordi kvinder efter sigende har for høje krav til mænd og derfor nægter dem adgang til sex.

Hvad betyder symbolerne for kvindehadet, og hvilke studier henviser de til?

Vi har allieret os med Kenneth Reinicke, lektor og mandeforsker ved Roskilde Universitet, som følger forskning i kønsdebatten, også i forhold til den nye tv-serie på Netflix, der har taget verden med storm.

Kom med en tur forbi de seneste studier af incels. Om deres tvivlsomme teorier om alt fra kvinders kræsne syn på mænd, til deres opfattelse af at andre nedvurderer dem.

Hint: Det passer ikke!

Siver debat om køn ind i hovedet på børn?

‘Adolescence’ handler blandt andet om kvindehad og unge mænds ensomhed.

I serien følger vi en 13-årig dreng, som bliver anklaget for at have myrdet en jævnaldrende pige. Er kvindehad mon et motiv for at myrde hende?

Serien lander på et interessant tidspunkt, siger mandeforskeren Kenneth Reinicke.

»Kløften mellem mænd og kvinder bliver større. Man kan konstatere en ny antifeministisk og anti-woke strømning fra USA, samtidig med at vi kan se, hvordan unge mænd og kvinder stemmer mere og mere forskelligt,« siger han og henviser til flere studier på området.

Forskning viser blandt andet, at unge mænd stemmer mere konservativt og højreorienteret, mens de unge kvinder er mere venstreorienterede.

»‘Adolescence' arbejder med en interessant problematik og nogle interessante spørgsmål om, hvordan den her kønsdebat siver ned gennem samfundets mange lag – siver den også ind i hovedet på vores børn?« spørger Kenneth Reinicke.

Falsk 80/20-regel om seksuel tiltrækning

I 'Adolescence' bliver man blandt andet introduceret for 80/20-reglen.

En regel, som nogle drenge i serien tror på, fordi de har læst på internettet, at 80 procent af alle kvinder kun er tiltrukket af 20 procent af alle mænd.

80/20-reglen kan blandt andet illustreres gennem en emoji for tallet 100: 💯

Til gengæld er det lidt usikkert, hvilken videnskab teorien præcist er hængt op på.

Titlen stammer fra den italienske sociolog og økonom Vilfredo Pareto. I 1906 skrev han, at 80 procent af alt land i Italien var ejet af 20 procent af befolkningen, og inden for økonomi bruger man derfor 80/20-reglen til at forklare, hvorfor 80 procent af alt salg ofte kommer fra 20 procent af kunderne.

Men princippet kan ikke overføres til seksuel tiltrækning mellem mænd og kvinder.

»80/20-reglen er helt ude i skoven,« siger Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet.

Der findes godt nok historier om tvivlsomme studier fra datingportaler og forsøg, hvor man har sat folk til at bedømme udseende ud fra profilbilleder. Studier, som har antydet, at kvinder rangerer mænd lavere end omvendt.

Men hver gang forskere undersøger seksuel tiltrækning mellem de to køn lidt mere nuanceret, så udligner forskellene sig. Det viser blandt andet et forsøg med ansigt-til-ansigt-møder fra 2015.

Et andet studie fra 2023 viser, hvordan incels undervurderer, hvor stor en positiv betydning aspekter som humor og intelligens også kan have for kvindernes opfattelse af dem.

»Det er meget snævert kun at se på seksuel tiltrækning, ud fra hvordan man bedømmer et billede,« siger Kenneth Reinicke.

»Det handler jo også om mange andre indtryk, som kommer frem ved det fysiske møde, og flere forsøg har vist, at kvinder faktisk er mere åbne for at se bort fra udseende, end mænd er.«

Men den slags forsøg er knap så omtalte i de digitale fora, hvor hadet til kvinder blomstrer, fremhæver forskeren.

Den røde pille og de udstødte mænd

På internettet har incels deres eget sprog i form af emojis.

Kidney- eller kaffebønner er et symbol for deres syn på kvinder og en fælles modstand mod dem: 🫘

Den røde pille er et billede på at være omvendt: 💊

Pillen stammer fra filmen The Matrix, hvor hovedpersonen får valget mellem at tage en blå og en rød pille. Hvis han spiser den røde pille, kan han aldrig se verden på den samme måde igen.

I incel-miljøer har man altså fået nogle indsigter om kvinder, som svarer til at sluge en rød pille.

Det er egentlig meget naturligt, siger Kenneth Reinicke – at den slags symboler virker tiltrækkende på nogle mænd i takt med et øget fokus på ligestilling og feminisme i samfundet.

»Nogle af dem, som føler sig udstødte af den offentlige debat, søger fællesskaber og bekræftelse på internettet. Her kan de blive en del af et ekkokammer for modstand mod tidsånden, mod kvinder og feminisme,« siger forskeren fra Roskilde Universitet og tilføjer:

»Det interessante er, at de her ekkokamre også tiltrækker drenge og yngre mænd.«

Tendensen gælder ikke kun for incels.

Man bruger også begrebet ‘manosfære’ til at beskrive en bred vifte af modstand mod kvinder og ligestilling. Tænk på internetfigurer som Andrew Tate eller Jordan Peterson.

Manosfæren og myten om alfahannen

I manosfæren deler man ofte en teori om, at kvinder generelt forsøger at ‘gifte sig opad’. Og man siger, at de foretrækker en særlig type mand for at nå deres mål:

Alfahannen.

Teorien om alfahannens dominans og stærke tiltrækning på kvinder stammer hovedsageligt fra studier af ulve. Men den er totalt misforstået, har det sidenhen lydt fra ophavsmanden til de fund, der ved en fejl kom til at bære teorien frem, nemlig ulveforskeren David Mech.

Alfahanner findes måske i fangenskab, siger han. Men i naturen lever ulve i familieenheder, hvor forældre leder flokken sammen - ikke gennem dominans, men gennem samarbejde.

Begrebet alfahan beror derfor på en misforståelse om ulve, lyder det igen og igen fra David Mech.

Og derfor kan det heller ikke overføres til mennesker.

Myten om kvinders tendens til ‘at gifte sig opad’

Man ser også misbrug af videnskab i forhold til kvinders tilgang til ægteskab.

Inden for videnskaben kalder man det for hypergami, når man søger opad i status i sin søgen efter en partner. Og blandt incels hedder det sig ofte, at kvinders kræsne tilgang er årsag til mænds ensomhed.

Men det er svært at finde bevis for den tendens i videnskabelige studier.

En ny videnskabelig artikel fra februar 2025 konkluderer faktisk, at man ikke kan se nogen tendens til, at kvinder på noget tidspunkt i historien har ‘giftet sig opad’.

Forskerne har gennemgået ægteskaber indgået i England i årene 1837 til 2021. De har set på forældrenes arbejdsmæssige baggrund, og de kan ikke konstatere, at kvinder har giftet sig ind i familier med mere prominente job. Bruden og gommens jobmæssige status er i gennemsnit stort set lige, viser analysen.

Der er faktisk tegn på, at det modsatte snart bliver tilfældet; at kvinder i stigende grad bliver tvunget til at gifte sig nedad. Hypogami, kalder man det - og det handler om uddannelse.

Kvindernes uddannelsesniveau stiger over hele verden, og i 2050 vil det kun være lande i Afrika og Vestasien, at mænd fortsat vil være bedre uddannede end kvinderne. Det viser et studie fra 2016.

Nyt studie afslører ubegrundet ensomhed

Kenneth Reinicke følger udviklingen med interesse, og han har et bud på, hvordan man kan komme de udstødte mænd i møde:

»Vi skal måske prøve at se et mere ligestillet samfund som et frigørelsesprojekt for mænd. De bliver fri for at leve op til nogle idealer, som alligevel ikke findes,« siger forskeren med henvisning til alfahan-teorien.

Og så handler det også om at overbevise mændene om, at de ikke er så udstødte, som de selv går og tror, siger han.

Et nyt – og ret unikt – studie fra 2025 udspørger selverklærede incels på internettet og sammenligner dem med svar på de samme spørgsmål fra ikke-incels. Resultatet af rundspørgen afslører en forkert opfattelse af virkeligheden:

Incels er ikke ensomme, fordi andre ikke kan lide dem - det kan de faktisk godt. De er ensomme, fordi de tror, at andre ikke kan lide dem.