Flere lande skal i gang med oplagt klimaløsning, mener forsker: Folk skal ud af bilen og op på cyklen

Danmark er en cykelnation.

Men ser man på andre steder i verden, som for eksempel Portugal og Italien, halter det mere med at få folk op på den tohjulede.

Derfor er der brug for at skabe et byrum, der fremmer cykling som et transportmiddel på globalt plan, da det kan være med til at slå flere fluer med et smæk:

Det mindsker blandt andet risikoen for at udvikle overvægt og for højt blodtryk. Og så er cykling en af mest klimavenlige måder at transportere sig på.

Sådan lød et af budskaberne på den årlige cykelkonference Cycling Research Board Annual Meeting. Her samles forskere fra hele verden for at diskutere den nyeste forskning inden for cykelområdet.

»Vi kommer ikke til at få et bæredygtigt transportsystem - og et samfund med nulemissioner - uden at se på cykling som en af de vigtige måder at transportere os på,« lød det blandt andet fra den engelske professor i sociologi Peter Cox, da han indtog scenen med et oplæg i Ingeniørforeningen IDA’s konferencesal.

Det var første gang konferencen, som samler over 100 deltagere fra 18 forskellige lande, blev afholdt uden for Holland.

Det viser den procentdel af befolkningen, der dagligt bruger en cykel som transportmiddel i EU-lande. Bemærk at tallene er fra 2014, og blandt andet corona har sat skub i udviklingen af cykeltransport i byerne. Men flere europæiske lande hænger stadig i bremsen, når det kommer til cykeltransport, lød det til konferencen. Kilde: Pedal power wins over European cities

Elbiler kan ikke stå alene

En af de vigtigste ting at gøre sig klart er - ifølge den engelske professor - at en omstilling til flere elbiler ikke alene vil få os i mål på transportdelen i den grønne omstilling. Slet ikke, når man tænker på, hvor hurtigt vi skal handle på klimakrisen.

I dag står transportsektoren for knap en tredjedel af drivhusgasudledningerne i Europa, hvor vejtransporten er klart den største faktor.

»Elbiler er vigtige, men det vil ikke slå hurtigt nok igennem bare at udskifte alle forbrændingsmotorer med elbiler, for det kræver samtidig udvinding af råstoffer, plus de skal drives af grønne energikilder, hvilket stadig er en stor udfordring,« vurderer Peter Cox, der er professor i sociologi på University of Chester og forfatter til flere bøger om cykeltransport, da Videnskab.dk fanger ham til konferencen. 

Derfor er det nødvendigt at få flere til at sætte sig op på den tohjulede og samtidig begrænse motoriseret transport i byerne, mener han.

»Aktiv transport er en måde, vi kan reducere udledningen fra transport relativt hurtigt - og potentielt på globalt plan. Det betyder ikke, at man ikke kan eje en bil. Men mange bruger faktisk bilen til kortere ture, hvor man godt kunne tage cyklen.« 

Peter Cox - og flere af hans kolleger - foretrækker at bruge begrebet ‘aktiv transport’. Det dækker nemlig både det at transportere sig med cykel eller ved at gå til en destination.

Lidt i samme boldgade har en arbejdsgruppe, der arbejder med bæredygtig mobilitet, i ingeniørforeningen IDA tidligere på året meldt ud, at cyklismen skal hjælpe os i mål med at nå klimaambitionerne.

Vender man snuen lidt væk fra storbyen, viser undersøgelser om danskernes transportvaner fra DTU, at der faktisk er langt færre, der bruger cyklen som dagligt transportmiddel uden for byerne i Danmark.

Forskere på Videnskab.dk’s Forskerzonen har tidligere beskrevet, at hvis alle biler var rent elektriske i dag, vil det stadig tage 15 til 20 år at udskifte alle biler, der kører på fossile brændsler.

Handler om at skabe en cykelkultur

Set med internationale briller er Danmark og Holland kendt for deres en stærkt cykelkultur. Men i andre europæiske lande er cykeltransport stadig langtfra at være et af de foretrukne transportmidler til korte og mellemlange rejser.

Som en del af konferencen blev der afholdt en workshop, hvor flere europæiske forskere gennemgik, hvordan det går med cykeltransporten i Europa.

I Italien og i Portugal, hvor sidstnævnte ellers er en stor cykelproducent, går det for eksempel trægt med at få befolkningen ud af bilerne og op på cyklen. Det fortalte to oplægsholdere fra de to sydeuropæiske lande.

»Portugal er en storproducent af cykler, men størstedelen ryger ud af landet,« bemærkede José Carlos Mota fra University of Aveiro i Portugal under sit oplæg.

Vi har omstillet os under corona

En anden forsker, Manfred G. Neun, tilføjede, at cykeltransport stadig er i sin spæde start flere steder i verden, men »corona har vist, at vi kan godt kan omstille os.«

Tal fra European Cyclists’ Federation (ECF) viser, at mindst 1.000 kilometer cykelstier er blevet anlagt under pandemien. Derudover har europæiske lande og byer inden for det seneste år afsat omkring 1,7 milliarder euro -12,6 milliarder kroner - til nye cykelstier, forskellige trafikdæmpende foranstaltninger og til at etablere bilfri gader.

En væsentlig indvending er dog, at man gerne skal have folk, der tager bilen, over på cyklen - eller i offentlig transport - hvis det for alvor skal batte i klimaregnskabet.

Ser man på Storbritannien, så har borgerne taget cykel- og gåturene til sig under corona. I forhold til før pandemien er:

• Andelen af indbyggere, der går regelmæssigt, steget med 20 procent.
• Andelen af indbyggere, der cykler regelmæssigt, steget med 9 procent i hverdagen og 58 procent i weekenden.

Under oplægget pegede flere af forskerne på, at byplanlægning og en god cykelinfrastruktur er afgørende, hvis man vil vende udviklingen. Derudover spiller kultur også en rolle.

Fra tilskuerrækkerne fremhævede en af forskerne Los Angeles i USA som et skrækeksempel på en by, der har en stærkt rodfæstet bilkultur. Det, og de begrænsede muligheder for offentlig transport, har styrket borgernes afhængighed af biler og sendt et signal om, at bil er måden at transportere sig på i L.A.

Skal man vende den udvikling, er man også nødt til at skubbe på en kultur, hvor bilen ikke nødvendigvis bliver den dominerende transportform i bybilledet.

Kræver modige politikere

Peter Cox peger ligeledes på, at det kulturelle aspekt er en af nøglerne til at ændre vores transportvaner; hertil knytter sig også vores måde at indrette byerne på.

Hvis du har drønet rundt i storbyen i bil, har du måske oplevet, hvor svært det kan være at finde et sted at parkere.

I byerne er der kamp om pladsen, bemærker Peter Cox, mens han peger på parkeringspladsen foran konferencesalen for at understrege sin pointe. Her står bilerne parkeret på rad og række, så langt øjet rækker.

»Bare se, hvor meget plads bilerne optager. Det er helt vildt!« udbryder professoren.

»Vi bliver simpelthen nødt til at snakke om, hvorvidt det giver mening, at man i løbet af en dag optager en hel parkeringsbås, både på arbejde, i byen, og når man parkerer ude foran sin lejlighed, især når der allerede er begrænset med plads i byerne,« fortsætter Peter Cox.

Peter Cox efterlyser i den forbindelse modige politikere, der prioriterer byplanlægning og tør begrænse privatbilismen, da de største klimareduktioner kan hentes, når bilister skipper køreturen til fordel for cyklen.

Og det kan faktisk gøre godt for hele tre ting:

• Trængselsproblemer og sikkerhed i byerne
• Skabe incitament til et klimavenligt alternativ
• Afhjælpe sundhedsproblemer

Et dansk forskningsprojekt har tidligere vist, at en infrastruktur med et sammenhængende net af cykelstier får danskerne til at vælge cyklen til – også hvis de skal cykle en omvej.

Adspurgt om vi ikke bare kan udvide vores nuværende infrastruktur, så vi kan få flere elbiler på vejene, falder svaret prompte:

»Elbiler er en del af omstillingen, mens det at bygge flere veje er en katastrofe, fordi man blot skaber mere rum til motorkøretøjerne,« mener professoren.