Overvågning og overvågningsrelaterede skandaler er blevet til noget af en 'evergreen' (produkt eller fænomen, der har bevaret sin popularitet, red.) i nutidens digitale medielandskab.
Senest er det Facebook og Cambridge Analytica – et firma, der sælger tjenester inden for politisk dataanalyse – der har vist sig at samle på oplysninger om vores holdninger og hemmeligheder.
Oplysninger, der efterfølgende er blevet videresolgt til for eksempel Donald Trumps præsidentvalgskampagne og modstanderne af EU, Leave-tilhængerne, under den britiske Brexit-afstemning.
Overvågning er tidens tegn
Den voksende interesse for overvågning i dag er naturligvis en indikation på noget større; et tidens tegn i den digitale tidsalder.
En uheldig konsekvens af den digitale revolution er nemlig, at vi allesammen er blevet væsentligt mere sårbare i forhold til de aktører, der holder os under overvågning.
\ 5 ting, du skal vide om...
I serien '5 ting, du skal vide om' allierer ForskerZonen sig med nogle af Danmarks førende forskere.
Her kan du se med, når forskere fortæller om de allervigtigste fakta, du skal vide om et givent emne inden for deres forskning.
En voksende del af vores tid går med kommunikation eller interaktion med kommunikationsteknologier, og derfor efterlader vi flere spor – eller oplysninger – omkring vores færden i verden, end vores analoge forfædre gjorde.
Og det er altså spor – eller 'data' – som kan bruges eller misbruges af eksterne aktører såsom politiske valgstrateger, kommercielle selskaber, efterretningstjenester og andre statslige myndigheder.
En gammel historie
Men overvågningen i sig selv er ikke noget nyt. Den hviler på præmisser, rutiner og teknologier, som er væsentligt ældre end både internettet og det moderne demokrati.
Som jeg prøver at forklare i videoen oven for, handler overvågning til syvende og sidst om magt. Det er en metode eller praksis for magtudøvelse gennem systematisk indsamling af viden.
Overvågningens historie er således ligeså gammel som statens historie. Den slynger sig tilbage til tidligste civilisationer og statsdannelser.
Lige så længe, der har eksisteret statslige magtstrukturer, har der også været særlige aktører inden for statsapparatet, som har haft til opgave at forsyne kongen, kejseren eller regeringen med 'data' om trends og tendenser, venner og fjender, undersåtter og potentielle spioner og overløbere.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Uundgåeligt, men farligt for det moderne demokrati
Overvågningen er et grundvilkår i det moderne samfund.
I sig selv er den hverken 'ond' eller 'god'. Den statslige overvågning er uundgåelig for både velfærdsydelserne, den administrative sammenhængskraft i samfundet, det statslige voldsmonopol og beskyttelsen mod trusler.
Men jeg prøver også at forklare i videoen, at overvågningen samtidig kan være en trussel mod demokratiet – og at det er vigtigt, at vi bliver ved med at kæmpe for vores privatliv.
Vi skal fortsat pleje og beskytte vores ret til at dyrke vores holdninger, hobbyer og hemmeligheder, uden at der er andre, der lytter med.
Den ret er lige så vigtig for demokratiets overlevelse som retten til at stemme ved politiske valg.
Du kan læse detaljer om Andreas Marklunds forskning i artiklen Bange for overvågning? Det har været meget værre.
