Selvom smilet er den korteste vej mellem to mennesker, antyder ny forskning, at det er humoren, der sikrer det stærkeste bånd.
Humor kendetegner i hvert fald et godt forhold mellem forældre og børn, skriver Pennsylvania State University i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt pilotstudie publiceret i PLOS One.
Forskerholdet fandt ud af, at de fleste af de 312 personer i alderen 18-45 år, som deltog i undersøgelsen, så humor som et effektivt værktøj for forældre, samt at forældres brug af humor påvirker kvaliteten af forholdet til barnet.
Deltagerne, der havde et godt forhold til deres forældre, var 43 procent mere tilbøjelige til at sige, at deres forældre brugte humor i barndommen.
Af dem, der rapporterede, at de havde et godt forhold til deres forældre, sagde 63 procent, at deres forældre brugte humor, mens 3,7 procent sagde, at deres forældre ikke brugte humor.
Pilotundersøgelsen kan ikke fastslå, at det er humoren, der direkte giver det bedre forhold mellem forældre og børn, for der kan også være andre faktorer på spil i familier med humoristiske forældre. Studiet viser et statistisk sammenfald - en korrelation (se faktaboks) - og forskerne bag har nogle bud på mulige forklaringer.
\ Om korrelation versus kausalitet
Korrelation betyder, at der er et sammenfald mellem to faktorer. Så når den ene for eksempel stiger, gør den anden også.
Men at ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden, kan være et tilfælde og betyder ikke nødvendigvis, at det ene medfører det andet – der kan være mange andre forklaringer.
En australsk statistik viser eksempelvis, at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is. Men det betyder ikke, at isgufferi øger risikoen for at drukne. Den bagvedliggende årsag til det statistiske sammenfald er sandsynligvis, at folk både bader mere og spiser flere is om sommeren.
En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder derimod, at den ene størrelse direkte forårsager den anden. For eksempel at rygning øger risikoen for kræft.
For at finde en årsagssammenhæng kan forskere – hvis det er muligt og etisk forsvarligt – foretage et lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe forsøgspersoner udsættes for en behandling, som så sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke får den behandling.
Læs mere i artiklen ‘Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?‘.
»Humor kan lære folk kognitiv fleksibilitet, lindre stress og fremme den kreative problemløsning og robusthed,« fortæller medforfatter og professor Benjamin Levi.
»Min far brugte humor, og det var meget effektivt. Jeg bruger humor i min kliniske praksis og med mine egne børn. Spørgsmålet blev, hvordan man bruger humor konstruktivt.«
Humor i forældreskab er nemlig ikke før blevet undersøgt, fremgår det af pressemeddelelsen.
Man ved dog fra tidligere undersøgelser, at humor har en positiv effekt i erhvervslivet, hvor humor medvirker til at udviske hierarkier, reducere spændinger og forbedre arbejdsmiljøet.
»Mit håb er, at folk kan lære at bruge humor som et effektivt forældreværktøj, ikke kun til at sprede spændinger, men udvikle modstandskraft og kognitiv og følelsesmæssig fleksibilitet i sig selv og modellere det for deres børn,« afslutter professoren.
Forskerne bag studiet tilføjer, at fremtidig forskning bør undersøge, hvordan forældre bruger forskellige former for humor.
