Hvorfor bruger du så meget tid med næsen i din telefon? Skal hele verden virkelig høre om dine problemer på Facebook, er det ikke en privat sag?
Voksne i dag har svært ved at forstå de unges brug af telefonen og andre medier, og det er der ikke noget nyt i. Telefonen har skiftet rolle og funktion mange gange, siden vores forældre og bedsteforældre fik deres telefonmæssige opdragelse. Danskernes brug af apparatet i perioden 1950-2000 har aldrig tidligere været undersøgt, men det sker nu.
Postdoc Mette Simonsen Abildgaard har netop fået bevilliget midler fra Det Frie Forskningsråd til at kigge nærmere på telefoniens historie.
»I dag er telefonen en af de vigtigste teknologier i vores dagligliv. Vi bruger den konstant, også til tant og fjas. Tidligere blev telefonen set på som en alvorlig sag, og den var kun til korte beskeder. Småsnak var forbudt. Det bliver så spændende at se, hvornår og hvordan ændringerne er sket,« siger Mette Simonsen Abildgaard.
Projektet vil blive udført på Aalborg Universitet, hvor det tilknyttes forskningsgruppen for teknoantropologi. Lige nu er Mette Simonsen Abildgaard postdoc på Københavns Universitet.
Teknologier bliver defineret af, hvordan de bruges
Bærende i projektet er idéen om, at det ikke giver mening bare at se på teknologier som en samling tekniske forbindelser, som bliver opfundet og smidt på markedet. Teknologier er noget, der bliver skabt i den måde, vi vælger at bruge dem på.
»Vi har selv været med til at definere, hvad telefonen er. Ligesom vi selv definerer, hvad man kan og må på internettet. Det er det, mit projekt vil sætte fokus på,« siger Mette Simonsen Abildgaard. Men kan Emma Gad’sk telefonopdragelse eller telefonbokses facon gennem tiderne virkelig sige noget om forbruget af teknologi i dag?
\ Fakta
Projektet begynder i oktober 2015 og løber tre år frem i tiden. Det er finansieret af Det Frie Forskningsråd med cirka 1,7 millioner kroner og af Aalborg Universitet. De centrale temaer i projektet er: o Adgang til og ejerskab af telefoner o Udviklingen af private, sociale og offentlige sfærer for samtale o Telefonen som trussel eller overvågningsinstrument
Ja, såmænd. Overordnet set handler det om at prøve at forstå, hvordan nye teknologier bliver optaget i hverdagen, fortæller Mette Simonsen Abildgaard.
Privat snak i det offentlige rum
Med en parallel til telefonens historie vil man kunne forstå og måske endda forudsige nogle af de reaktionsmønstre, som kommer, når nye teknologiske opfindelser rammer os. Et nyt medie bliver præsenteret, og over tid finder vi ud af, hvordan vi kan bruge det.
»Min telefonundersøgelse kigger på den samme udvikling, som vi står over for med nogle af de nye sociale medier. Mulighederne for anvendelse bevæger sig hele tiden, og sådan var det også i telefonens tilfælde,« forklarer Mette Simonsen Abildgaard.
Selvom hun ikke er gået i gang med projektet endnu, så viser der sig allerede mange ligheder mellem telefonens historie og nutidens nye teknologier. Hvem har ikke siddet rundt om spisebordet og diskuteret, om det var i orden at tale privat i mobil på en café eller lægge alle mulige ting som sig selv ud på Facebook?
»Samme diskussion var der også med telefonen. For eksempel spørgsmålet om, hvor privat man kunne være, når man ringede ind til et radioprogram. Var det i orden på den måde at bringe sine private oplevelser ud i den offentlige sfære,« fortæller Mette Simonsen Abildgaard.
Telefonen på Tværs – det var svært at snakke privat
At ringe ind og lette sit tunge og unge hjerte til den ikoniske socialrådgiver Tine Bryld var konceptet for radioprogrammet Tværs.
I arbejdet med sin ph.d., der handlede om ungdomsradio, fik Mette Simonsen Abildgaard øje på, hvordan Tværs over tid skiftede karakter alt efter, hvordan de unge brugte telefonen, og hvilken adgang de havde til den.
(Foto: Post & Tele Museum)
»Konceptet for Tværs var i 70’erne lidt udfordret. Telefoner var ikke noget, der stod i de unges private værelser, men inde i stuen hos far og mor. Nogle havde slet ikke telefon, men måtte ringe nede fra en telefonboks,« fortæller hun.
Senere, da der kom telefoner på de unges værelser, var der stadig risiko for, at de voksne fik hørt for meget. Alle familiens telefoner var på samme linje, og far kunne sagtens løfte røret et andet sted i huset og være med på en lytter. At høre hvor lidt privatliv der var omkring telefonsamtaler, vil nok komme bag på mange unge i dag, mener Mette Simonsen Abildgaard.
Telefonvaner var anerledes, da mormor var ung
Forskeren håber, hendes projekt vil starte en masse gode snakke om, ’hvordan det var, da mor var barn’, rundt omkring i de danske hjem. Selv har hun haft nogle rigtig sjove samtaler med sin egen familie, hvor de har siddet og tænkt tilbage på, hvilken rolle telefonen har spillet for dem.
»Vi har blandt andet talt med min mormor om dengang, man skulle ringe op til en telefoncentral. Det har givet anledning til en refleksion over, hvordan verden har ændret sig. Og også over hvordan man selv har forandret sig i forhold til nogle af de teknologier, som er vigtige i dagligdagen,« beretter hun.
Lidt firkantet kan man sige, at viden om bedstemors telefonvaner kan fortælle noget om, hvordan man benytter teknologier i dag. Ikke mindst fordi hun har opdraget din mor, om igen har opdraget dig til at bruge det, der er til rådighed i hverdagen, forklarer Mette Simonsen Abildgaard.
På feltarbejde med spørgsmål om telefoner
En af de metoder Mette Simonsen Abildgaard vil bruge for at få viden om, hvordan adgangen til telefonen var, og hvordan spillereglerne for brugen af den har ændret sig, bliver at komme ud og snakke med ganske almindelige mennesker.
»Jeg skal ud og høre om, hvordan telefonen har spillet en rolle i folks liv. Hvor stod den henne, hvor mange var der i barndomshjemmet, og da de blev ældre,« forklarer hun. Men hun ved også af erfaring, at folks hukommelse ofte er farvet af, hvordan de bruger medierne i dag.
\ Fakta
Ud over en interesse i, hvordan telefonen er blevet brugt, og hvad der er blevet talt om i den, er Mette Simonsen Abildgaard også blevet fascineret af historien om telefonbombemanden, der opskræmte befolkningen i 1970’erne. Bombemanden placerede sine bomber, så de gik af, når der blev hevet i dørhåndtaget til en telefonboks. Som konsekvens blev dørene fjernet, og de kom aldrig på igen. Designet for telefonboksene blev ændret for altid, og de få, der i dag er tilbage, er stadig åbne og uden dør.
Derfor skal der bruges forskellige kilder, så billedet af telefonen i hverdagslivet bliver så korrekt så muligt. De empiriske undersøgelser vil blive holdt sammen med materiale fra forskellige arkiver.
En af de samarbejdspartnere, som gladeligt stiller deres ting til rådighed for projektet, er Post og Tele Museet i København.
Museets effekter skal i spil
»Som kulturhistorisk institution er vi interesserede i at vide så meget så muligt om, hvordan telefonen er blevet brugt.
Specielt spørgsmålet om, hvordan den har betydet forandring for almindelige mennesker og deres hverdag, er spændende,« siger Martin Johansen, som er overassistent ved Post og Tele Museet. Museet ligger inde med en masse kilder og materiale i form af fysiske apparater, information fra telefonselskaber og andre objekter.
Dem ser Martin Johansen rigtig gerne sat i spil gennem forskning. »Hidtil har historien om dansk telefoni kun været beskrevet frem til 1920. Vi vil rigtig gerne have vores viden bragt længere hen mod den moderne telefonkultur. Så for os er Mettes projekt helt centralt,« siger Martin Johansen fra Post og Tele Museet.
Ud over at producere en række videnskabelige artikler skal Mette Simonsen Abildgaard i samarbejde med Post og Tele Museet skabe en udstilling om danskernes telefonvaner fra 1950-2000 som led i projektet. Undervejs skal hun også på et tre måneders forskningsophold i USA på Cornell University’s afdeling for Science & Technology Studies hos professor Trevor Pinch.
