Færøerne var én stemme fra at lovliggøre abort. Du tror måske, at religion spændte ben?

Den 15. maj 2024 sidder jeg spændt og følger med på TV i behandlingen af en ny og mindre stram abortlovgivning i det færøske parlament (Lagtinget).

Lovforslaget vil blandt andet sikre kvinder over 18 år retten til selv at vælge abort frem til 12. graviditetsuge.

Jeg er selv færing, og jeg har forsket i kvinders adgang til og oplevelser af abort i Færøerne de seneste syv år. Derfor er jeg ekstra nysgerrig på udfaldet.

Selve behandlingen af lovforslaget varer i utroligt mange timer, og jeg har ondt i både ører og hoved, da beslutningen falder:

15 stemmer for og 15 imod. Lovforslaget bliver stemt ned, da det kræver et flertal. Så tæt på og så alligevel ikke.

En umiddelbar tanke er: Vil enhver moderne stat ikke gerne sikre kropslig frihed til deres borgere, som kan blive gravide? Nej, så simpelt er det ikke.

Læs med, og få min udlægning af, hvorfor en stram abortlovgivning i Færøerne – og abortlovgivning generelt - skal forstås i en sammenhæng med andre politiske emner såsom selvstændighed og truende færøsk udvandring.

Da verden og Færøerne vendte tilbage til at have fokus på abort

Hvilke debatter om abort ligger forud for færingernes beslutning?

Abortspørgsmålet tog fart i 2017 efter mange års stilhed. Mange af de lande, som sikrede retten til abort i 1970’erne, har nærmest ikke debatteret abortspørgsmålet siden.

Da Trump kom til magten i 2017, truede han med at gøre retten til abort mere restriktiv. Det endte med, at den forfatningssikrede ret til abort i USA blev væltet i 2022.

I 2021 fik Polen et næsten totalt abortforbud. Tre år inden havde irske kvinder oplevet det modsatte: en restriktiv abortlovgivning, som tilsidesatte kvindens og fostrets liv, blev ændret, og kvinder fik bedre rettigheder.

Og med samme fortegn foretog den danske regering i maj 2024 lovændringer, som blandt andet var at udvide abortgrænsen til 18. graviditetsuge.

Færingerne har også debatteret abort siden 2017. Debatten opstod med et brag, da Lagtinget udmeldte, at det ville overtage administrationen af familieanliggender per juli 2018 som en del af Hjemmestyreloven fra 1948. Det resulterede i det omtalte lovforslag, som blev stemt ned i 2024.

Med de opridsede eksempler kan man se, at abortspørgsmålet stikker i forskellige retninger og ikke er et simpelt spørgsmål om frihed eller ej.

Stram abortlov et signal om ønske om selvstændighed?

Hvad skete der, i tiden op til at abortloven skulle genforhandles i 2024?

Da det stod klart, at abortlovgivningen skulle overdrages til Lagtinget, benyttede det kristne og selvstændighedsvenlige ungdomsparti 'Ung Fyri Miðflokkin' lejligheden til at skabe debat om den færøske befolknings holdning til abort.

For dem var det en mulighed for at skrive lovgivningen på færøsk og ind i en færøsk kontekst og samtidig yderligere begrænse adgangen til abort.

Dermed blev det tydeligt, at abort ikke kun var et spørgsmål om indgrebet, men at det blev vævet ind i spørgsmålet om selvstændighed og national identitet.

Retten til abort vækker angst for en skrumpende befolkning

Tal fra Færøernes Statistik viser, at der er en overvægt af fraflytning, specielt af kvinder, i aldersgruppen 20-29 år, imens der er en tilflytning for begge køn i gruppen 30-39.

Overordnet vokser befolkningen faktisk. Men det skyldes tilflytning af borgere fra andre lande ifølge statistiker Kári Holm Johannesen.

Fraflytningen af særligt den unge generation har i årevis skabt en samfundsmæssig og politisk debat. Hvorfor de unge ikke vil blive, og hvad man skal gøre for at beholde på dem, har været centrale spørgsmål over årtier.

I 2024 udkom dokumentar-serien, 'Kanst tú siga farvæl?', som taler med nogle af de færinger, der bor i udlandet og belyser, hvad det betyder for samfundet.

Da Færøernes Statistik kom ud med tal om en fertilitetsrate på 2,05 i 2023, begyndte de færøske medier at have øget fokus på det, som også er en debat, der har plantet sig i samfundet og på den politiske scene:

En fertilitetsrate på 2,1 er nødvendig for at opretholde en befolkningstilvækst. Det vil sige, at Færøerne, som historisk set har haft en overbevisende rekord i fertilitetsrate i Norden, nu daler sammen med de andre nordiske lande, men Færøerne beholder dog stadig rekorden.

Men hvis der er en befolkningstilvækst, hvad er så problemet? Jo, måske ligger svaret gemt i, hvem det er, der flytter fra Færøerne, nemlig de unge fødedygtige færøske kvinder.

Fraflytninger og nedsat fertilitet tydeliggør sårbarheden hos små nationer, som bliver responderet på med forskellige politikker.

Moderne stater har, hvad man kalder befolkningspolitikker, som kan være 'pro-natale' eller 'anti-natale':

• En pro-natal befolkningspolitik arbejder for befolkningstilvækst og kan udføres ved for eksempel at forbyde abort (som i Færøerne). Eller ved at uddele økonomisk støtte til fertilitetsbehandling (som i Danmark).
• En anti-natal befolkningspolitik handler derimod om at begrænse befolkningstilvækst, som det for eksempel blev gjort i Kina med etbarnspolitikken i slutningen af 1970’erne.

»Er det ikke bare, fordi færinger er så religiøse?«

»Er det ikke bare, fordi færinger er så religiøse?« er et spørgsmål, jeg ofte har fået af danskere, når de prøver at forstå den strikse abortlov.

Set ’indefra’ er der sket store sociale forandringer i det færøske samfund fra 2018, hvor nærmest ingen talte om abort, til den dag Lagtinget skulle stemme om en ny abortlovgivning 5 år senere.

Min forskning viser blandt andet, at kvinder mærker en samfundsmæssig forskel fra for syv år siden til i dag. Tidligere kunne man nærmest ikke høre nogen sige højt, at de støttede en liberal abortlovgivning af frygt for udskamning eller heftige diskussioner.

I dag mærker kvinderne et større og bredere fokus på abort og de forskellige livssituationer, man kan stå i.

Flere kvinder er også stået frem med deres aborthistorie i medier og til offentlige events organiseret af Frítt Val – Fyri Fríari Abort, som er den eneste pro-valg-organisation i Færøerne, og som blev stiftet i 2017.

En rapport fra Javnaðarflokkurin á Fólkatingi (2022) viser, at 54 procent af befolkningen ønsker, at færøske kvinder frit skal kunne vælge abort frem til 12. graviditetsuge.

Lægeforeningen sendte en rundspørge ud i 2023 til alle registrerede læger, som viser, at 89,1 procent af dem mener, at kvinden skal have ret til selvbestemmelse frem til en vis graviditetsuge.

I lyset af ovenstående tal, de 15 stemmer i Lagtinget, som stemte for en mindre restriktiv abortlov, og de sociale forandringer, som jeg analyserer på, er der altså et bredt ønske om en mere liberal abortlovgivning i Færøerne.

Samtidig viser en folketælling fra 2011, at 95 procent af den færøske befolkning er kristne.

Min pointe er altså, at når færøske politikere stemmer om abortlovgivninger og udfører abortpolitikker, så handler det ikke kun om religion, og hvorvidt de synes, det er moralsk forkert.

Abortpolitik er vævet ind i spørgsmål om selvstændighed, national identitet, dalende fertilitet - som store dele af Europa og den vestlige verden også står overfor - og en fraflytning af færinger fra landet.

Hvad er fremtidsudsigterne for de færøske kvinder?

Verden er ikke blevet mindre kompleks siden maj 2024, hvor lovforslaget blev stemt ned.

Som nævnt oplever færingerne en dalende fertilitet, og sikkerhedssituationen i Europa er ikke blevet bedre, efter for eksempel Trump har truet med økonomisk og militære angreb på Danmark.

Og spørgsmålet om Færøernes selvstændighed har allerede meldt sig på banen igen i kraft af Grønlands forstærkede selvstændighedsprocess i denne tid.

En stram abortlovgivning, få og restriktive LGBTQ+-rettigheder, øget og forbedret fertilitetsbehandling til heteroseksuelle par, restriktioner på sterilisation, en stram migrationslov med mere er alle sammen politikker, der gælder for Færøerne, og som beskæftiger sig med at styre befolkningstal og -sammensætning, som er vigtigt for enhver stat.

Ændringer i at sikre abortrettigheder viser også, at abortrettigheder ikke handler utvetydigt om at sikre frihed, men snarere om at sikre kontrolleret frihed.

Lagtinget forholder sig også til disse emner, når de stemmer om en mere eller mindre liberal abortlovgivning. Hvordan skal befolkningssammensætningen se ud? Hvad er fremtidsudsigterne for landet?

Med den restriktive abortlov og få LGBTQ+-rettigheder signalerer Lagtinget i øjeblikket en befolkningssammensætning, der lever i monogame og heteroseksuelle parforhold, som reproducerer flere færøske borgere.

Det vil få befolkningen til ikke kun at vokse, men at vokse i en bestemt familiekonstellation.

Jeg kan ikke spå om fremtiden, men jeg kan konstatere, at det færøske samfund har flyttet sig og oplever sociale transformationer, som kommer til at udfordre de politiske partier og de kommende regeringer.